Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her
Jensen Safaris e-mail Club no. 107 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 5.700 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

 

Julen fortsætter helt hen i januar for den danske udviklingsminister!

Efter pres fra bl.a. en række udtjente popstjerner, har udviklingsminister Ulla Tørnæs "med stor tilfredshed" eftergivet gæld fra en stribe afrikanske lande på i alt 3,5 milliarder kroner. En gæld, som de pågældende lande dog aldrig har haft hverken vilje eller evne til at indfri, så missionen er nok trods alt ikke særligt banebrydende. Til gengæld må man stille spørgsmålstegn ved de medlemmer af Eksportkreditrådet, som i første instans har godkendt at danske skattekroner er benyttet til at finansiere eksport af danske produkter til så håbløse og forgældede betalere. Det er jo i virkeligheden dem der burde klandres, men nøjagtigt som diverse DANIDA medarbejdere, kan de svine milliarder af kroner væk uden nogensinde at skulle stå personligt til ansvar for misbruget.

 

Man må i det hele taget lykønske ministeren med den seneste internationale udvikling, hvor palæstinenserne, der i årevis har modtaget millionbeløb i dansk bistand og i særdeleshed uendelig stor sympati fra Folkekirkens Nødhjælp, nu tillader sig at foretage offentlige afbrændinger af Dannebrog - nøjagtigt som man kender det fra diverse lande i Afrika på ulandsbistand fra Danmark, som aldrig forsømmer en lejlighed til at nedgøre og stemme imod vestlige interesser i omtrent alle internationale organisationer.

 

Sydafrikas vicepræsident på juleindkøbstur i Dubai

Rekorden i misbrug af skattemidler må dog trods alt gå til Sydafrikas vicepræsident  Phumzile Mlambo-Ngcuka, som for skatteydernes regning inviterede sig selv og en stribe venner på indkøbstur i Dubai - vel at mærke ikke med et almindeligt rutefly, men derimod med en privat Falcon Jet, chartret til lejligheden for den nette sum af 750.000 kroner. P.g.a. det store selskab, måtte dele af hendes personale dog lide den tort at blive transporteret på Emirates Airways til Dubai. Da historien eksploderede i de sydafrikanske aviser, var forklaringen at vicepræsidenten havde studeret kraner i Dubai, for på den måde at gavne byggeriet i Sydafrika. Senere blev den forklaring dog ændret indtil flere gange, men naturligvis har historien ikke fået andre konsekvenser for damen, end at flyveturen er blevet en lidt varm kartoffel ved det forestående kommunalvalg. Man skal dog ikke regne med at den sorte befolkning gør oprør mod politikernes åbenlyse misbrug af statsmidler, og lige nu er ministeriet i gang med en større heksejagt, for at afsløre den formastelige person som har lækket historien.

 

Danmarks Jægerforbund for alvor på glatis

Der er dog på visse punkter paralleller mellem forholdene i Danmark og Afrika - som læsere af denne klumme vil vide, har vi i de forløbne måneder gjort en ihærdig indsats for at informere om pengemisbruget i Danmarks Jægerforbund, og selvom vi på ingen måde skal tage æren herfor, så må man sige at organisationens topfolk nu er kommet alvorligt på glatis, med et kulegravningsudvalg, og en formand på "orlov" på ubestemt tid - dog naturligvis på fuld løn, nøjagtigt som det sker med korrupte embedsmænd i Afrika.

 

Korruption, pamperi og nepotisme er hverdag i Afrika, og nøjagtigt som vi oplever det her, forsøgte DJ at fortie det økonomiske kaos, og suspenderede i stedet den budbringer, som havde råbt vagt i gevær. Senere aftrådte foreningens direktør med et gyldent håndtryk i millionklassen, alt imens at skeletterne væltede ud af skabet, og formanden blev tildelt orlov på fuld løn.

 

Man må håbe at kulegravningen for alvor vil rydde op i foreningens højst kritisable arbejdsgang, men medlemmerne bør dog i første omgang opfordres til at undlade at forny årets kontingent, før det konkrete resultat er på bordet. Medlemsbladet er ikke synderligt inspirerende, og kan altid lånes fra en jagtkammerat, men det er vigtigt at foreningens ledelse får et budskab om en markant protest. Allervigtigst i den forbindelse er det dog at få iværksat en lignende kulegravning af forvaltningen af DJ's DANIDA midler, men mon ikke der fra politisk hold bliver taget initiativ hertil, således at Rigsrevisionen kan få adgang til projekterne og undersøge dem til bunds? Med de kritisable forhold hjemme på foreningens hovedkontor, skal der vel ikke særligt meget fantasi til at forestille sig de uhyrligheder som måtte forekomme ude i det mørke Afrika?

 

Situationen i Zimbabwe forværres stadig

Over nytåret var vi igen på en dejlig Safari Cruise på Lake Kariba, med et udsolgt skib fyldt med glade gæster. Gæstfriheden i landet fejler bestemt ikke noget, og vore mange individuelle gæster ved Victoria Falls kan også kun berette om venlige og trygge forhold i landet. Så længe denne situation fortsætter, vil vi bestemt også sende gæster dertil, men det er ikke nogen hemmelighed, at landets infrastruktur krakelerer, og på sigt kan gøre det vanskeligt at gennemføre kvalitetsarrangementer. På hver cruise medbringer vi en række mad- og drikkevarer fra Sydafrika, som sammenlignet med Zimbabwe nærmest repræsenterer et afrikansk overflødighedshorn.

 

At Mugabe overhovedet har overlevet såvel politisk som økonomisk, skyldes paradoksalt nok det faktum, at de sydafrikanske ledere ikke finder det betimeligt at kritisere despoten, som har kørt landet på afgrundens rand. Den traditionelle High Tea på Victoria Falls Hotel**** var på to måneder steget fra 350.000 Zimbabwe Dollars til 620.000 - i april måned 2005 var prisen 175.000. Nationalbanken har da også netop meddelt at de besynderlige "bearer cheques" som afløste de almindelige pengesedler, nu vil blive trykt i en værdi på 50.000 Zimbabwe Dollars, hvilket p.t. svarer til ca. 4 kroner. Forestil Dem et land, hvor den største pengeseddel har en værdi på 4 kroner, og som tilmed ca. hver tredje måned halveres i værdi?

 

Mens befolkningen lider under det uduelige styre, bygger Mugabe i forstaden Borrowdale et privat palads, som forventes at koste mere end 75 millioner kroner. Ved færdiggørelsen vil det udgøre den største privatbolig i Afrika - en 3-etagers bygning der dækker et areal på 4 tønder land og har 24 soveværelser. I stil med landets skånselsløse nationaliseringspolitik, er naboerne til bebyggelsen for nyligt blevet notificeret om en kommende ekspropriation, hvilket i Zimbabwe betyder at man skal forlade sine besiddelser, og aldrig nogensinde vil modtage nogen kompensation for tabet.

 

Og alt imens destruktionen af Zimbabwe fortsætter, triller man fingre hos de ellers så progressive danske organisationer på venstrefløjen - Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, FN-forbundet, og i høj grad også her lokalt i den Afrikanske Union, hvor man på årsmødet i Sudan endnu engang af "tekniske årsager" syltede en kritisk rapport om menneskerettighederne i Zimbabwe og andre medlemslande.

 

Jagtsæsonen 2006/7

Jagtsæsonen i Uganda er totalt udsolgt i 2006 sæsonen - faktisk har vi også allerede nu solgt 50 pct. af bøffel licenserne for 2007 sæsonen! Første ledige jagtuge i Sydafrika er uge 25, og derefter er der kun enkelte huller i jagtkalenderen resten af året. Interessen for at drage til det sydlige Afrika med riflen har vist aldrig været større end nu, og vi glæder os over også i 2006 at gense en række af vore tidligere kunder.

 

Med venlig hilsen,

JENSEN SAFARIS,

 

Holger Krogsgaard Jensen

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her

Se Fokus på Afrika no. 111 her

Se Fokus på Afrika no. 110 her

Se Fokus på Afrika no. 109 her

Se Fokus på Afrika no. 108 her

Se Fokus på Afrika no. 107 her

Se Fokus på Afrika no. 106 her

Se Fokus på Afrika no. 105 her

Se Fokus på Afrika no. 104 her

Se Fokus på Afrika no. 103 her

Se Fokus på Afrika no. 102 her

Se Fokus på Afrika no. 101 her  

 

Tilmelding til nyhedsbrev på dette link