NU 831 REFERENCER FRA 4.252 GÆSTER - OPDATERET  24/11/2017

 


 

Jensen Safaris har gennem 37 rejsesæsoner arrangeret rejser for en bred vifte af oversøiske gæster, og herunder finder De kommentarer fra nogle af dem. Vi håber også at se en hilsen fra Dem her på denne side en gang i fremtiden! Tilfredse gæster er nemlig vor eneste annoncering - De vil aldrig finde annoncer fra Jensen Safaris eller møde os på danske rejsemesser, for vi har ganske enkelt ikke behov for nogen af delene! At købe en rejse fra Jensen Safaris er nemlig 100 pct. personlig betjening og individualisme fra start til slut.

Jensen Safaris kan håndtere specialgrupper af ethvert omfang og planlægger detaljerede salgsfremstød, incentives og konferencer for hovedsageligt skandinaviske gæster. Langt størsteparten af vore besøgende deltager dog i individuelle arrangementer, hvor vi takket være vort mangeårige lokalkendskab supplerer en totalplanlægning, der både garanterer en ferie med personlig sikkerhed og store oplevelser - selv for kun en enkelt rejsende, men ægtepar og mindre familie- og vennegrupper er dog helt klart vort speciale.  

Vi har været værter for mange prominente gæster gennem årene - herover ses fra venstre Den Kgl. Ballet, operasanger Ove Verner Hansen, HM Dronning Margrethe & Kronprinsen på safari i Sabie Sands Private Game Reserve, DR's Pigekor synger i The Manor House, HM Kong Carl Gustaf på safari, DGI's Verdensholdet og Det Grønlandske Landsstyre med Lars Emil Johansen. Hos os får alle dog en royal behandling, uanset om man har købt et femstjernet rejsearrangement eller rejser rundt med rygsæk. Vi er kompromisløse m.h.t. gæsternes sikkerhed og komfort, og involverer os kun i rejsearrangementer der giver gæsterne gode og trygge oplevelser.

 


Vi siger også mange tak - alle var meget begejstrede for opholdet hos Dig og hele Sydafrika turen har været en stor oplevelse.

 

Birgitte Garde

 

 

Kære Holger!

Tak for en helt fantastisk safaritur. Som du kan se havde vi virkelig stærk naturoplevelse i Idube. Alt gik vel undervejs med GPS'en som eneste undtagelse. Omkring 10 km. fra parken sendte den os ind på en særdeles miserabel hullet jordvej, der endte i intet. Men det var kun en ekstra lille oplevelse. Så igen tak fordi, at du skabte så fantastiske rammer om vores miniferie. Jeg sender GPS'en så snart vi er hjemme. BH Niels Sandøe"

 

 

Modtaget fra Porche Norge:
 

Kjære Holger,

 

Vi sitter nå på flyplassen og venter på boarding. Jeg må få lov til å takke for et veldig vellykket opplegg på Idube og Inyati samt flyvninger her nede. Alt har gått etter planen og alle deltagere er meget imponert.

Du kommer sikkert til å få litt business fra noen som ønsker å komme tilbake med sine familier.

Vi holder kontakten og jeg håper at jeg er tilbake i Sør-Afrika om noen år.

 

Med vennlig hilsen, Hans Henrik

 

Hei Holger,

 

---

 

Flott levert med logistikk, og praktfulle steder - en helt unik opplevelse! Tusen takk for hjelp!

 

Med vennlig hilsen

Morten

 

 

Tak Holger.

Vi havde et dejligt ophold også i Cape Town. Alt i alt var det en fantastisk rejse! Vores gæster var meget begejstrede og vi oplevede ikke at have de store vanskeligheder nogen steder:)

 

De bedste hilsner

Camilla

 


Kære Holger,

Vi havde et par fantastiske dage i Tydon Bush Camp - og så indenfor fire timers safari The Big five. 

Tak for alt.

Håber på at kunne komme igen med familien inden alt for mange år.

Bh Pia

 


Kære Holger,

 

Vi vil gerne takke for en meget veltilrettelagt ferie, alt klappede og der var en udsøgt fornøjelse, at rejse til alle de steder du havde anbefalet.

 

Med venlig hilsen

 

Rolf

 


Kære Holger. 
 

Ja vi er kommet godt hjem her i morges. Det har været helt igennem fantastisk! Tusind tak for din hjælp. Alt er gået så godt, vi havde kun lige de par uheld med punkteringer i potholes. Men ellers er alt gået godt. Vi var i Swaziland og skulle hurtigt afsted til næste sted så vi fik det bare ordnet på værksted med to nye dæk. De var helt ødelagt så der var ikke noget at gøre... da vi afleverede bilen til Avis sagde de at det skulle vi ikke ha gjort, vi skulle ha fået et anden bil, men de var enige i at det jo ikke var så let da det var i Swaziland og vi skulle hurtigt videre fra A til B. Vi fik hjælp fra ejeren i Forester Arms til at anbefale et sted vi kunne få nye dæk. Hun var rigtig sød til at hjælpe os. Vi har ikke fået regning fra Avis endnu. 

 

Stedet i Gordons Bay kan vi klart anbefale! Der er den smukkeste udsigt, super tæt på vandet, rigtig god beliggenhed, skønne værelser i god stand og smukt indrettet. Ejeren er meget OBS på at holde tingene i orden, så hvis der er det mindste så får hun det ordnet. Hendes ansatte er super søde og dygtige. Så det sted kan du klart anbefale til andre også. 

 

Vi har været fuldt ud tilfredse med alle overnatningsstederne så alt i orden der! Skulle for øvrigt hilse dig fra ejeren fra stedet i St. Lucia. African Ambienze Guesthouse mener jeg det hedder. Vi fik en rigtig god snak med ham en morgen og skulle hilse :-)

 

Vi har haft en fantastisk ferie, oplevet så meget spændende, et smukt land med mange oplevelser, som vi klart vil vende tilbage til en dag. Og vi er glade for at vi tog turen omkring Swaziland også. Det var meget smukt og noget helt andet. Tak fordi du anbefalede det. 

 

Mvh Tina 

 


Hej Holger 

Vi er nu godt tilbage fra turen til SA. Tak for din del af arrangementet og for vores besøg hos dig, det var hyggeligt og godt at se dig igen efter alle de år. Alt gik godt, bryllup blev holdt, der var super ved Blyde River, turen til Krüger gik fint med masser af dyr, Cape var godt igen efter 35 år. Tak for din gestus med at huse Jes og familie. Vi fandt fint rundt og det gjorde Peter og Karen også. Vi snakkede med dem i eftermiddags, og de er kommet godt hjem. De synes, at de har fået et super program og en super behandling. Vi høres ved hyg og hils.

Mvh  Hanne og Ove
 


Hej Holger

Mange tak for sidst. Det var en fantastisk tur og jeg ville meget gerne stemme for en tur igen. Jeg håber at jeg kan få lov at lave sådan en tur igen engang. Jeg har mange roser til dig fra eleverne som alle synes det har været en fantastisk tur. Jeg beklager, at jeg ikke har fået meldt tilbage, men det har været lidt turbulent, den sidste tid.

Med venlig hilsen

Niels Bøje Andersen cid:image001.png@01D27B96.9D1CD8F0 Plantelærer


Kære Holger,
 

Du skal bare vide, hvor glade vi er for din indsats. Tilrettelæggelsen af vores tur har fungeret perfekt.

Alt - de enkelte camps, lodges og hoteller har hver især med deres individuelle charme og niveau været en række af gode oplevelser.

 

Vi har set så meget at Sydafrika - landskaber og byer og dens befolkning - og dyrelivet - det er helt ubeskriveligt. Ligeledes de anbefalede seværdigheder.

 

Nu er vi på Eikendal Lodge, og det er rosinen i pølseenden.

 

Heldigvis har vi et par dage her på dette charmerede sted, som vi også vil nyde.

Når vi kommer hjem vil jeg vende tilbage med et par små tips - som du kan tilføje til de næste.

 

Mange hilsner

Karen og Peter

 

PS GPS’ en har været super og ført os sikkert gennem landet.
 


Kære Holger Jensen

Nu, efter hjemkomst for adskillige dage siden, vil jeg hermed takke dig for mange gode stunder sammen i et ekstraordinært pragtfuldt landskab fyldt med kontraster. Flere af mine gæster har givet udtryk for, at de på trods af tørke fandt, at det havde været en god oplevelse på langt de fleste områder. Kikset med chaufføren i Cape Town løste du hurtigt og effektivt.

I det hele taget var det meget opløftende, at du - ud fra dit store kendskab til forskellige alternative muligheder - var i stand til at give alle dage et godt og afvekslende indhold. 

Så herfra min gode tak.

Hilsener
Flemming Thorning-Lund

 

 

Kære Holger

Så er jeg tilbage i DK, og flyrejsen forløb helt problemfrit. Tusind tak for en pragtfuld oplevelse, hvor mit ønske om at nedlægge den meget flotte Sable-antilope til fulde blev indfriet.

 

At Hulepindsvinet snød os betyder mindre. Nu ser jeg frem til at kunne hænge trofæerne op i mit trofærum og vise de mange gode billeder af antilopen, Bushbucken og Sjakalen frem til dem, som vil se dem.

 

Hils Joakim, Rudi, Susanne og Nicolaj. Du, Susanne og Nicolaj ønskes en god tur til Mallorca.

 

Med venlig hilsen

Harry Larsen

 

 

Kære Holger

 

Så er vi hjemme fra gorilla tur. Vi har haft det fantastisk - der gik en stor han mellem os på en halv meters afstand fra vore fødder! Det har været helt fantastisk og har overgået mine vildeste forventninger. 1000 tak og er hjemme fra en super tur!

 

Hils og hyg!

 

Jesper
 

 

Kære Holger,

 

Tak for en rigtig god tur i sidste uge. Det var en stor oplevelse, som helt sikkert er en gentagelse værd. Jeg var usandsynlig heldig at få nogle top trofæer med hjem efter spændende jagt i bushen.
 

Det blev jo til sammenlagt 12 forskellige arter incl. duer, ænder, perlehøns og gås.. At Jesper skal forsøge at overgå mig ved at nedlægge den specielle fugl med det krumme næb – overrasker ingen.

Jeg beundrer dig for at du magter at se ham allerede i næste uge igen.

 

Tillykke med afsættelse af assistenten. Nu håber vi Thomas kan stå for presset hos Søren – ellers har han jo mor i baghånden.

 

Dbh

Theis

 


Hej Holger.

Vi havde mange fine oplevelse. Mange sorte næsehorn,løver o.s.v.

Vi havde hørt dårligt om Etosha. Vi var meget glade for opholdet der. De ansatte meget venlige, hytterne fine og maden specielt i Halali var helt i orden.

Men nogle af vejene, uha da da. Specielt til Twyfelfontain. Der var vi ved at få rystet nyrerne løse. Kæmpe oplevelse på Cape Cross med alle de sæler, og lugten var absolut ikke slem, som mange ellers siger!

Venlig hilsen

Anne & Jens

 


Dear Holger,

 

Once again, thank you so very much for hosting us last week and for putting up with this mad mob!!

Please don’t forget to send me an invoice? I don’t like to owe you any money, especially when you are so generous to us all!

 

Regards,

 

Margie

 

 

Kære Holger

 

Tak for en fin jagttur.

Hilsen

Morten og Ole

 


Kære Holger. Jeg er nu hjemme og vil som din ældste jæger og gamle ven takke dig for een som tidligere fantastisk tur. Mine forventninger levede du helt op til med både vel organiseret tur men specielt vil jeg huske mine jagtdage med dig, hvor vi mindes gamle dage og du styrede jagten samt ikke mindst dine røverhistorier om alle nuværende og tidligere begivenheder.  Det blev nok min sidste safari , som jeg vil mindes med glæde.
 

Hils også Thomas fra mig og ønsk tillykke med de nye trofæer - han vil blive en god skytte og er en fin fyr. Lev vel Holger  og endnu engang tak. - Poul Holdt
 


Kære Holger,

Vi er nu i Frankfurt og rejsens slutning nærmer sig.

På trods af diverse udfordringer har det været en dejlig tur i roligt tempo.

Alt har som sædvanligt klappet og Cameron var sød og serviceminded.

Hilsen fra os alle 3
 


Kære Holger

Først og fremmest tak for en dejlig tur og hjælpen undervejs.

Vi slappede af og nød de sidste dage i Stellenbosh, det er en hyggelig by.

Vi kom godt hjem uden yderligere problemer.

 

Bedste hilsner

Jens Henrik
 


Kjære Holger,

Jeg vil gi litt feedback på vår fantastiske reise til Sør-Afrika og Mocambique.

Det ble en flott familie og naturopplevelse. Dulini Lodge var helt supert med service mat og Safari.

Gap Tour hadde en interessant chauffør som fortalte om historikk og informasjon om stedene vi besøkte samt Sør-Afrika generelt.

Timamoon Lodge***** var et spesielt sted men vi opplevde en litt skummel ting. Det var en Black Mamba i Minibaren på vårt rom. Ikke helt bra det fikk kverket den men litt ubehagelig.

Bazaruto Island var helt supert jeg rekommanderer mange av mine venner at dra til Anantara Resort.

Utrolig bra service personell og mat. 

Takk for en vel arrangert reise for oss i familjen Wiborg neste gang blir det jakt med alle 5

Mvh

Ragnhild
 


Kære Holger

 

Tak for linket og de fine billeder, og ikke mindst tusind tak for en fantastisk god tur! 

 

På vegne af hele familien inkl. piger kan jeg roligt sige, at det har været en kæmpe stor oplevelse for os alle, og en rejse vi kommer til at huske tilbage på i mange år. Vi har fået rigtig mange gode indtryk, minder og oplevelser med hjem og det har ganske enkelt været en rigtig god ferie.

 

Knæk og bræk i weekenden.

 

De bedste hilsner,

Fam. Toft
 


Hej Holger

 

Tak for sidst!  Bade bukser var i postkassen da vi kom hjem, så tak for det.

 

Vi havde en super ferie og det var fine steder du havde booket til os, så alt gik efter planen

 

Med venlig hilsen

 

Lars Kudsk

 


Kære Holger,

Vi har haft en fantastisk ferie i Sydafrika og har været meget tilfreds med alle dine valg af overnatning og forslag til seværdigheder. Det var også en unik oplevelse at besøge dit guesthouse i Pretoria. Vi håber at Thomas er blevet frisk igen og at I havde en fin jagtoplevelse.

Hav det godt

KH

Martha og Thomas
 


Kære Holger.

Tak for din mail. Sikke flotte billeder du har lagt på hjemmesiden!

Og tak for sidst, det var en super god og meget veltilrettelagt ferie. Vi nød alle at besøge Jer, og se hvordan I arbejder. Det var meget spændende.

Venlig hilsen

Karen
 

 

Hej Holger. Tak for nogle fantastiske gode dage sammen med dig og dine ansatte. Det var spændende og ikke mindst hyggeligt. Vi har det super godt her på resten af turen og er nu klar til at tage hjem.

Kærlig hilsen Lisbeth og Ole. 
Hils drengene. 

 


Kære Holger,

 

Så er det blevet hverdag igen og indtrykkene fra vores tur til Sydafrika er begyndt at have bundfældet sig.

 

Det var en fantastisk tur for os alle fire. Sydafrika er et super godt land at rejse i med halvstore børn, hvor vi alle var fælles om gode oplevelser – ungerne nød varmen, de daglige dyp i de allestedsværende svømmepøle og de fine safarioplevelser både på Horseback safari og i Krüger Parken. Vi nød den gode mad i gæstehuset og rundt omkring, samt den fine og behagelige service over alt!

 

For mit eget vedkommende var det herligt at være sammen med familien men også pragtfuldt efter 20 år at gense Det sydlige Afrika, hvor jeg jo tilbragte en god del af min ungdom. Afrika er fantastisk og fascinationen er nu smittet til resten af familien – Rikke har allerede kikket på billetter igen…

Tusind tak for at arrangere en super ferie for os – We will be back!

 

De bedste hilsener

Rikke, Anna, (Lille) Holger og Søren Fredslund Andersen

 

 

Kære Holger Jensen

 

Tak for dejlig ferie. Vi nød det rigtig meget.

 

Det var vældig fint at slutte nordpå!.  Fantastisk bådtur!

 

Vi var ikke så begejstret for The Kingdom – lidt stort og ”koldt”, men værelser etc.  Ok.

 

Da vi var på Horseriding Safari havde børnene ikke fået badetøj med. Vi vidste ikke der var pool, men de klarede den. Badede i undertøj. Det var jo flot vejr.

Og de er jo ikke så gamle!   J

 

 Skal hilse fra

 

Salina, Mikkel, Elvira og Smilla fra Teheran

Martin, Jonas og Vilbert her fra Roskilde

 

Samt Viggo og undertegnede.

 

 

Kære Holger

Vi siger begge TAK for en god tur og hyggelig tid i Pretoria.

Jeg vil meget gerne stadig holdes underrettet om, hvad der foregår nede hos jer, så du må

skrive mig på listen med nyheder - til min nye gmail adresse, som jeg skriver fra her.

Hils dernede og "stay alive"

HJW

 

 

Hej Holger.

 

Tak skal du have. Og rigtig mange tak for sidst. Det var en fantastisk tur du fik strikket sammen.

 

Med venlig hilsen

 

Lars Lyngholm

 


Kære Holger!

Bare lige for at sige dig mange tak for et dejligt ophold. Det var som altid skønt og afslappende at bo hos dig, og du er jo altid den samme.

Alt forløb så fint med hele turen. Hotel og Cape Good Hope turen var helt i top, og vi bookede selv en vintur.

Anne siger, vi kommer igen næste år !? Nu må vi se! Altid rart at have noget at se frem til.

Rigtig god tur til Australien Holger!

Hils Thomas, Claus, Susanne og Nicolaj og selvfølgelig hundene.

Hilsen fra Ingeborg

 

Kære Holger

 

Mange tak for nogle skønne dage i Sydafrika.

 

Vi er hjemme igen og har fået pakket ud.

 

I aften får vi gæster og du kan hilse kokkemanden og sige at desserten bliver en tro kopi af citrontærten med flydende marengs og is.

 

Jeg tror næppe det tager endnu fire år inden vi igen er at finde i Sydafrika - det var skønt at være tilbage og herligt at se jer igen.

 

Venlig hilsen

Søren

 


Hei Holger!

 

Vi kom hjem i går og inntrykkene er mange. Dyrene, menneskene, servicen, maten, været og ikke minst ditt opplegg for turen var fantastisk !

 

Den største opplevelsen var nok å spore opp en løve som nettopp hadde nedlagt sitt bytte. En bøffel !

 

Det var vår første reise til Sør Afrika og det blir definitivt ikke den siste. Da kontakter vi deg igjen, for bedre reiseoperatør kan umulig finnes.

 

Til andre kan vi anbefale å leie bil (helst klasse I), da dette ga turen en egen dimensjon. Kjøre på egenhånd gjennom townships, i Krugerparken, opp i fjellene og til neste destinasjon var spennende. Det tar litt tid å venne seg til venstrekjøring, men det gikk greit etter noen rundkjøringer og kryss.

 

Igjen, tusen takk Holger! -  og her fra kalde Norge ønsker vi deg en strålende dag!

 

 Med vennlig hilsen

 

Stig og Glenn

 


Hej Holger. Vi vil herfra os i det vestjydske sige mange tak for et godt tilrettelagt tur til os i Syd Afrika. Vi følte os meget velkomne alle steder og fik set masser af natur og dyr. Oplevelsen på Idube var fantastisk og nok den bedste oplevelse på hele turen.

Det var selvfølgelig også dejligt at besøge min morbror i Albertinia, og han var virkelig glad for besøget, vi mødte desværre ikke mine fætre eller kusiner, for de bor jo langt derfra.

Vi ses måske en anden gang, hils Susanne og Nikolai.
Mvh Vera og Martin.
 

 

Kære Holger

 

Det var en fantastisk rejse, vi nød det hele.

 

Vi fik set masser af dyr, både big 5, men også mange andre ligeså spændende dyr. Hver dag sit eventyr.

 

Vi nød alsidigheden og alt det vi trods alt nåede på de 14 dage.

 

"Ready to fall in love" skrev en guidebog and we did. Vi kommer tilbage - helt sikkert og håber du har meget mere i godterposen!

 

Klager:

Kunne du evt få udskiftet chef kokken på Vic falls hotel??

Hotellet er fantastisk - gammel l..., men på den rigtig måde og vi nød at bo der. Men når vi tænker på hvor fantastisk mad vi fik på Zambezi, Olivers og Idube som alle gjorde det særdeles godt kunne Vic falls hotel ikke rigtig følge med.

 

Hils Craig og sig tak for gode informative dage i Kapstaden.

 

Endnu engang tak - det er den bedst arrangerede rejse jeg har været på og det siger ikke så lidt efter 30 års intensiv rejsen verden rundt.

 

Mange hilsner

Gurli og co.

 

Kære Holger.

 

Tusind tak for en rigtig super ferie du havde designet for Lesley, Nina, Hans og mig. Vi havde en fantastisk oplevelse hele vejen igennem og det var dejligt. Aldrig tvivl om hvor vi skulle hen eller lignende. Hver gang til en overnatning af en høj standard og med venlige og kompetente værter. Det kunne ikke have været bedre!
 

Dagene på dit domæne var også mindeværdige for os. Galla arrangementet nytårsaften står som noget helt særligt i vore tanker nu, hvor det hele er blevet hverdag igen.
 

Jeg satte pris på at møde dig, og glædede mig over den hyggelige snak du tog dig tid til i dit kontor, hvor du åbnede lidt op for din iværksætter- og entreprenør ånd. Det er jo en rigtig succeshistorie må man sige.

 

Rigtig mange hilsener til dig og et stort tak for sidst.

 

Jan


Kære Holger.
 

Jeg vil også gerne sige et par ord til dig, og først og fremmest kan jeg erklare mig helt enig i, hvad Jan har skrevet! Det var en kæmpe oplevelse at besøge Sydafrika, og en stor tak går til dig og din hjælp med at arrangere turen for os.De oplevelser vi havde oversteg mine forventninger, og jeg har minder for altid fra de ture vi tog i det smukke land. 

 

Det var også dejligt at se din ejendom, og jeg synes, at den er et sandt paradis med den smukke have og de flot indrettede værelser og fælles rum. Jeg kan ikke komme over de fantastiske planter og trær du har i din have. Det er , selvfølgelig meget anderledes end i Danmark, og jeg nød at opleve den frodighed. Det var lidt af en chok at vende tilbage til 7 minus grader! Nina har været meget heldig at havne sådan et sted, og det har klart været en kæmpe oplevelse for hende.  Tak for din gæstfrihed!


Jeg håber, at vi mødes igen enten i Danmark eller helst i Sydafrika.


Tusind tak for sidst.

Kærlige hilsner

Lesley

 

Endnu en veltilrettelagt tur fra Jensen Safaris. Idube var som altid en fornøjelse, dertil kom dejlige gensyn og snak med staben, rangerne Promise, Mike, Brogan og Rob, og trackerne Mark og Ronald. De fire sidste gav os fine oplevelser med Big Five, gepard, flodhest, diende hyænebaby, hyænehunde med det sidste af en lille impala, en krokodille og et par ørne ud over de allestedsnærværende gribbe og en leopard ved poolen. Efter 4 drives skulle Rob og Mark på juleferie, så der var personskift. Man kan have sin favorit blandt rangerne, men efter at have været ude med 3 af de nævnte og hørt om Mike, så er det reelt lige meget hvem af Idubes rangere man får. 40+oC er lige i overkanten til at sidde ude, så air condition og inde-sofa var godt sted at være i pauserne.

Jul hos Holger er hyggelig og mættende, god snak med Nikolaj og Susanne og de tre familier som også var der. 23 til bords. Vi havde været i Soweto før, men fik dengang ikke set alt på programmet, så vi tog en tur med Holger – anderledes, men spændende og instruktivt.

Dejligt gensyn med Brian i Cape Town. Sikke en viden om vin og steder in Vinlandet. Vi fik prøvet en serie vingårde af høj kvalitet og med meget forskellige vine. Igen usædvanlig omsorg og service fra både Holger, Craig og Brian fra Trailfinders, da vi måtte aflyse en revytur p.g.a. lettere mavevrøvl. Skøn tur gennem fantastisk natur til det idylliske Tulbagh med det Cape-gavle og ven lile by Ceres, der nærmest er anlagt i en park. Compary Gardens og Cape Towns midte må man ikke snyde sig for. Det er endnu bedre end Waterfront.

Steen og Inga


Gæsterne fotograferede denne smukke leopard, som slukkede tørsten fra poolen ved Makubele Suiterne på Idube Game Lodge - så fortrolige er de smukke kattedyr med omgivelserne, at denne leopard igen har valgt at skjule sine unger ganske tæt på lodgen. Det er slet ikke usædvanligt at opleve en leopard passere mellem baren og restauranten om aftenen!

 

Hej Holger

 

Er lige landet på heden, turen til Cape Town gik fin blev mere dus med at køre rundt, var på Taffelbjerget, botanisk have kørte rundt næsten ned til Cape Point og sidste dag tog vi på vingården.

 

Vi vil alle gerne sig tusind tak for din rejseplanlægning fantastiske opleverelser, Asger gik sommetider rundt om sig selv og kunne ikke tro at han nogensinde skulle opleve dette. Som sagt endnu en gang tak for denne gang, hils omkring dig.

 

Hilsen Carlo, Hanne, Asger, Lena, Pernille og Morten

 


Hej Holger

Ville bare sige tak for en velorganiseret tur. Alt klappede, selv pingvinerne!

Til vi ses igen

Mvh

Henrik og Rie
 

 

Hej Holger - tak for sidst og for kortet som var modtaget da vi kom hjem. Efterårsfarverne er her endnu, men de har fået sne i Nordjylland.

 

Tak for de uforglemmelige oplevelser i Afrika - vi har ca. 2.000 fotos og har aftalt at mødes med Bøge og Birgit for at se dem alle  her kommer Karl og Anne også, så de kan se hvad vi har oplevet. Videoen med river rafting er ikke kommet endnu - jeg vender tilbage til Dig, hvis jeg får brug for hjælp til at få den leveret.

 

Mange hilsener,

Peter

 


Kære Holger,

 

Sherwood's Country Lodge var i alle henseender en rigtig god oplevelse for os alle, og vi havde hele etablissementet for os selv.

 

Letaba i KNP, derimod, er sunket dybere. Sandsynligvis sidste besøg for os. Chalets med river front i C-gruppen er ombygget. Den lille veranda er lukket til. Gæsterne sidder inde bag fintmasket hønsenet, og køkkenfaciliteterne er fjernet. Svært at få øje på idéen bag. Normalt er det dyrene, man lukker inde.

 

Punda Maria er primitiv, men fin intim og rolig stemning. Spændende deroppe. Der er langt at køre, men attraktivt område. 

 

Mange ørkenlignende områder i parken, men forbavsende også grønne områder. I nord var det nærmest frodigt.

 

Oplevede flere elefanter og bøfler overalt, end nogensinde tidligere. Og, i store flokke. Nyala og løver omkring Punda Maria. Gode oplevelse all-in-all for vore dyrtbetalte conservation fees, der nu er R303/pp pr.dag.  

 

Hilsen,Annette & Niels      

 

 


Kære Holger

1000 tak for et dejligt ophold og skøn middag i dit pragtfulde hus, og tak til Christoffer for en dejlig tur i Pretoria og omegn.

Næste gang starter vi hos dig, ingen svinkeærinder.

Rovos Rail var en stor oplevelse, vi så masser af elefanter på Safarituren. Victoria Falls var næsten tørret ud på Zambiasiden, men vi havde dejlig Riversafari, med flodheste og en monster stor krokodille.

Håber alt vel hos dig, og håber på snarlig ferie i SA igen. Hils de unge mennesker.

Mange hilsener  fra os 4 danskere:

Susanne Schwer, Steen Rønborg
Holger Mosbech og Eva Hammerschaimb

 


Kære Holger

Tak for kortet, vi netop har modtaget det. Selvom vi nu har været i Sydafrika 2 gange er vi slet ikke færdige, så vi kommer igen, men nok først om nogle år. Og vi anbefaler alle der snakker om Sydafrika, at bruge dig. Som sagt, havde vi igen en skøn tur med mange gode oplevelser, takket været din planlægning og gode forslag til sightseeing; denne gang i Cape Town, Vinlandet og på Garden Route. Her følger som lovet et lille skriv til din hjemmeside – det er vist blevet til en hel roman, men der er jo ingen tvang til at læse det hele, og du må klippe i det som det nu passer dig bedst.

Generelt:

Vi oplever denne del af Afrika som mere rigt – eller måske mere rigtigt udtrykt, med mindre fattigdom. Det viser sig bl.a. ved, færre tiggere og at de få slumkvarterer vi er kørt forbi både har indlagt elektricitet og bræddeskurene er udstyret med parabolantenner, udover en rimelig bilpark. Der er heller ikke den synlige forventning om drikkepenge, vi oplevede sidst, hvor vi besøgte det centrale og østlige SA. Denne gang har vi ikke fået vasket bil én eneste gang. Sidst kunne vi ikke parkere noget sted, uden der straks stod 2 drenge klar med balje og kost og tilbød deres service mod en mindre betaling – efter et par ture på dirtroad savnede vi det næsten ;-) Den større lighed oplevede vi også i forhold til omgangsformen mellem den sorte og hvide befolkning.

Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men vi tilskriver de generelt bedre levevilkår, at det er et område, der udover en massiv turismeindtægt, har mere landbrugsproduktion, i særdeleshed vingårdene. Mens vi var afsted, bragte TV2 en reportageudsendelse om de kummerlige arbejdsforhold på vingårdene (med udgangspunkt i Robertson Wine), og vi må blot konstatere, at kvaliteten og sandhedsværdien i det program, var mindst ligeså tvivlsomt som de forhold programmet søgte at afdække.

Cape Town:

Som du foreslog startede vi første eftermiddag efter ankomst med at tage op på Taffelbjerget. Vejret var godt, klar himmel over det meste af bjerget da vi købte billetterne, men da vi nåede op med liften var bjergtoppen indhyllet i skyer, og det var isnende koldt. Faktisk ganske charmerende at stå der, mens den ene sky efter den anden rullede ind over, og vi fik ganske god vue mellem skyerne. Vores erfaring de næste dage var, at Taffelbjerget er skyfrit om formiddagene, og skyerne trækker ind om eftermiddagen.

Bagefter Signal Hill. Betagende udsigt, men søndag aften kræver det man holder tungen lige i munden pga. trafikkaos. Bjerget er en magnet på både turister og lokalbefolkningen.

Turen ud at se søløver var ganske fornøjelig, men har man været på sælsafari i vadehavet, synes jeg man skal vurdere om man hellere vil bruge noget mere tid til resten af Kaphalvøen med Cape of Good Hope og Cape Point, hvor der findes nogle gode hikingruter. Køreturen over Chapmans Peak Drive til Hout Bay er dog hele oplevelsen værd. Simonstown er en charmerende badeby, og pingvinkolonien var en sjov oplevelse for os, men hvor charmerende pingvinerne end er, både lugter og larmer de. Cape Hyrax (Dassie) holder også til i kolonien.

Robben Island syntes vi jo var et ”must see” nu hvor vi var i Cape Town, for at få et indblik også i den del af Apartheid regimet. Eksfangerne er nogle gode historiefortællere, og som altid med den oprindelige befolkning, ved man aldrig helt hvad der er sandhed, og hvad der bare er en god historie. Men den de er samtidig humoristiske, og synes det er sjovt, hvis de kan tage røven på turisterne, og  er også selv modtagelig for en god prank. Ønsker man et godt feriebillede af Taffelbjerget, er Robben Island det perfekte sted.

Tager man en tur til Kirstenbosch Botaniske Have, kan man overveje at slå et smut forbi Rhodes Memorial der ligger i nærheden, med en fantastisk udsigt over det østlige Cape Town. Mindestedet ligger på Rhodes yndlingssted. Afhængigt af hvem der fortæller historien, var Cecil Rhodes en toneangivende politiker af stort format, eller en forfærdelig slem karl, der snød kong Lobengula og besatte Matebeleland og slavebandt folket.

Hvalsafari:

Sydafrika har ry for verdens bedste muligheder for hvalsafari. Vi så da også 6 hvaler, der lå og slikkede sol, men et egentlig show opførte de ikke for os, og det er jo en del af gamet. Ønsker man veldresserede dyr, må man tage i cirkus. Skipperen fortalte, at gennem de sidste år, har det været helt uforudsigeligt hvor hvalerne er. De følger ikke længere de gamle mønstre, hvilket han tilskriver klimaforandringerne.

Vinlandet:

Rigtig voksenferie, men fungerer også godt med store teenagere. God mad, god vin og i rigelige mængder – et godt sted til kærestetur. Byerne Franschhoek og Stellenbosch, som er blandt de ældste byer i Sydafrika er charmerende. I Montagu opdagede vi så, at en Ibiskoloni både lugter og larmer ligeså meget som pingvinkolonier. Masser af muligheder for frokost på forskellige vineyards, og selvfølgelig med mulighed for vinsmagning en masse, men også gode muligheder for picnic i det fri - hyggeligt og billigt. Lourensfort Estate, nabo estate til Vergelegen Wine Estate du anbefalede os, er bestemt også et besøg værd. Det er enormt stort, og har udover vin og restaurant bl.a. kafferisteri med café og kunstgalleri.

Du er jo omhyggelig med at finde de rigtige steder at bo, så de vine vi synes bedst om, var også fra de Estates hvor vi boede. Specielt synes vi om Eikendals Cabernet Sauvignon, og de har en dansk importør: Vinflasken ved Thomas Nydahl. Helt i top var Fraai Uitzicht. Gourmet og vin af høj kvalitet. At der så er en hikingrute over bjerget til at samle appetit er kun et plus. Er begejstret for deres Merlot og Viognier. Der kan de europæiske vingårde, specielt de Franske ikke følge med. Den tyske ejer sagde dog meget beskedent, det skyldes jordbundsforholdene og det fantastiske klima. Desværre ingen dansk importør, men det lød til han jævnligt sender til Tyskland.

Garden Route:

Grøn frodig skov og forholdsvis høj luftfugtighed – stor kontrast til Bushen som vi oplevede sidst. Callaer som koster en formue hvis man vil have en buket i DK, kunne plukkes helt gratis i grøftekanterne. Dryptstenshulen Cango Cave (på vej til Wilderness fra Vinlandet) er helt aldeles imponerende. Var i en drypstenshule i Harzen i sommers, så havde egentlig ikke forventet det store, men blev blæst helt bagover. Min absolutte anbefaling at sætte den på prioriteringslisten.

Wilderness er en charmerende badeby, med flere spisesteder, en god badestrand om end havet så tidligt på foråret var meget koldt, og vist generelt er det ved sydkysten. Ebb and Flow Camp i Wilderness National Park, har jo mulighed for selfcatering, hvilket vi gjorde brug af. Kwikspar i Wilderness har et begrænset udvalg og det er turistpriser, ca. dobbelt op, så vælger man selfcatering er det en god idé at handle i George eller Knysna (hvilken retning man nu kommer fra) hvor udvalget er stort og priserne små.

Storms River Camp i Tsitsikamme National Park har en lille restaurant og kiosk. Vælger man selfcatering, skal man handle på vejen hertil – der er ingen gode indkøbsmuligheder i nærheden, og restauranten forstod jeg kræver bordbestilling. For børnefamilier er der muligheder for en tur i zip-line med 10 baner i trætoppene med professionelt personale, der vægter sikkerheden højt med det nærliggende Canopy Tours. Virksomheden støtter lokale skoleprojekter o.l.

Skal man være her flere dage, og/eller planlægger at besøge flere afdelinger af nationalparkerne, kan det måske betale sig at købe et wildcard (gældende 1 år ad gangen) i stedet for at betale Conservation Fee hver gang man skal ind et nyt sted. Vi købte et ”4-dages wildcard” til Wilderness og Tsitsikamma. Officielt eksisterer sådan et kort ikke, men det fungerede alligevel.

Specielt for hikere:

Du anbefaler nogle vandreture, som jeg vil mene alle der har valgt roadtrip i Sydafrika kan klare. Nogle ganske fornuftige gåture med gode oplevelser.

For hikere er der uanede muligheder. Både ruter af nogle timers varighed og flerdagsruter og af forskellig sværhedsgrad – nogle ganske udfordrende. Desværre nåede vi ikke at hike omkring Taffelbjerg og Kap det Gode Håb nationalpark, men lidt blev det til på Garden Route.

I Wilderness Nationalpark er der bl.a. en rute ved det lokale Big Tree ca. 15 km. fra Wilderness by og en rute ved Jubilee Creek nordvest for Knysna til et vandfald med en lille pond hvor der kan svømmes – vandet er isnende koldt men forfriskende. Begge ruter byder på lidt flere udfordringer, men kan overkommes af alle med almindelig gangfunktion og kondition. (Min datter der har en mindre spastisk lammelse gik med.)

Ligeledes er flere ruter at vælge imellem i Tsitsikamma Coastal Nationalpark, og der lå flere omkring Storms River Camp hvor vi boede. Ud over ruten til Storms River Mouth som du anbefaler, gik min yngste datter og jeg ud til vandfaldene. Den rute er for mere erfarne hikere og her måtte både min kone og ældste datter give op. Træder man forkert kan det nogle steder på ruten blive det sidste man oplever. Desværre havde vi ikke badetøjet med, der var flere steder langs kysten som var voldsomt indbydende.

Selvom vi oplever Sydafrika som et sikkert og trygt land at rejse i, bare man gør det med omtanke, vil jeg alligevel bringe en lille advarsel: ”Tag fornuftigt fodtøj på, og kig efter hvor du sætter fødderne”. Jeg var nær ved at træde på denne lille godt camouflerede fyr, som min datter opdagede da den skræmt kravlede lidt væk fra stien.

Da vi dagen efter kom til Kuzuko Lodge spurgte jeg rangeren, der vurderer det er en night adder, vist ikke mere giftig end vores egen hugorm, men dens fætter puff adderen har flere menneskeliv på samvittigheden. Vi mødte nogle der var taget på vandretur i badesandaler, og endda én i bare tæer – Haps!

Addo Elephant Park/Kuzuko Lodge:

Efter at have været i Cape Town, Vinlandet og Garden Route, hvor den europæiske indflydelse fra kolonitiden overalt er tydelig – hele atmosfæren emmer på næsten samme måde som når man i USA kommer til Boston området – føltes det som at komme til det ”rigtige” Afrika at slutte af på Kuzuko Lodge – det lugtede lidt af bush.

Velkomst af en stoisk herre af den engelske butlertype, der præsentere sig med ordene ”Clifford is the name” og håndmassage af 2 unge piger, der straks var vilde med min kone, fordi hun sagde, det skulle de lære mig. Stadig kan man mærke kolonitiden, men her på ægte afrikansk vis.

Safari oplevelsen var OK, og vi så dyr (og fugle) vi ikke så sidst, bl.a. vilde strudse (til forskel fra farmopdræt) og den charmerende Black Wildebeest, samt Red Hartebeest vi tidligere kun har set på lang afstand. Igen oplever vi dygtige og engagerede medarbejder.

Er man decideret ude efter foto safari, er det dog ikke her man skal tage hen, som du også skrev til os.

Med venlig hilsen

Morten Kargo

 


Kære Holger


Så er vi alle godt hjemme og i gang med hverdagen igen efter mageløse oplevelser i dit dejlige Sydafrika, og jeg er ved at fordøje alle oplevelserne.

Det var et fantastisk program du havde lavet til os, velgennemtænkt og velgennemført - tusind tak for det.

Jeg har (vi har) ikke noget at bemærke andet end det var fantastisk - alt fungerede som aftalt!  

Nu hørte du jo selv hvor begejstret vi var for Swaziland, Victoria Falls og Rovos Rails.

Cape Town var også fantastisk, så meget at se og opleve. Det var supert med privatchaufføren, Bryan Elliot, som altid var på pletten, før aftalt tid, kørte os rundt og fortalte undervejs, yderst fleksibel og gjorde stop hvor vi gerne ville - det kunne ikke have været bedre. 

Tak for ophold i dit dejlige hus - det var skønt at opleve og skønt med din dejlige middag, tilberedt uden strøm! 

Så tusind tak tusind tak for et dejligt arrangement - som vi kun i rosende vendinger kan omtale og anbefale overfor andre.

God arbejdslyst med den kommende sæson og mange hilsner også til Christoffer, Susanne og Nikolaj.

 

Masser af varme hilsner Lene Lone

 


Kære Holger

Så er vi hjemme igen efter en dejlig tur. El nino og tørken har også sat sit præg på natur og dyreliv i SA, men vi formåede dog at se Big Five og naturen fra en anden side.

Tydon var et skridt ned fra Idube, men stadig en ganske fin oplevelse og god betjening.

City Lodge i Cape var det helt rigtige valg, så tak fordi du fik os overtalt..!
 

Den del af familien som var i landet for første gang, havde en meget stor oplevelse.

Helle, børnene og jeg kan bare ikke få nok, så måske vi ses igen..:-)!

Tak for denne gang.!

Venlig hilsen

Helle & Jacob
 


Godmorgen Holger - sidder udenfor og ryger. Og fryser. Jeg er dybt imponeret af at du efter så mange år er lige begejstret og gør alt for at Dine gæster føler at du er til for dem. ("Du er voks i vores hænder!). På hele familien vegne tak for alle de gode indtryk.

 

Hilsen Jan
 


Godmorgen Holger - sidder udenfor og ryger. Og fryser. Jeg er dybt imponeret af at du efter så mange år er lige begejstret og gør alt for at Dine gæster føler at du er til for dem. ("Du er voks i vores hænder!). På hele familien vegne tak for alle de gode indtryk.

 

Hilsen Jan
 


Dear Holger,

 

Thank you for fantastic trip to Africa, all of us enjoyed it very much.

 

I wish you all the best and I am sure we will come to Africa again in the future.

 

Best regards

 

Barbora

 


Hej Holger

Allerførst tak for dit postkort, vi fik det samme dag som vi kom hjem. Vi er stadig i gang med at fordøje alle oplevelserne, som vi har haft på turen.

Dernæst så skal der også lyde en stor tak for det program, du har planlagt for os. Det har indfriet vores ønsker til turen til fulde om en god blanding safari og kultur. Og vi har fået et rigtigt godt indblik i hvordan Sydafrika er og hvordan Sydafrikanerne lever. Specielt det forhold, at man kommer helt tæt på dyrene og kan fornemme spændingen og mystikken omkring dyrene, som vi i DK kun ser i fangenskab, har givet os mere smag på oplevelser. Der er ingen tvivl om at de forskellige personer, det være sig hjælpere, ranger, tracker, personale og ejere har gjort sit ypperste for at det er blevet en rigtig god ferie for os alle 4. Det er helt sikker en oplevelse og ferie, som vi vil tænke tilbage på rigtig mange år frem i tiden. Og jeg tænker at det er ikke sidste gang at vi kommer til Sydafrika.

Du efterspørger tilbagemelding og herfra skal således lyde et par kommentarer:

Pilanesberg var en god mulighed for selv at køre rundt og se dyrene og jeg tænker at vi var heldige og se alle dyrene som kunne ses. Ideen med at køre bil selv tiltalte os rigtig meget og det har været gode spændende udflugter vi har været.

Vores guide i Soweto gjorde det fantastisk og vi gav også feedback til hende. Hun var både interesseret i DK, men også I at fortælle om hvordan det Sydafrikanske folk tænker og handler. Utrolig spændende med turen til Hector Pietersons museum, Nelson Mandela og Desmond Tutu set med de voksnes ønske og jeg tror at børnene på et senere tidspunkt vil kunne forstå hvorfor vi har prioriteret som vi har gjort.

Horseback riding - en rigtig god snak for at finde den rigtige hest til den rigtige m/k - for mig som dreven rytter så betyder det at der ikke er noget, der er overladt til tilfældighed og det giver også mig en god sikkerhed for vores børn. En rigtig god måde at komme tæt på dyrene på en anderledes måde. Også snakken omkring løvernes opdræt og hvad ejerne ønsker og står for/arbejder målrettet efter. Man kan virkelig fornemme at det er noget som ejerne og hjælperne virkelig brænder for.

Pilgrims Rest - det var desværre en skuffelse.. der var ikke mulighed for frokost, men vi blev hurtige enige om.. at vi bare skulle videre… så derfor kørte vi hurtig videre til Tre Tree Rondawel og Blyde River Canyon, som var fascinerende og smuk på sin helt egen måde. Set i bakspejlet kunne vi godt have brugt en dag mere i området Blyde River Canyon og Forever Resort.

Så nåede vi til Idube Game Lodge.. Og vi må nok give dig ret en af højdepunkterne på turen.. Veltilrettelagt og udført fra Idubes side, og hvilket engagement fra vores Ranger Rob og Tracker Lennort. Der blev gået 100% efter alle dyr igennem rawl og krat. Fantastisk mad og super gode omgivelser. Også her kunne vi godt have brugt en dag mere.

Forester Arms hotel, dejlige omgivelser og den kvindelig ejer var hurtig til at foreslå flere forskellige udflugter på vores videre tur. Lidt specielt med deres koncept omkring aftensmad som var god, spændende og super fint at prøve.

Lake st. Lucia og African Ambience Guesthouse: Utrolig med ejernes hjælpsomhed og ønske om at vores ferie skulle forblive fantastisk. Dejlige omgivelser og det var bare super klasse med værelset. St. Lucia omgivelserne og vores tur på søen, gav gode oplevelser og vi fik set både krokodiller og rigtig mange flodheste. Cape Vidal med dejlig strand og super bølger som drengene boltrede sig i.

Og så kom vi til Simonye Zulu Village… Hvis vi voksne skal kommentere på stedet så var det spændende og et utroligt stor engagement fra hjælpernes side… det projekt, som de er igang med tror de virkelig på og vi tænker at det spændende og kan komme til at vise Zuluernes fortid og få fastholdelse af traditionerne, således at det ikke forsvinder. Lergulve, lerhytter og et minimum af strøm / lys… det får en til at være taknemmelig over hvordan vi har det i DK og i dag. Der er ingen tvivl om at det har været svære tider tilbage i tiden. Hvis børnenes kommentarer skal frem… så var det bare godt at vi kun skulle være der en nat… de var parat til at vi skulle videre efter at vi havde set hytterne… MEN vi synes at det er sundt for vores børn at se hvordan andre har levet og nogle stadig gør.

Afslutningen på turen med 4 dage på Shakas Seat hjalp dog utrolig på humøret og der var wifi.. så var vi tilbage til civilisationen igen. Dejlige omgivelser og udsigt over vandet.. Kæmpe bølger og dejlig strand.

Og til slut men ikke mindst. Gaesthouse hos dig i Pretoria… Det var utroligt så lækkert og forskelligt mad, der blev serveret og det var også derfor at vi valgte at få aftensmad hos dig hver dag. Specielt det møre kød har vi talt om flere gange på turen og også efterfølgende da vi er kommet hjem i forbindelser med familiens nysgerrige og interesserede spørgsmål. Værelserne dejlig store, uden forstyrrelser og god plads til alle mand.

Med ønsker om et fortsat godt år, sender vi de bedste hilsner. GPSen er afsendt d.d. til ny bruger:)

Jette og Per Bräuner
 


Kære Holger. 


Tusinde tak for endnu en perfekt tilrettelagt drømmerejse. 


Vi nød alle dit selskab.

Med venlig hilsen,

Håkun Djurhuus

 


Hej Holger,

Endnu en gang tak for super planlægning. Vi synes det var en skøn skøn tur – og ret cool også at se den smukke natur i forbindelse med opholdet på Oliver’s. Alle der er i bil i området burde tage disse 2 ekstra dage og opleve dette ! Det var ganske enkelt ”breath-taking.”  

Med venlig hilsen

Ulrik Nørskov

 

 

Kære Holger,


Nu da vi er kommet godt hjem, og kommet ind i den daglige rytme igen, vil vi gerne skrive til dig og sige mange tak for alt det du gjorde, medens vi besøgte Sydafrika. Det var storslået. Det har været den bedste ferie jeg har haft i Sydafrika, og jeg har da besøgt landet nogle gange siden jeg flyttede hjem i sin tid.

 

Vi har haft en vidunderlig ferie, set og oplevet meget, inkl. en punktering midt i Franschhoek Pass, og med en forkerte låsebolt, så vi kunne ikke skifte hjul. Uden mobil dækning var det lidt af et problem, vi kunne ikke rigtig ringe efter hjælp. Vi blev dog ‘reddet’ af en venlig tidligere journalist, som tog os med til hotellet, men på vejen stoppede vi hos nogle af hans venner, på en af de oprindelige syv farms i Franschhoek. Der var vi så, og blev tilbudt vin etc medens vi ventede fem timer på, at Avis fik en anden bil kørt op fra lufthavnen i Cape Town. Hvorfor de ikke bare kom med den rigtige låse bolt ved jeg ikke, med i den sidste ende var alt jo godt.

 

Vi havde det rigtigt godt under vort ophold i Cape, så gamle venner i Cape Town og nød mad og vin på Boschendal, på restauranter i Franschhoek såvel som i Cape Town. Vi har i det hele taget kun godt at sige om det hele. Det gælder også vort ophold i Pretoria, og den uovertrufne skipper labskovs du lavede. Hvis du en dag giver opskriften fra dig er vi meget gerne modtagere af samme, det var en fornøjelig aften. Og en lille verden, med datteren af Gwen’s veninde, som nu er hos dig, og bor i et værelse som Gwen så, tog billeder af, og sendte hjem til hende før end hun tog afsted. Der er noget meget specielt ved dit Guesthouse i Pretoria, hele verden mødes der, og på en eller anden måde kender man hinanden, eller kender nogen, der kender nogen, man har en fælles reference ramme.

 

Togturen var uovertruffen. Selv med frosne vandrør på andendagen, og derfor ingen morgenshower før efter frokost, og ej heller toilet faciliteter, og diverse forsinkelser (en tog chauffør kom fem timer for sent, og vi måtte bare holde og vente på ham….) var det ikke sådan, at det hele ikke blev taget med godt humør. Der var uovertruffen mad på toget, vinkortet fejlede slet ikke noget, og servicen var hele vejen igennem meget god. Vi nåede ikke vor aftale søndag aften i Cape Town, da vi måtte stå af uden for Cape Town i Worcester, tror jeg det hed, og så blev vi kørt med bus til Cape Town, og var endelig på hotellet ved 1100 tiden om aftenen. Hvis vi var blevet på toget, som var en mulighed ville vi vist først have nået Cape Town næste morgen, så vi tog bussen, hvor de sørme serverede drinks og snacks og biltong, så ikke mange beklagelser her.


Alt ialt var det en fantastisk ferie, inkl. stopover i Dubai, og du har helt ret, jeg imponerede Gwen, (takket være dig) men hun hørte jo også alle de gamle krigshistorier, så det er jo ikke så sært.

 

De bedste hilsener og en stor tak fra både Gwen og jeg selv, ha’ det godt og på gensyn i det nye år


Steen

 

 


Hej Holger

 

Så er det blevet hverdag igen, men vi vil gerne sige dig tusinde tak for din planlægning og reservationer for os rundt om i Sydafrika og på Zanzibar - det var nogle rigtige dejlige steder :-)

 

Og så må vi jo sige, at Sydafrika om vinterne ikke er dårligt! - vi nød vejret som i Cape Town var 20 grader (mere end i DK) og vi havde en vindstille dag på havet og så 3 slags havler.
 

Synd at vi ikke lige fik hils på dig i dine dejlige omgivelser. Vi skulle hilse mange gange fra Permise og Zebra fra Idube ..... et fantastisk sted :-), så "The Big five" både i Idube, men også i Krüger. Desværre ingen Geopart så sønnike mener at vi må af sted igen :-)

 

Vi vil også sige dig mange tak fordi du havde skrevet rundt omkring gluten og købt brød til Christina som vi fik med til Zanzibar .... du havde ret der var ingen supermarked :-)


Vi har afsendt GPS'en - den skulle meget gerne være på vej til dig :-)
 

Så vi er en glad familie som kan se tilbage på en rigtig dejlig ferie, 

og hvem ved måske vender vi tilbage for at opleve mere af Sydafrika :-)

 

Med venlig hilsen

Birgitte og familien

 


Kære Holger,

 

Indledningsvis vil vi sige tusinde tak for at du har tilrette lagt en god ferie for os.  Det var storartet og ikke mindst jagtdelen hvor børnene blev inkluderet på en fortræffelig måde.

 

De bedste hilsner

 

Eva og Ragnar

 


Kære Holger

Så er vi landet igen i København til lidt let regn.

Vi havde en meget fin tur både på ZQ og i Vic Falls. Specielt var jeg overrasket over den udvikling der er sket i Victoria Falls og de mange tilbud der er nu. Vi kunne godt have brugt 1-2 dage mere til rafting, bungy-jump etc. men børnene nåede dog flere zip og swing ture ud over klippen ved udsigtscafeen. Der er virkelig sket meget siden vi var der sidst i forbindelse med Lake Kariba turen – i 2003 eller 2004? - , hvor vi med vort vennepar var alene på hotel Victoria Falls bortset fra et ægtepar i rullestol. Det var dengang en trist oplevelse, men nu var hotellet mere eller mindre fyldt og masser af turister rundt omkring. Og en imponerende flot lufthavn til foreløbig 150 millioner dollars. Det er besynderligt de har råd til den slags, men det er måske kineserpenge der står bag.

Tak for hjælpen hele vejen igennem. 

Med venlig hilsen

Leif Skov

 


Kære Holger,
 

Tak for en god tur - vi var meget glade for det hele!


Med venlig hilsen,

Stefan Sørensen
 


God eftermiddag Holger,

 

For min kone og jeg blev det en fantastisk oplevelse at udleve den safari, som du og vor søn Lars havde forberedt for os. Vore forventninger var høje og de blev fuldt ud indfriet og mere til. Den blev en oplevelse, som vi gerne ser tilbage paa og som vi gerne vil opleve igen, hvis vi får mulighed for det.

 

En speciel tak til dig for opholdet i dit gæstehus med dine dejlig hunde  og sightseeing i Pretoria.

 

Mange tak for din medvirken.

 

Med venlig hilsen


 

Maria & Erik Fjeldsoe-Nielsen

 


Hej Holger

Jeg og min søn vil sige dig og dine hjælpere en stor tak for den dejlige jagtophold hos dig det har været en kæmpe oplevelses det vil vi gerne sige dig tusind tak for!

Vi ses

Vh Kim . Torben

 


Kære Holger. Vi har nu været hjemme i Danmark igen i lang tid. Derfor vil jeg lige sende en tak til dig for en som sædvanlig vel tilrettelagt tur i det sydafrikanske.

 

Ellers havde vi noget helt formidabelt godt vejr både på udflugter og på golfbanerne. Vi vil godt gøre opmærksom på at der på vore overnatningssteder var sene tidspunkter for servering af morgenmad. Det kunne ikke rigtig harmonere med vores Tee Off tider . Men værterne var næsten alle steder villige til at servere morgenmad før de tider der var angivet i deres husorden.Det eneste sted hvor tiden ikke kunne ændres var på auberge rozendal. Værtinden her foreslog så at vi kunne ændre vores starttid på Pearl Valley , men ved tlfopkald hertil fik hun besked på at der ikke var reserveret tid til os . Men der var masser af ledige starttider efter kl 13.00 . så det tog vi så. Efterfølgende fandt vi ud af at der var sket et sammentræf af misforståelser så der hvor der var blevet ringet til var Paarl golfklub og ikke Pearl Valley .
 

Men vi spillede en runde på Paarl Golf - og det var da udmærket - selv om vi godt kunne se at der var endog noget kvalitetsforskel på de 2 baner. Ja for vi kørte også forkert først til Pearl Valley og derefter til Paarl golf. Vi oplevede at de værtsfolk som vi boede hos var meget flinke og imødekommende samt behjælpelig med at finde spisesteder til aftensmaden. Det var flotte huse og værelser og i Knysna en særlig stemning af England i gl. tid selv om værten var fra Argentina. Denne gang kom vi helt ned til Cape Agulhas og det var da noget anderledes end  Kap det Gode Håb. På vejen til Hermanus kørte vi langs oceanet og var heldige at se en hval. På vejen til Cape Agulhas så vi springbukke og strudse - også vilde- samt lyserøde flamingoer og alle steder gæs desuden skildpadder på golfbanen. Den bil vi fandt frem til var helt ideel til 4 personer med 4 X golfgrej og diverse bagage samt vin fra de forskellige ejendomme vi besøgte bl. a. Rustenberg  og Buitenverwachting og flere andre. Vi savner allerede Sydafrika så hvis helbredet holder så kommer vi måske tilbage en anden gang.

Med venlig hilsen Gerda og Orla 

 


Kære Holger


Mange tak for denne gang og for de mange gode oplevelser. Det var en stor oplevelse for mine 2 jagtkammerater, der var med for første gang, de vil vende tilbage engang i fremtiden. Det vil jeg og min datter også gøre.

 

Hilsen til alle
 

Venlig hilsen

Martin Sørensen
 


Kære Holger,

 

Vi er nu i Franschhoek og skal i dag tilbage til Cape Town.

 

Vi har haft en helt forrygende vellykket tur med familien og har oplevet en masse. Vore to Rangere Cameron og Mauritz var fantastiske og meget vidende.

 

Unni og jeg har også haft et super ophold her i Cape-området og havde en meget fin dag med Cam i forgårds.

 

I går var vi på et spændende inviteret vinbesøg i West End.

 

Franschhoek Country og Villas er et meget charmerende hotel, hvor vi i forgårs nød en meget sublim 5-retters menu.

 

Med venlig hilsen

Erling

Nu er vi alle vel hjemme igen, og alle 11 er enige i, at vi har haft en på alle måder helt fantastisk tur og oplevelse, hvor alt har klappet perfekt.

Tak for en meget flot rejsetilrettelæggelse.

Med venlig hilsen

Unni og Erling
 


More Holger

 

Sjoe, dis al weer Donderdag en ek kom nou eers daarby uit om vir jou dankie te se.

Toe ek vir my dogtertjie, Luca, vra of sy bly is om by die huis te wees, toe se sy ja, maar sy mis net die gastehuis. 
 

Sy het duidelik heerlik gebly en so ook die res van ons.

Baie dankie vir die hartlikheid en gemaklikheid waarmee jy ons ontvang het.

Dankie vir wat jy vir die kunste beteken.  Sonder jou ondersteuning, sou ons glad nie Liewe Heksie:Flower Power na Gauteng toe kon bring nie.
 

Alle voorspoed met die gastehuis, die jagtogte en die travels.

Sien mekaar weer in die toekoms.

 

Margit

 


Selvtak Holger. En fantastisk oplevelse for os alle. Naturen, jagten og ikke mindst din super professionelle måde at organisere det hele på. Og så fik ungerne jo også oplevet en Thybo på slap line i Sydafrika!


Med venlig hilsen,

 

Søren H. Nielsen
 


Hej Holger

 

Så er vi  kommet hjem til kolde Danmark igen, efter en helt  fantastisk tur til Sydafrika.

 

 Spændende at se dit guesthouse med de mange flotte dyr og ikke mindst den lækker menu vi indtog om aften sammen med Susanne og Mads.

 

Vi vil også takke for et utrolig veludført program du havde lavet til os, med masser af gode oplevelser.

 

Både naturen ,dyrelivet og de meget flinke folk vi mødte på turen. Vi var så hellige at se big five 2 gange og 3 forskellige leoparder, så en stor tak til Idube og ikke mindst vores gode guide Mike for de veludførte ture.

 

Vi er stadig meget overrasket over  denne fantastiske tur og jeg kan fortælle dig jeg allerede har 2 medarbejdere der er meget  interesserede i at komme derned, så har  altså givet dem din adresse.

 

Alle hoteller var virkelig perfekte og det var  en på opleveren vi fik i Zulu land Da morgenmaden skulle serveres havde aberne rendt med den.

 

Mogens og drengene var så hellige at fange hvert en  stor fisk .

 

Mange kærlige hilsner

Mogens & Lene Mouritsen

 


Hej Holger - tak for en dejlig ferie - vi er på vej mod lufthavnen.

Hils Harald og drengene!


Hanna & Per Lindhardt

 


Kære Holger

Ja så er vi alle kommet godt hjem til snevejr.

Vi synes alle vi havde et fantastisk ophold i Sydafrika-takket dig-alt klappede og vi fik alle mange oplevelser, især drengene vil huske tilbage på den store oplevelse med både løver og leoparder så tæt på.

Endnu engang tak-og mange hilsener til Jer alle.

Leo og Hanne
 

Hej Holger,

 

Tusind tak for sidst. Vi nød ferien i fulde drag. Vi er nu vel hjemme. Pas på dig selv og alle vovserne. Hils Mads og Mikkel og de 3 ambassade piger!

 

De bedste hilsener, Louise og familien

Kære Holger.

 

Så fik vi vore trofæer fra 2015 hængt op på væggen.

Som jeg fortalte dig laver jeg selv trofæpladerne selv. De passer til den enkelte vildtart i størrelse – da tager det sig bedre ut når de hænger sammen. Alle plader er lavet i mahogni og lakeret tre gange. Bag på alle trofæer er der en beskrivelse af selve jagten – synes det er godt for ”eftertiden” at man kan læse hva jeg og Inger har oplevet.

 

For mig er jagten først færdig når trofæet hænger på væggen.

 

Ha en fin dag i Syd Afrika – hils de vi kender der.

 

Mvh.

Inger og Jens Aksel

 

Kære Holger

 

Så kom vi hjem efter en fantastisk tur i både Sydafrika og til Bazarutto Island.

 

Vi havde mange forskellige oplevelser og nød det på hver vores måde.

Nu melder hverdagen sig med arbejde idag for mit vedkommende.

 

Kærlig hilsen fra os alle 14

Lise og Niels Jørgen

 

Hej Holger,

Tak for et godt arrangement. Vi nød som altid vores ophold i Guest House og det er stadig et af Pretorias bedste spisesteder, så hils Mads fra os. Swaziland, Mkaya og Stone Lodge var ligesom vi huskede det, dog var maden denne gang endnu bedre på Stone Lodge, men Landrover var hvis denne samme som sidste  gang for 20 år siden. Kruger var meget tør, så vi så en del. Vi skulle hvis have taget eftermiddagsflyet fra Nelspruit, for Oliver var helt overdådigt, så vi kunne godt have brugt noget mere tid der. Turens højdepunkt var Wildepardejackt. Hvilket sted!!! Helt overdådigt smukt og dejligt. Kirsten var der selv og hun gav stedet en helt fantastisk stemning. Det kan du godt begynde at anbefale dine gæster. Vi har ikke været på Wildepardejackt for sidste gang. Cape Town er jo som altid dejlig, men man er begyndt at bygge et kontorhøjhus lige foran City Lodge V&A Waterfront (midt i kanalen lige foran), så der var noget byggestøj. Jeg tror ikke byggearbejdet er færdig indenfor det næste år. Hilsen fra os alle 4.

VH Søren
 


Kære Holger
 

Tak for kortet fra dig, der lå her i DK, da vi kom hjem. Vi har haft en god tur og anbefalet dig varmt til venner og bekendte.

  

Vi håber, at du og dine gæster havde en god tur til Limpopo.

 

Vi nødt Sydafrika rigtig meget, og det er bestemt et land, som er mere end ét besøg værd.

 

MVH Lotte & Kyösti

 


Hej Holger

 

Så er vi vel hjemme igen.

Vi havde også nogle fantastiske dage efter besøget hos dig. Alt i alt oversteg turen langt vores forventninger :-)

 

Skulle andre have lyst til at opleve Soweto på en anden måde, kan vi kun anbefale ”soweto bicycle tours”. De har fået udmærkelses certifikatet på trip advisor. Turen var virkelig spændende og velorganiseret, og bød udover snacks undervejs på frokost.

 

 

Mvh Anja

 


Hej Holger

 

Hverdagen har meldt sig igen efter vores dejlige tur til SA,  så, - bedre sent end aldrig - en tak til dig for en rigtig godt arrangeret tur for os 6.  Vi fik oplevet og set det vi gerne ville inden for tidsrammen og for alle, har det været en stor oplevelse, både for øjnene og maven.  Videoen fra VC falls kørte fint på min afspiller og ligeledes de kopier du lavede, så tak for hjælpen, det var heldigvis ikke så kompliceret, som det blev gjort til. I sin enkelhed er det en data dvd, bestående af en videodel og en stilbilleddel.


Tilbage står mit ønske om en cape til en kudutyr ved lejlighed, - håber du vil tage det med i aftenbønnen.

 

Mange hilsner fra

 

Hans Christensen + alle andre i selskabet 

 

 

Kære Holger.

Mange tak for din tilrettelæggelse af min ferie og afholdelse af fødselsdag i ZA. Det blev en helt uforglemmelig periode for mig i mit liv. Tak for behagelig og venlig ophold hos dig, dit personale og fine hunde.


Vi oplevede de sidste dage i IDUBE som noget, man næsten slet ikke kunne drømme om. Der var alt. Vi så alle de største dyr på meget nært hold i alle tænkelige situationer. Jeg blev fejret hele dagen på min fødselsdag med sang, champagne, chokoladekage m.v. Dette sted vil jeg gerne vende tilbage til.


Jeg mødte et ægtepar i lufthavnen i Frankfurt, som bemærkede mine papirer med dit logo. De havde planer om at rejse til ZA næste år. De fik alle oplysninger om dit firma, så du hører sikkert fra dem.


Endnu engang tak for god behandling.

Hilsen
Anita, Stig og Otto. 

 

 

Hej Holger,


Så er vi kommet godt hjem til Dubai og vi vil bare lige fortælle, at vi har haft en rigtig dejlig ferie og alt forløb som planlagt, så mange tak herfra for en god planlagt ferie og hvis vi vælger, at komme retur til SA, så vil vi helt sikkert bruge Jensen Safari igen til planlægningen.

 

Kan dog lige nævne, at skiltningen fra White River til Nelspruit lufthavn ikke var så god, så vi måtte have GPS på  - måske der er fjernet eller væltet nogle skilte og havde området fået det vand som de plejer at få på denne årstid ville det sidste stykke af turen fra hovedvejen til Idube Game Lodge nok have været lidt for spændende i den lille Toyota, så vi vil helt klart anbefale en større/højere bil.

 

Glade hilsner og klap til alle de 4 benet.

 

Tim og Charlotte

 

Kære Holger K. Jensen.

 

Vi er nu kommet godt hjem, og glædes meget over den store oplevelse, vi fik i Syd-Afrika. En pragtfuld, godt tilrette lagt tur.  ----og god service i dit dejlige hus, m. have, blomster –ja, det hele. Og mad og drikkevarer, ja, der manglede ikke noget. Håber du er flyttet ”hjem” igen. Vi nød at bo på så stort et værelse.

 

Endskønt vi var alders præsidenter, gik det jo meget godt, med at følge med.

 

Hils alle dine ansatte,    og meget tak for sidst til jer alle.

 

Jeg er meget glad for at ha´set Nicolai.   Han er bare sød.

 

Mange hilsner fra Skøtterne::Ester & Bent.

 

 

Hej Holger
 

En venlig hilsen her fra det råkolde København - tak for en uforglemmelig tur. Vi havde virkelig en på opleveren og den store gæstfrihed vi mødte alle vegne var bare fantastisk. Annette var selvfølgelig lidt skuffet over vi ikke nåede op til dyreinternatet men vi fik så mange fantastiske oplevelser ved siden af så du er tilgivet.
 

Så atter en gang tak for en fantastisk tur og håber vi snart får mulighed for at komme igen

Husk at give en stor krammer til alle og hils mange gange

Med venlig hilsen

Claus og Annette Johnsen

 

 

Kære Holger Jensen

 

Vi havde en meget fin tur til SA og Zimbabwe selvom vi ikke kom ud at fiske på grund af blæsevejr.

 

Vi var glade for at bo på The Kingdom – det er et dejligt hotel. Vi var meget betagede af vandfaldene. Vi har set rigtig mange vandfald rundt omkring i verden, men VF er de smukkeste vi har set. Kanoturen på Zambezi Floden var en stor naturoplevelse – den kan vi anbefale til alle!

 

Med venlig hilsen

Arne Bondo-Andersen

 

Tak for en som sædvanlig supertilrettelagt tur først til Namibia og dernæst til Sydafrika. Namibia var ubeskrivelig og uforglemmelig. Flyturene over stenørken, bjerge, krater, saltsø og sandklitter og bød på et farveorgie uden lige og et fantastisk udsyn af den store og meget afvekslende land. At blive efterladt (næsten) helt alene i Namib ørkenene i Wolvedans Private Camp var en fantatisk oplevelse. Måltiderne tilberedt af Manou, og serveret af Zekeus, og de flotte solnedgange på klitter 200 m over sletten leveret af seniorguiden Cecilie var de eneste tidpunkter med menneskeligt selskab - ud over at lære om san-folkets kultur på sporjagt med to buskmænd. Ti meter fra campen afslørede det første spor, at leoparden havde besøgt os tidligt på morgenen.  Vores hovedselskab, de mange smukke oryxer og zebraer, var noget fornærmede over, vi badede i deres favorit drikkested (poolen), men det lille desmerdyret løb roligt rundt i huset, mens vi nød udsigten.
 


I Sydafrika var vinturen med den glade og vidende Brian som sædvanlig god og denne gang lidt anderledes med både chokolade og ølsmagning. Turen til Doornkloof og Soweto med Sydafrikas rareste mand, Roger, var ualmindelig informativ og interessant. Smuts, Mandela og de komplekse økonomiske og racemæssige forhold står nu skarpere i vores bevidsthed. Gensynet med Lesedi frilandsmuseum var skønt, og Timamoon opholdet, ja, det var som forventet yderst afslappende med de mange påfugle på terrassen og picnic ved poolen med udsigt over bjergsider, flod og dal. Safariturene på Idube var som sædvanlig supergode og begivenhedsrige. Rob fandt igen alle Big Five, en gnaskende leopard i træet, hyænehunde, som ikke lader noget spiseligt går til spilde, og som skræmte en enlig hyæne fra vid og sans. Det næste besøg kan ikke være langt væk
!
 

Steen Clemmensen og Inga Caspersen
 

Hej Holger.

Så er vi landet i kolde og snedækkede Danmark. Det var lidt barskt efter at vi var taget afsted fra 35 graders varme. Vi har haft en helt fantastisk dejlig ferie, hvor vi alle har nydt alle de oplevelser, vi har haft.

Endnu engang TAK for din medvirken til at vi fik så god en tur.

Mange hilsener fra

Familien Larsen, Otterup

Kære Holger

 

Tusind, tusind tak for endnu et dejligt arrangement. Som ”sædvanligt” fungerer tingene bare i dine kapable hænder, det er bare at læne sig tilbage og vente på afrejse. Denne gang var der små børn med og de fik en række oplevelser langt, langt ud over det sædvanlige. Dejlige, dejlige dage hos jer 2- og 4-benede i Pretoria, Idube leverede (igen) de mest fantastiske oplevelser, Drakensbjergene var en stor oplevelse, det samme gælder Swaziland og resten af SA. Vi har besøgt dig flere gange og du må hellere forberede dig på, at det sker igen.

 

Vi håber, at I alle 3 er kommet godt ind i 2016, så vidt jeg kan se, er den lille jæger landet på begge fødder med en Zebra på CV’et. Det var rigtig godt at se, hvordan I hjælper hinanden gennem trange dage og at Nicolai er glad og så meget i balance, som man nu kan være. Han er en herlig knægt og har allerede et godt blik for jeres gæster og ønsker de måtte have. Sådan var Benny også.

 

Alt det bedste heroppefra

 

Gerda & Co

Kære Holger
 

Tak for nogle rigtigt gode og oplevelsesrige dage.

Med venlig hilsen,

 

Flemming & Preben

Kære Holger

Det var nogle trætte, men glade elever jeg tog afsked med i Billund Lufthavn i dag. Vi fik en lidt ufrivillig forlængelse af rejsetiden på grund af tåge over Amsterdam og Billund. Men jeg tror Anne har informeret dig. Eleverne sagde samstemmigt at de var glade for at de havde valgt en studietur til Sydafrika, på grund af den store oplevelse du havde kunnet give dem. Med de gode landbrugsbesøg og din måde at være på over for dem. Jeg tror også vi havde nogle flere kg med hjem på grund af den gode mad.

Hilsen Carsten

Mange tak for en mega fed oplevelse og tur...!
Christian Jørgensen

Tak for en fanastisk tur
Emil Gad

Kære Holger Jensen

Vi takker for en rigtig god planlægning af vores tur. Alt er gået efter planen, og vi var glade for vores ophold hos dig i Jensen Guesthouse og den guidede tur med Roger. Han er en god guide, hyggelig, kompetent og meget interessant at høre på.

Vi var ikke så heldige med vejret i Cape Town, da det 2. dagen var storm og regn, men det er jo, hvad der kan ske.

De venligste hilsener og tak

Gertie, Steffen, Jannik og Beri

Kære Holger,
En stor og varm tak til Dig for en helt igennem fantastisk ferieoplevelse i Sydafrika. Vi er klar til at rejse igen! Dejligt at møde dig, Susanne og Nikolaj. Vel hjemvendt men trætte i går eftermiddags og efter en god nats søvn skal vi nu har fordøjet de mange oplevelser og vende tilbage til hverdagen. Hils omkring dig.

Kh Agnethe , Bjarne og David.

Kære Holger

Så er vi vel tilbage i Midtjylland efter en meget vellykket ferie i Sydafrika.

Vi har været meget tilfredse med alle de af dig foreslåede lodges, hoteller, samt aktiviteter! Din guide i Cape Town var meget behagelig, kompetent og interessant. Vi havde nogle rigtig gode (og varme!) dage sammen med ham i den smukke provins- og vi er fuldstændigt enige med dig i ”de uheldige selvhøjtidlige” guider på Robbin Island! Ærgeligt at man i den grad spolerer et historisk aspekt på den måde.

Mange hilsner til dig samt Susanne og Nicolai

John og Alice

Kære Holger.

Selv om det var 7. gang bliver vi ALDRIG træt af i vores eget tempo at køre rundt i Krüger Parken. Vi har haft fantastiske sights denne gang. Mindst 40 vilde hunde, et koppel på 15 nedlagde en impala, som var væk på under 10 min. Løvekill på bøffel helt friskt og meget tæt. 4 geparder, masser af næsehorn, 2 leoparder og selvfølgelig alle de andre dyr.
 

Vi havde rigtig fine hytter. I Mopani flot udsigt til det rige dyreliv ved Pioneer, specielt vil jeg fremhæve teltet i Lower Sabie. Ærgerlig over, at vi ikke har været opmærksom på det før. Det var stort og velfungerende med stor terrasse med udsigt over floden, hvor der var masser af dyreliv.
 

Vi grillede selv hver aften, og det fungerede fint. Skønt at sidde på egen terrasse og høre alle lydende fremfor at sidde blandt højttalende mennesker i restauranten. Det var bare temmelig varmt. I Olifants nåede temp. 40 gr. Selv de lokale beklagede sig lidt over varmen.


Mange venlige hilsner med tak

Jens & Anne

Kære Holger,

Vi er lige landet i KBH. Det er os der takker for en utrolig dejlig ferie og ikke mindst et skønt ophold hos Dig - det har været en fantastisk oplevelse!

Mvh

Familien Sandqvist

Kære Holger

Tak for en fantastisk planlagt tur, det var en stor oplevelse, og alt gik som det skulle.

Mvh

Anne Fischer.

Kære Holger

Nu, nogle dage efter vi er kommet hjem igen fra Maremani, vil jeg gerne sige tak for din hjælp med at skaffe billetter. Rejsen til og fra Sydafrika forløb fuldstændig problemløs, og dine tips gjorte det nemmere ved transfererne. Godt arbejde!

Med venlig hilsen

Peter

Så er vi hjemvendt efter en skøn ferie på Mauritius.

Vi havde fint vejr – men var nok heldige, da vi jo boede på østsiden af øen. Flere af de lokale anbefalede os også (som du også gjorde) at tage ophold på vestsiden.

Jagten med Ivan gik fint. Jeg fik hurtigt min hjort.

Drivjagten var en stor (og bedre) oplevelse. Så godt du fik mig overtalt til denne dag.

Jeg skød en spidshjort og to hinder i 3 skud (hind nr. to havde et overskudt forløb, så jeg blev naturligvis nødt til at aflive hende), og så en forbier til en hurtig gris.

Mange hilsner

Jens Madsen

Hej Holger og team

Tak for nogle fantastiske dage

Vi sidder nu i flyveren og tager afsked med Sydafrika for denne gang. God tur til USA og på gensyn / genhør.

Med venlig hilsen

Ulrik Nørskov

Holger vi vill tacka dig än en gång för allt ock att det har varit en fin å bra jaktresa allt har gått bra ock säga att vi har kommit hem till Sverige igen!

Mvh Nils-Erik Och Daniel

Hej Holger

Så er vi atter på dansk grund efter en fantastisk oplevelse i Australien, lige fra La Traviata i Operaen i Sydney, som at opleve Great Barrier Reef og ikke mindst oplevelsen og samværet hos Matt og Carmor Plains.

Vi skød 3 bøfler, Lis skød en ekstra og 3 vildsvin ( jeg skød en ekstra ) og har afregnet de 2.800 Euro direkte til Matt. Vi fik 3 drømmebøfler, lige fra en gammel gammel tyr på anslået 17 år, som for fantastiske bøfler med henholdsvis svungne horn som mere lige ( på 45 inc ).

Tak for en fantastisk tur

Med venlig hilsen

Lars Christensen

Kære Holger,

Så er vi hjemme og har fået pakket ud - ungerne har travlt med at ringe til deres venner og fortælle jagthistorier - de er slet ikke landet på jorden endnu....!

Med venlig hilsen,

Claus Crone Fuglsang

Kære Holger

Det var med vemod vi forlod SA d. 22.07 men er vel ankommet til DK, og afventer nærmere anvisninger på, hvor vi skal sende GPS’en hen. Selvom du var taget til Cape Town, blev det til et glædeligt gensyn med dine hunde samt Susanne.

 Vi har haft en aldeles spændende, skøn og fantastisk rejse rundt, med god afveksling mellem kultur- og naturoplevelser med mange forskellige nuancer, og vil gerne takke for din flotte planlægning. Her følger nogle af vores erfaringer, hvor nogle måske kan bruges til at optimere rejsevejledningen til 1. gangs Afrika-rejsende (Og nu vil jeg på forhånd undskylde min lange mail – læs den hvis du har lyst… den er nok ikke velegnet til reference på din hjemmeside i sin fulde form.)

Vi havde en del spørgsmål før afrejsen, som du tålmodigt besvarede, men meget gav jo sig selv efterhånden som vi kom frem. Vi var en anelse bekymret for administrativt bøvl, efter dine oplysninger ang. dåbsattester mv., men bare man væbner sig med tålmodighed, er det nu nemt nok, og også en smule komisk, hvis man ellers har overskud til at anskue Afrikanernes forkærlighed for papirarbejde fra den humoristiske side. Det mest morsomme var nok, at vi skulle fremvise pas 5 gange, for at kunne få lov at flyve ud af SA, dog skulle vi kun fremvise dåbsattesten 1 gang, og det var i køen for at få lov til at stille os i kø til bagage check-in, hvor medarbejderne stod med passagerlister på papir og krydsede af, efterhånden som passagererne blev sendt videre til check-in køen.

Selvom der skal stemples mange papirer, oplever vi nu at der alligevel er fleksibilitet i systemet, f.eks. da vi tog turen over Livingstone-broen og tilbage igen, og krydsede grænsen mellem Zimbabwe og Zambia med en lokal taxi-chauffør/selvbestaltet turistguide, selvom vores pas lå på hotellet. Paskontrollørerne fik procenter (det man i DK kalder bestikkelse/korruption) og så var det ganske nemt. Eller da vi i lufthavnen fandt ud af, at det ikke var nok at fremvise bonen på indkøb for at få dem stemplet mhp. at få refunderet VAT, men at varerne også skulle fremvises sagde til medarbejderen: ”OK, men det kommer til at tage noget tid at pakke kufferterne ud” hvorefter han stemplede samtlige boner efter kun at have set nogle få ting. Der forholder det sig noget anderledes i Tyskland. ”Ordnung muss sein” for en enhver pris og ned i bagatelstørrelse. Emma havde købt en shampoo i toll-free i O.R. Tambo og fået den lagt i forsejlet pose som krævet og bonen i hånden. I Frankfurt blev den så konfiskeret, da bonen skal ligge inde i den forsejlede pose. (J eg foreslog ham at ringe til O.R. Tambo og forklare dem de tyske regler) Heldigvis drejede det sig om småpenge, men havde man nu købt noget lokalt SA bryg (whiskey, cognac, vin etc.) ville man jo være meget ærgerlig, så måske en bemærkning om det, til andre ukyndige rejsende.

Vi bliver overalt af den lokale hvide befolkning advaret mod ”de sorte”, man kan ikke stole på dem, de er farlige, de ser turister som lette ofre, etc. Mit indtryk er, at det ikke er helt så slemt i landsbyerne, men måske passer det på storbyslummen. På intet tidspunkt har jeg følt mig utryg på egne eller familiens vegne. Der er steder i DK jeg opfatter som langt farligere at bevæge sig ind i, end de steder vi har besøgt (Blågårds Plads, Vollsmose, Gellerup for blot at nævne de mest berygtede) og sådan nogle steder skal der nok også eksistere i Sydafrika, vi har bare ikke fundet dem.

Med venlig hilsen,

Morten Kargo

Kære Holger,

Mange tak for en meget fin jagt vi havde sammen med dig.

Det var ikke kun det jagtmæssige vi satte pris på, men også det hyggelige samvær.

Vi har snakket rigtig meget om vores oplevelser.

Med venlig hilsen

Jesper Trier

Kære Holger.

 

Tusind tak for din nedenstående mail – det er jo en meget smuk hund og 3 flotte mandfolk. I øvrigt er jeg tæt på, at få overtalt Bibs til en sådan hund.

 

Det var en rigtig dejlig tur som jeg nød meget, det var rart at gense dig, og det var også rart at være sammen med Iver. Oplevelserne, turen og samværet ved Limpopo kan man leve længe på.

 

Jeg havde en fin tur hjem, med et forsinket fly til Frankfurt, og med lidt småløb og skubben nåede jeg som den sidste passager nåede jeg flyet til Kbh.

 

Endnu engang tusind tak for en dejlig tur til SA.

 

Mvh

NHR

Hej Holger, 

 

Det er os der takker, det har været en hel fantastisk tur, vi har virkelig nydt vores ophold i Sydafrika hos jer! Turen hjem gik rigtig godt uden de store problemer, selvom der opstod lidt problemer om hvorvidt ammunition skal sendes i den alm. Bagage eller helt for sig selv, på trods af at det blev sendt for sig selv i en plastic pose nåede det alligevel hjem til DK! 
 

Endnu engang tak for en go tur, det er bestemt ikke sidste gang vi besøger Sydafrika!
 

Hilsen 

Bolette, William og Thomas

Kære Holger


Tak for postkortet, vi havde en god tur hjem. Dagligdagen har så småt indfundet sig og alt er ved at være tilbage til det normale. Vi kan nu tænke tilbage på en på en helt igennem fantastisk tur til Sydafrika hvor alle vores forventninger blev indfriet til fulde. Årsagen til dette skal helt sikkert findes i din ekspertise og planlægning.

 

Det blev til ca. 9000 billeder på vores tur rundt i det sydafrikanske, disse er så småt ved at blive sorteret, men det er et arbejde som ikke må forceres da det er godt at få oplevelsen lidt på afstand. Nogle billeder er dog allerede lagt op på min hjemmeside og kan ses her.

 

Vores tur til Nepal som blev aflyst, ser ud til at blive gennemført i starten af maj 2016, så må vi se om de Bengalske tigere er så flotte som de Sydafrikanske leoparder, geparder og løver.

 

Du høre fra os når vi igen skal have en oplevelse i det Sydafrikanske og vi lover der ikke går så lang tid som sidst.

 

Kærlig hilsen 

Peter og Linda

 

Kære Holger

Tak for en god tur i Afrika endnu en gang. Tiltrods for de soergelige omstaendigheder havde vi alle en rigtig god tur. Det er et flot website du har faaet sat op til minde om Benny maa jeg sige. Stort tillykke til Nikolaj for den flotte impala!.  Jeg skal forresten love for at der blev skudt en flot kudu efter vi rejste.

mvh Preben
 

 

MODTAGET FRA ÅRETS KOMBIJAGT GRUPPE:
 

Takker for en fin jagt der nede i Sør Afrika og håper vi kan gjenta dette en gang i fremtiden.

Mvh
Per Rune Amlien

Hei Holger

 

Takker for en fin uke og med god veiledning for jakt. Dette var meget godt arrangert.
Mvh Ole Anders Hoff

Tak for en super uge. Hils Filip.
Mvh. Morten Ubbesen
 

Tak for sidst vi hade alle en super tur som altid tak for det.

Stefan Sørensen
 

Kære Holger,


Det var en fantastisk tur du havde arrangeret til os, alt gig som smurt i olie, og Rob the ranger var fantastisk med børnene (også med os andre) alt var bare perfekt og vi havde en fantastisk tur.

 

Tusinde tak

 

Med venlig hilsen

Mette Zobel
 


Kære Holger.
 
Mange tak for en virkelig god jagttur.
 
Med venlig hilsen
Ole Gregersen

Kære Holger

 

Nu er vi alle vel hjemkommet, og ser tilbage på en dejlig jagttur ved Limpopo, især jagten på gnutyren og buskbukken var spændende og mindeværdige.Alle fik vildt og en masse jagtindtryk af forskellig art.Specielt den sidste middag i bomaen, hvor du serverede mørbraden fra gnutyren stegt på grillen vakte glæde og smagte vidunderlig.

Allerede på turen hjem blev drøftet en jagttur hos dig i fremtiden.

 

Hilsen

Torben og drengene

 
 


Kære Holger  Jensen

 Blot for at sige 1000 tak for arrangementet i Sabi Sands.

Det var fantastisk.

Jeg bringer anbefalinger videre heroppe i det kolde nord…

Med venlig hilsen
Lars Kirdan

 

 

Kære Holger. Først vil jeg gerne igen udtrykke min medfølelse i forbindelse med din nære samarbejdspartners død. Det er et stort tab, når man mister en god ven og familiefar. Det varmer mig, at du skriver du har haft "hænderne fulde", hvilket for sig siger, at du drager omsorg for de efterladte.

Jeg vil blot fortælle, at det for os var en rigtig god tur du havde arrangeret for os til Fairy Glen Game reserve. For mig var det en fin dyrepark og det såede et frø i mig, om vi evt. skulle få kræfter til igen at tage til Sydafrika og opleve en rigtig Game Reserve med alle Africas dyr. I går var imidlertid en rigtig god oplevelse, chaufføren på pletten i god tid inden det aftalte tidspunkt, meget vidende omkring Cape Town, køreturen ud til Parken var i så smuk en natur med store vinmarker i bunden omkranset af de smukkeste bjerge med klippeformationer i de mest fantastiske farver - lagvis, ja lag på lag den ene smukke farve efter den anden og den smukke blå himmel med hvide skyer som baggrund. Jo - vi nød køreturen og samtidig en dygtig, behagelig chauffør. På turen op kørte vi gennem den lange tunnel og hjemturen ad den gamle vej, hvor der igen åbenbarede sig en utrolig smuk udsigt over det smukke område. I tilgift fik vi også set aber og en hel del fugle. Vi var også rigtig glade for selve parken med en rigtig dygtig og vidende guide. Fin - fin forplejning og mange "vilde" dyr i et meget smukt og velholdt område. Jo vi fik virkelig noget med hjem i bagagen. Du ønskes fortsat held og lykke med dit store arbejde.

Med venlig hilsen,

Oda & Kristian
 

 

Kære Holger,

 

Du skal have tak for en vel tilrettelagt tur i det sydlige Afrika. Det var meget fint, og meget anderledes.
 

Vi kom hjem fredag eftermiddag, og var trætte. Turen gik såmænd godt, men den var bare lang.

Vi skal hilse fra Craig. – fin ”fyr” som guide – alle tiders.

 

Vi sender jer alle rigtig mange varme tanker.

 

Kærlig hilsen

Dorte og Jarl


Hej Holger

Du har sikkert hørt det fra Jens og andre. at udleveringen af trofæer gik fint. Kun en enkelt kasse med porcelæn kom ikke til det retmæssige ejermand i første forsøg, men er nu landet trykt i det rigtige hjem.

De trofæer der kom til Rasmus og mig er super fint arbejde så når nu huset er bygget om, så kommer de til at hænge standsmæssigt. Du må rose konservatoren for det fine arbejde.

Vi høres ved. 

Med venlig hilsen

Troels Karlog

 

 

Hej Holger

 

Så er trofæerne fragtet til Jylland og monteret på væggen. De er virkelig flotte, og de klæder jagtstuen rigtig godt. Endnu en gang tusind tak for en fantastisk jagtoplevelse, som nu er rundet fint af med trofæernes hjemkomst.

 

…der er dog stadig ledige pladser på væggen J

 

Ved trofæudleveringen blev Mathilde og jeg tiltalt af en af dine andre jægere som henvendte sig med ordene: ”undskyld, er det jer, der er blondinerne..?” så dit smarte facebook-træk bliver stadig husket JJ

 

Peter, Mathilde og Caroline og Sanne

 

 

Hej Holger,

 

Hentede trofæerne i tirsdag – og stor ros skal lyde til dig og dine kontakter.

 

Flot arbejde, og fantastisk at se trofæerne og lade den dejlige tur genspille sig igen og igen på nethinden. TAK !

 

Vi glæder os meget til august, hvor næste tur er bestilt – og håber du er fit for fight hertil.

 

Med venlig hilsen

 

Ulrik Nørskov


Hej kære Holger

 

Ja så modtog vi vores trofæer igår og endnu en gang må vi bare konstatere at det er superflot arbejde.

Som jeg før har skrevet til dig at der er mange glæder, når man rejser til Afrika, først glæden til at komme afsted, derefter glæden når man er der og kan suge alle oplevelserne til sig, til sidst, glæden når man modtager trofæerne.
 

Derefter kan man så glæder sig hver dag ved at  kigge på sine trofæer og ønske sig tilbage til nye glæder.

Der er noget om snakken - jæger er et glad folkefærd :-)

 

Ps. Tillykke med de "små" fine fra England

 

Mange hilsner fra Jan og Paul

 

Kære Holger Jensen

 

Nu er vi hjemme igen efter et spændende Afrika-ophold, hvor alt gik efter planen – næsten - som det vel altid er i Afrika. Men vi havde mange og store oplevelser.

 

Vi havde en morsom oplevelse i Mantega Cultural Park i Swaziland - der ville vi bestille en flaske rødvin til aftensmaden - men de havde kun ét glas rødvin – det lo vi meget af.

 

Vi skulle møde vores Soweto-guide på Michelangelo Hotel - men GPS’en kunne ikke finde rundt i det område – og viste os et helt andet sted hen. Vi fandt det efterhånden. Det er også langt fra Soweto – måske var det bedre at mødes på Apardheidmuseets parkeringsplads. Men det var en rigtig god guide.

 

Hils dem alle sammen og sig tak for sidst.

 

Mange hilsner fra os alle fire

 

Anne-Marie
 


Dear Holger,

Meanwhile we are safely back in Germany and everything went well. All of us enjoyed our holiday very much and it was nice that we finally met and could stay in your Guesthouse. 


Thank you

 

Best regards

Elke & Walter

Hej Holger

Tak for et godt arrangement. Et fantastisk ophold på  Idube. Du er jo en kendt person derude. Olivers var luxuriøst. God mad og service. Desværre var der mere end 10 meter til poolen, så den nåede vi ikke.

Mvh

Bo Klareskov

Hej Holger.

 

Vi er kommet godt til Dk og vi har virkelig nydt vores tur rundt i Sydafrika, ikke mindst vores fantastiske jagt. Selvom det var svært at jage i det frodige terræn vil det være en uforglemmelig oplevelse hvor vi måtte arbejde for tingene...

 

Endnu engang tak for en dejlig tur.

 

Mvh

Michael

Kære Holger
 

Tak for en fantastisk veltilrettelagt tur til Sydafrika. Alt på vores dejlige tur har klappet, og du og dit personale i Jensen Guesthouse har alle bidraget til, at det blev en dejlig ferie. Dagsturen til Soweto var lærerig, tankevækkende og en stor oplevelse ikke mindst takket være Roger, som engageret viste os rundt. Timamoon lodge var enestående, utroligt smukt sted med en fantastisk service og en restaurant udover det sædvanlige.
 

Idube var vores første safari, men helt sikkert ikke det sidste. Et dejligt sted med rigtige fine værelser/huse, dejlig mad, masser af vilde dyr og gamedrive. Personalet gjorde alt, for at vi fik nogle rigtige gode dage i Idube. Dagene i Cape Town og Stellenbosch fløj af sted. Vores guide Bryan var her, og der og allevegne og fortalte og hjalp med alt. Dejlige dage med besøg på Cape Point, Robben Island, Table Mountain og meget andet. Vi var noget betænkelige ved selv af køre i Sydafrika, men med en kombination af GPS og dine korte, men præcise, vejledninger var det let og enkelt. Vi vil klart anbefale dig,dit team og Jensen Safaris til alle, der skal rejse i Sydafrika.

 

Mange hilsner fra

 

Lene, Kim, Jan og Dorte


Kære Holger, 

Det er bestemt os der takker. Børnene og vi havde nogle fantastiske dage i Sydafrika, og besøget hos jer var den bedste afslutning vi kunne have forestillet os…

Håber I havde en god fødselsdag for Nikolaj og sender de bedste hilsener fra resten af familien…

Peter Bo

Kære Holger

 
S
å er vi vel arriveret i Esbjerg, efter 2 spændende og dejlige uger i dit Sydafrika.

Tak for hjælpen med stort og småt, og de gode forslag til emner at besøge.

Selv turen til lufthavnen igår blev spændende, da trafikken gik fuldstænding i stå før vi nåede motorvejen, pga trafikuheld og myldretid. Så vi måtte krydse os vej vestpå gennem byen på frihånd indtil vi nåede et sted hvor trafikken gled i den rigtige retning.

Mvh Conny og Søren

Kære Holger

 

Tak for den gode behandling og for nogle hyggelige timer sammen. Hils dem alle fra os, vi vender tilbage 😉

Morten Skytte

Kære Holger

 

Så er vi hjemme efter en dejlig ferie.

Alt gik som planlagt, dog synes vi ikke maden på Kingdom var ret god.  De sidste 2 aftener spiste vi på Victoria Falls Hotel, det var rigtigt godt.

BOMA aftenen var fantastisk fin, super underholdning.

Sejlturen på Zambezi River var også fin, vi tog en guidet tur til Victoria Falls lørdag morgen, det gik rigtigt godt.

Vi havde både VISA og Mastercard med, og vi brugte Mastercard alle steder.

Så nu glæder vi os bare til næste ferie.

 

Mange hilsner

Bente & Flemming

Kære Holger

 

Vel ankommet til DK efter en dejlig veltilrettelagt ferie kommer vi hjem til terror og frygt. Vi har nydt klima-madog vin til priser der passer til os pensionister. Vi har nydt venlighed og søde mennesker overalt. Stellenboch har taget en stærk udvikling fra jeg var der i 1998. Jeg husker den som en stille og rolig by, nu er der fart på med stærk trafik. Rosendal er et skønt og venligt sted med søde mennesker, dog manglede jeg den sorte Kok og hans dejlige mad og humør. Det var et stort plus for Rosendal, nu serveres der ikke mad mere. Rochlands var en skøn oplevelse.Vi fandt et dejligt spisested i Boulders med alt godt fra havet. Kan anbefales. Tulbagh er en skøn lille by. Et lille minus var manglende rengøring, der var lidt nusset. Området var fantastiskt. Vin frugt og skønne bjerge. Især vinene var dejlige. I en Belgisk Resteurant  fik vi pragtfuld mad.

 

Du skal have stor tak for din tilrettelæggelse af turen, uden din indsats kunne vi ikke have gennemført den, jeg er trods alt 84 år. Jeg vil anbefale dig til andre. Din G.P.S. vil blive afsendt herfra i morgen. Mange venlige hilsener fra os begge.Knud.


Kære Holger,

Så er vi tilbage i det kolde Danmark, fra en af de bedste ture vi har haft !  Alt var som vi havde håbet – og mere til. Det var en god start, at bo hos dig i Pretoria. Vi nød dine smukke omgivelser, i en afslappet atmosfære. Turen som du havde sat sammen til os, viste sig at være hel perfekt.

 

Vi fulgte stort set dine tilsendte rejseplaner, og det var med til at gøre oplevelsen fuldendt. Din GPS var næsten uundværlig, og hjalp os gennem et par svære  situationer. Vi kørte faktisk ikke forkert – men, lidt støtte fra et kort, hjalp på forståelsen.

 

“Olivers Lodge” i White River er et af de smukkeste hoteller vi har boet på. Alt var perfekt. Dette sted er en fuldendt base for udforskning af de smukke steder i bjergene samt den videre rejse til Kruger Park.

 

Turens højdepunkt var naturligvis “Idube Game Reserve”. Vi har sjældent oplevet noget så smukt og professionelt, med et fantastisk personale. Vi havde en Ranger (Okker Stoltz) som ikke bare var et utrolig behageligt menneske, men også meget vidende om alt vi så. Oplevelsen i Sabi Sands – hvor vi så “The Big Five” – og meget-meget-mere, var absolut en uforglemmelig oplevelse.

 

Vi var glade for at skulle flyve fra Mpumalanga Airport til Cape Town. På dette tidspunkt var indtrykkene meget store, og vi var lidt trætte da vi ankom til  “Auberge Rozendal”. Stedet har en god beliggenhed, med en smuk udsigt, og gode værelser. Det var lidt skuffende at restauranten var lukket (som du varmt anbefalede). Det havde de vist glemt at meddele dig - og så måtte vi køre ud og finde et sted at spise. Næste morgen, blev der slået græs med to buskryddere 5 meter fra, vor gæsterne spiste morgenmad, og det varede 1,5 time at få to spejlæg ! Der var ikke meget ledelse på dette sted, men det var stadig et hyggeligt sted at bo, og udforske Stellenboch, og de store smukke vingårde i området.

 

“City Lodge i Cape Town”, var ligeledes et perfekt sted at bo, når Waterfronten skal udforskes, samt alt det man skal se,  i og omkring Cape Town. Vi havde nogle dejlige ture, og kørte naturligvis til “Kap det gode håb”. Vi fulgte din rejseplan, og fik set det hele – samt besøgte en bekendt i False Bay. Jo – vi fik det hele med. 

 

Sydafrika er bare så smukt ! – vi tog 900 billeder på turen, og glæder os til at se dem alle igen.

 

Vi sender din GPS videre i dag, og siger dig endnu en gang tak for en fantastik tur.

 

De bedste hilsner,

Elsebeth Kragh

Kaj Bloch-Jensen

 

 

Kære Holger


Så er vi hjemme igen i sneslud og kulde, du skal have mange tak for hele dit arrangement, vi syntes alle at du med dit gæstehus, har et rigtigt hyggelig sted hvor man har lyst at komme igen. Ved afleveringen af bilen i Durban blev der ikke bemærket noget om for kofangeren, selv om den gabte en lille smule, efter besøget i din udgravning. 

 

Idube var som sædvanlig en succes, vi så alle “Big five” og meget mere. Derfra kørte vi gennem Krüger parken, der var ikke ret mange mennesker, så vi kom både ud og ind uden problemer, ved grænsen til Swarziland blev der målt temperatur på os (Ebola),  jeg skal sandelig love for, at det er et andet land man kommer til, vejene er smalle, snoede og meget hullede, samtidig går det op og ned, til gengæld er der smukke udsigter. Al dette gjorde at vi først var fremme ved Foresters Arms hotel lige som det blev mørkt. Til stor skuffelse for børnene var svømmepoolen meget beskidt og hotellet er også lidt nedslidt, men fin betjening og god mad.


Næste dag startede vi ud i tåget vejr, men lige så snart vi kom ned i de lavere luftlag var der god sigt, vi nåede grænsen, her gik det tidsmæssigt lidt galt, for i din rejseplan har du regnet fra grænsen til Melmoth og ikke fra Foresters Arms hotel, så vi kom en times tid for sent til Simunye Zulu Lodge, (som Karoline sagde! ham Holger er ikke særlig god til at regne tid ud. Som børn nu kan sige det.) men det gjorde ikke noget, for vi var de eneste gæster. 


Der stod en ung mand oppe ved vejen og tog imod os, han fortalte at vi skulle ride på hesteryg ned i Landsbyen, og bilen skulle parkeres på et sikkert sted, problemet var at der ikke kunne køre en almindelig bil a.la. vores ned af vejen for den var ødelagt af regn. Vi fortalte ham, at der er flere af os der ikke er interesseret i at ride,  4 ville dog gerne ride, hestene blev  indfangede  og sadlet op. Imellem tiden kom der en fyr op nede fra landsbyen kørende i en lille Van med lad på.

 

Vi fik parkeret vores bil på en lille gård som tilhørte nogle af de stedlige Zulu’er, og fik omladet vores bagage. Vi sad oppe mellem kufferterne på ladet, på vej ned til landsbyen, vejen var godt nok meget dårlig, som Thomas bemærkede så kunne vi måske nok have kørt ned,  problemet var nok mere om vi kunne komme op igen. Landsbyen er meget hyggeligt og ligger et smukt sted, værelserne var jo i bedste Zulu stil, vi blev modtaget af venlige og smilende Zulu’er.

 

Kl. 1700 var der det kulturelle program kun for os, de unge syntes det var spændende at høre om deres tidligere livsform, aftensmaden var en buffe med et pænt udvalg, når man tager i betrakning at der kun var os 9.


Næste dag var der efter morgenmad opvisning med deres våben og nogle af deres ceremonier. Afrejsen foregik på ladet af vanen igen, men det gik og vi kom op til vores bil, det var en oplevelse mere.


Shaka’s Seat Bed & Breakfast var et dejligt sted, skønne værelser, der kunne vi godt have været nogle flere dage, vi besøgte Marine World, og så bl.a. Delfin show, som jeg syntes var meget flot, bedre end det jeg har set i USA.


Cape Town her havde vi et par gode dage, med tur til Capet og afsluttede den sidste aften sammen med Cristoffersen, på en restaurant på Waterfront.  

 

Jeg har lagt dit tilgode havende til betaling og GPS’en kørte jeg forbi og lagde i postkassen hos Anders Skov her i dag, det gjorde jeg, fordi jeg her inden for det sidste stykke tid, har været ude for 2 pakker ikke kom frem.

 

Alt i alt “du kan bare det der” og din rejseplan er en god støtte.


Med de bedste hilsener fra alle 9.

Bodil og Karl

 

Kære Holger.


Som lovet sender jeg dig hermed tilbagemeldinger om vores dejlige Sydafrika-tur fra 22. december 2014 - 5. januar 2015.
 

Julen holdt vi på Idube, stadig et dejligt sted. Vi havde en helt fantastisk ranger OGGER samt en ny tracker Mark. Vore game rides var helt fantastiske. Vi så endnu flere dyr end for 3 år siden (også unger fra næsehorn, elefant og leopard). Vi oplevede såmænd også at sidde fast i en flod med jeepen - heldigvis uden dyr i nærheden. Det var juleaftensdag! Juleaften havde Idube-folkene lavet en bushcamp med levende lys, dejlig mad og godt socialt samvær mellem alle gæsterne. Jeg lovede at hilse dig fra det nybagte forældrepar på Idube, som nu flytter til Pietermaritzburg. En aften totalt lun og med kraftig "baggrundsmusik" af cikader, græshopper og frøer - en fantastisk oplevelse.
 

Vi kørte til Oliver's Restaurant & Lodge - et sted, som jeg med Knud i baghovedet først karakteriserede som "beboet af ældre golfpersoner" - men det ændrede sig. Service var i højsædet, hvilket også gjaldt maden. Vi havde et skønt værelse med udsigt over parken.
 

Vores 7 dages ophold i Cape Town med en dejlig lejlighed på Waterfront var noget af det bedste, vi længe har oplevet. Dette skyldtes bestemt også Graig, som er en fremragende guide - og som vi havde fornøjelsen af på 2 dagsudflugter samt en halv dag inde i Cape Town. Vi så og fik fortalt så meget - og oplevede rigtig meget ved ikke selv at skulle køre.


Tak for en veltilrettelagt tur. Vi høres forhåbentlig snart ved igen....

 

Mange hilsener

Lillian Manniche (og Axel Brock)

 

Kære Holger

 

Allerførst et forsinket godt nytår.

 

Vi vil gerne sige dig tak for en super safari. Både pigerne og vi var helt vilde med opholdet og vores ranger Mike, som var fantastisk, fortalte at du netop havde været på besøg og I havde været sammen ude og køre. Lalaria var også en rigtig god oplevelse, værtsparret, som kun havde været der 5 måneder, var fantastisk søde. Vi sluttede af i St. Lucia og her var vores oplevelse lidt mere blandet.

 

Vores bedste venner overvejer lige nu en safaritur og dem vil du i givet fald helt sikkert høre fra.

 

Lige nu nyder Bjarne og jeg Australien og her er også varmtJ

Ha det rigtig godt og tak for en rigtig god tur.

Bedste hilsner

Bjarne og Mette

 

Kære Holger

Tak for en dejlig tur

Alt forløb til vores fulde tilfredshed.

De bedste hilsner

Hanne og Kaj

 

Kære Holger !

Blot en lille mail for at ønske dig GODT NYTÅR.

Vor rejse til Sydafrika i december vil vi aldrig glemme, og vi takker dig for en enestående godt tilrettelagt tur.

Tak for godt selskab !

Vi fløj allerede søndag morgen til Cape Town med Katrine og Thomas og vores to børnebørn, og boede sammen i et dejligt hus på skråningen i Camps Bay, var oppe på Table Mountain, besøgte Kap det gode håb, spiste og drak dejlig vin bl.a. I Stellenbosch, og nød den helt specielle atmosfære i Waterfront.

Endnu engang tusind tak for dejlige dage i Sydafrika.

Mange hilsener

Hanne og Erik

 

Kære Holger

 

Du skal have mange tak for den tur du har lavet til mig og min familie,  da jeg fyldte 40 år, måske et par dage for mange, men lad du nu være, jeg ved mine børn og kone syndes det var fantastisk, at se alle dyrene på så tæt hold, samt havde vi også et par gode gå ture i bjergene og udflugter ved hulerene.

 

Den sidste dag inde vi skulle hjem tog vi på en tur til en vingård, hvor de også dyrkede deres egne grønsager/frugt og opdrættede kreatur mm, så man selv kunne lave sin egen bolle, det informerede vores hyggelige værter på overnatningsstedet om, at vi nok vil syndes om, og ja det var fantastisk du kender det formodentlig, men ellers har jeg kortet og kan fremsend det til dig.  

 

Det var mange indtryk vi fik på kort tid, så vi glæder os til at se de næsten 1000 fotos, vi har taget på turen, det håber jeg på vi får tid her i julen.

 

God jul og godt nytår til jer alle herfra Borup Sjæland  

 

Rene Christiansen

 

Kære alle involverede/ studie rejse deltagere.

 

Tak for alle hilsener.

 

Alice og undertegnede vil gerne tilslutte os de mange rosende ord, for en veludført nøje planlagt tur til mindste detalje, og det gælder Jørgen, Gert og ikke at forglemme vores gode ven Holger  Krogsgaard.
 

Det var en fantastisk oplevelse, at møde jer alle tre med hver jeres personlighed og kompetence. De første dages indkvartering hos Jensen Safari, med alt hvad det indebar, på pladsen og når vi var på tur, krydret med diverse helt sandfærdige historier, det glemmer vi sent. Det var et meget spændende kapitel og en speciel oplevelse rundt om Pretoria.. Nu hvor billederne er ved at være på plads, er det en store hjælp med den fantastiske tur bog, der lige holder styr på hvor og hvornår. Det skal tages i småbidder for at få det hele rigtigt på plads.
 

Jeg har tilladt mig at vedhæfte 6 billeder, der kom til at stå som en lidt speciel oplevelse, og tænker man situationen ud i sin yderste konsekvens, slap vi jo rigtig godt fra det, og kan nok bedre forstå, hvorfor man underskriver det er på eget ansvar.  Og så lige 3 billeder med den tørstige Giraf, det var efter chaufførens mening lidt enestående.  

 

 

Herfra tak til alle for godt og hyggeligt selskab.

 

God jul og godt nytår

 

Med venlig hilsen

 

Alice & Bent Kruse


Att: Holger Jensen
 

Som deltager i studieturen via Jørgen Lund Christiansen, vil jeg gerne takke dig for en helt enestående oplevelse.
 

Rygter løber jo gerne i forvejen, men alligevel var du endnu mere farverig end forventet, og jeg har på turen lært rigtigt meget, også om Svenskere, sjællændere og kvinder ( nogenlunde i nævnte rækkefølge), lærdommen er formidlet meget Charmerende og sjovt.
 

Du har på hele turen virkeligt taget hånd om os, vi er blevet passet bedre end herhjemme!
 

Det faglige og det turistmæssige indhold har været i en god miks, i det hele har vi fået en fantastisk oplevelse, men også en lidt bredere forståelse af landet og af dets mange opgaver/paradokser.

 

En kæmpe stor tak, og et stort held og lykke på din videre sejlads, bringer din vej dig forbi

Vores ejendom, er du velkommen.

 

Mange Hilsner

Lisbeth og Benny Kirkebække Christensen

”Hevringholm”


Kære Alle!

Her - hvor vi glæder os over at være hjemme igen, og vi måtte lige rydde op efter ubudne gæster en mandag formiddag hvor de stjal vores lampe - så har vi nu fået snakket om vores på alle måder fantastiske rejseoplevelse til Sydafrika – til Nelson Mandelas land, hvor fint og rigtigt at FN har gjort ”historien” til verdensarv, den skal huskes. Stor tak til Jørgen og Gert for super flot ledelse af rejsen og tak til alle for 14 dages berigende og kammeratlig rejse samvær. Jeg medsender et portræt af vores rejsefører og med et af Mandelas berømte citater: ”altid fremad” vil vi huske ham længe.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår.

Med venlig hilsen

Anna og Knud

 

Kære Holger,

Vi er nu kommet hjem fra vores tur til Sydafrika og synes du bør have en tilbagemelding om en fantastisk tur.

Som du ved fløj vi med BA Business fra CPH til MQP. Skønt at man kommer udhvilet til den første Game Drive.

Idube var helt som du oplyste et super udgangspunkt for vores Game Drives. Makubela suites var en godt valg og vi var super heldige med vores ranger. Vi fik "The wild ranger Rob". Han skyede ingen midler for at komme helt tæt på dyrene og havde en super viden om det hele. Maden var OK og ikke det vigtigske på dette sted. Vi så The Big Five indtil flere gange allerede på de 2 første Game Drives. Jeg betalte for drikkevarer til maden som jeg mente at huske var med i prisen, men ingen problem i det.

Alle vore transferes kom til tiden i fornuftige biler.

Fra Idube gik turen til Timamoon hvor vi boede helt fantastisk og hvor vi fik mad næsten på højde med en Michelin restaurant. Alle på Timamoon var super venlige og alt fungerede bare til perfektion.

Vi have 2 udflugter til henholdsvis Panoramaruten og Pilgrims Rest. Vi havde samme guide på begge turer hvilket var en kæmpe fordel. Vi fik vendt rigtig mange spørgsmål om ting i Sydafrika hvorved vi fik en rigtig godt indblik i forholdene. En guide som kan anbefales til andre.

Turen til Panoramaruten var flot, spændende og havde mange gode oplevelser.

Pilgrims Rest var desværre som jeg frygtede. Man finder en by uden ret mange turister og hvor flere af butikker var lukkede og forladte. Vist nok på grund af noget politisk palaver. Den gamle kirkegård var dog bestemt en oplevelse.

Transferen fra Timamoon til MQP var dog en katastrofe. Chaufføren var som OK, men vi måtte tale til ham hele tiden, idet han var ved at falde i søvn selv om det var midt på dagen og så sad han og pillede sig i hoved op på krop hele tiden. Typiske tegn på hvor træt han var.

Ros skal du have. Alt fungerede bare og turen var en oplevelse af de få

Med venlig hilsen

Jens og Sanse Hollesen.

 

Kære Holger.

Tusind tak for hjælpen med at arrangere vores tur!

Alt gik som planlagt, måske lige bortset fra vejret, det var jo lidt ærgerligt, at det stormede og regnede lige den dag, vi skulle ud og se hvaler!! Vi var ellers på vej i minibus hen til båden i Richards Bay, da vi blev ringet op, at turen var aflyst. Vi fik dog pengene tilbage, men der var så ikke flere hvalture før fredag, så vi kunne ikke nå det.

Ellers var begge Guesthouses fine, især var værterne på Lalaria virkelig søde og imødekommende. Og i lørdags så vi Warhorse i Johannesborg, det var også ret flot.

Nanna beder mig hilse, hun var rigtig glad for billedet med de tre tresårige!!!

Mange venlige hilsener og tak,

Kurt og Annette

 

Kære Holger,

Sådan en time før landing i Amsterdam tænker vi tilbage på en super ferie.

Vi tænker også tilbage på alt det, vi har oplevet, takket være en god planlægning og opbakning, som vi takker for. Tak også for turen til Idube og for billedet fra vores picnic.

Roger gav os en fin rundvisning på Vortrekkermuseet, vi nåede ikke taxidermisten, så jeg fik ikke hilst på mit bavianhovede! Men det overlever jeg nok. Nu tænker du nok, knapt er hun kommet indenfor døren før ..... Og ganske rigtigt.

Kærlig hilsen

Helen

 

Hei Holger

Så var vi hjemme igjen etter en helt fantastisk tur I SA. Takk for at du sendte meg mail om insjekking på Air France også - det hadde jeg jo glemt. Men aller først - tusen takk for at du laget en så fin tur for oss. Først hos deg og Pilanesberg, også Rovos, hvor vi fikk super lugar midt i vognen ( ikke over hjulene) - og alle var klar over at vi ikke var med i den store norske gruppen.

De tok veldig godt vare på oss, og alle nordmennen var søte og hyggelige, men ikke så gode i golf. Det hadde den supre golf-verten Al allerede skjønt, så vi spilte med masse søte engelske/syd- afrikanere og hadde det helt topp. Din danske venninde fra Albatros travel ble desverre ikke så populær. Selv hennes danske gruppe fikk fortalt henne at hun måtte oppføre seg litt penere. Hun skapte splid mellom norske og danske - litt unødvendig og sært uprofesjonelt.

Vi spilte noen helt fantastiske golfbaner på vår vei, og uansett hvor vi kom, kunne vi alle bare gå Å bestille hva vi ønsket av både mat og drikke - Rovos dekket allt - inkludert golfbiler og caddier.

Tror jeg må sende en mail å rose dem for det opplegget - men kanskje sender jeg den til deg på engelsk, også bare videresender du den - if that's OK with you.

En liten greie på slutten blant de norske, var: hva legger vi igjen av tips? Store diskusjoner - men hva mener du?

Også - til slutt; for et fantastisk hotel Cape Grace var *****+

Tror det er det lekreste vi har bodd på, og så veldig søte ansatte, som bare smilte hele tiden, og visste ikke det beste de skulle gjøre for oss. Men det vet du vel - og prisen tilsier vel også det.

Så var det hyggelig å treffe igjen vår venn fra Trail Finder, som hentet oss på stasjonen, og som jeg ikke husker hva heter - og som også kjørte oss til flyplassen igår.

Jeg glemte å gi deg adapteren tilbake da vi var hos deg - men den ga jeg til Mr TrailFinder, så jeg håper du får den med tid og stunder.

Nok en gang - Holger - tusen takk, og hils masse til Susanne, Benni,Nicolai og alle hundene - særlig Harald da!

Mange hilsner

Therese og Jan Henning

 

 

Hej Holger.

Jeg vil bare lige fortælle at vi er landet i paradis. Efter nogle fantastiske dage i Idube troede vi ikke, at vi kunne opleve noget tilsvarende. Men så har du jo sendt os til paradis. Her er helt forbløffende smukt og Preben når ikke engang at bede om hjælp. Jeg har dykket i dag og set mange flotte fisk. Men det slår nu ikke dyrene i Idube. Så vi nyder vores tur rigtig rigtig meget. Tak for det.

Hilsen Hanna og Preben

 

 

Kære Holger

 

Vi fik sendt din GPS afsted i mandags den 20/10.

 

Vi kan på det varmeste anbefale Olivers  og (ejeren kom og sagde goddag), vi var de første til at bo i det ny renoverede hus, og det er noget ualmindelig god mad de serverede. Der kom et være torden vejr mens vi var der og jeg blev ramt af noget lynnedslag mens jeg var i bad, det var heldigvis ikke mere end fornemmelsen af et elektrisk hegn, der løb ned af ryggen. Men jeg kom ud af badet i en fart.

 

Idube var lige ledes helt i top, vi havde Promise som chauffør, en meget sympatisk fyr.  Vi så alle de dyr vi kunne drømme om geparden, leoparder +unger, vilde hunde ca. 20 stk, og så alle de andre. Så vi fik set rigtigt meget, selv om vi måtte trække stikket ud i 24 timer .

 

Det fungerede fint med hende der kom og hentede os og kørte rundt med os  i Cape Town og omegnen, og vi fik set Taffelbjerget fra morgenstunden, fra en skyfri himmel.

 

Vi er kun blevet stoppet af politiet en gang og det forløb uproblematisk.  Han ville se kørekort og vide hvor vi skulle hen.

 

Generelt må sige at vores ”hard diske” var godt fyldt op da vi kom hjem.

 

Tak for denne gang

 

Venlig hilsen Rikke

 

 

Kære Holger!

 

Tusind tak for en fantastisk dejlig tur. Vi er vel ankommet til Købehavn og alle bortset fra en kom og takkede for en uforglemmelig ferie. Faktisk var gruppen langt mere positiv end jeg oplevede på selve turen.

 

Hils omkring dig og tak til alle.

Med venlig hilsen

Marianne Bennetsen

 

Kære Holger

Botswana, Okawango-deltaet, Rovos Rail, Cape

Som de andre ture var også denne noget anderledes tur, du arrangerede for os, særdeles vellykket. Alt klappede.

Kvaliteten på alle 3 lodger i Botswana var i top. Da det var regntid, var køreturene en interessant oplevelse med vand til vogndøren gennem floder og store 'pytter'. Vi fik også nogle helt fantastiske fugleoplevelser med trestemmigt baskor af Ground-Hornbills - sikke en stemning. Flodsafari, hvor vi bl. a. så krokodiller, badende elefanter og flodheste. Selv om vi ikke var lige velkomne hos alle flodheste. De løber hurtigt, når man forstyrrer dem i formiddagsluren. Fin mokoro-tur imellem sivene. Man får et andet syn på flodheste, krokodiller og landdyr fra en helikopter, for ikke at tale on deltaets forskellige farver og former fra luften.

 
Rovos Rail fra Pretoria til Durban er luksus ud over alle grænser, men hver en krone værd. En dejlig stemning blandt alle, personale såvel som turister. Smuk tur gennem Natal med safari, foredrag om forholdet mellem sorte, boere og englændere fra 1850 til nu, og særpræget, men flot keramikkunst.

B & B i Durban, en helt utroligt smuk aften og nat under Sydkorset med den skønneste udsigt til Det Indiske Ocean. Vi skulle være blevet der en dag mere, hvis vi havde vidst, det var så godt.

Turen i vinlandet med vor gode guide, Brian, som vi har haft fornøjelsen af flere gange, var godt at opleve igen.

Vi siger dig tusind tak for en uforglemmelig tur med nogle enestående oplevelser. Og så nyder vi den gæstfrihed vi får hos dig, Benny og Susanne.

Vi ser allerede frem til næste besøg.

Bedste hilsner
Steen og Inga

 


Kære Holger og Benny

Så er vi kommet helt hjem til Ringsted uden nogen form for uheld.

Ellen og jeg vil gerne takke for endnu en dejlig tur til SA, hvor hele logistikken har fungeret perfekt, og hvor de enkelte oplevelsesdele mellem logistikken har været meget vellykkede og af meget høj karat.

Vi kan ikke udpege nogen del af turen som " den bedste " eller " den dårligste ".

Hele vejen igennem har indkvartering, fortæring og guider været i top.

Vi er stadig meget overraskede over, hvor meget billigere alt er i SA, når det gælder mad, vin og serviceydelser.

Havde det ikke været for Ellens lyst til smykker havde vi ikke kunnet bruge vores feriebudget - langt fra.

Jeg håber, vi får lejlighed til igen at mødes på Jeres del af Ækvator mange gange.

Ha`det godt til vi ses igen.

Ellen og Niels Tørslev

 


Hej Holger,

Det er sandelig os der takker! Det har været en fantastisk tur og vi nød virkelig dagene hos dig. Tusind tak for den gode behandling. Det sætter vi stor pris på.


Hils dem alle fra os - og hvis du på et tidspunkt bliver træt af Harald, har vi masser af plads i klitmøller!

Med venlig hilse

Lars Riis

 


Kære Holger

Jeg vil lige sige, at jeg er kommet godt hjem fra alle tiders rejse i Sydafrika.

Olivers var jo virkelig luksus – hold da op! Og bjergene var vidunderlige. Godt at den del af rejsen også kom med.

 

Og så var der jo Tydon bush camp – jamen altså – det var mageløst. Virkelig godt at du placerede mig der. Dygtig guide og en ro i lejren, som bekom en travl politiker godt J

Sove, safari og spise, sove, safari og spise, sådan var livet i tre½ dag og jeg nød hvert et øjeblik – intet tv ingen radio ingen internet.

Jeg har nu fået overført penge til dig og i dag har jeg sendt den helt uundværlige gps.

Tak for denne gang – hils Augustina mange gange fra mig –hun er en gæv og værdsat kone i dit guesthouse

Med venlig hilsen

Karin Gaardsted
MF

 

 

Kære  alle,

Hjemvendt efter 14 dages fantastiske ferieoplevelser med min familie. Zebraen blev nedlagt. Tusind tak til Holger for en særdeles veltilrettelagt ferie. Hils Benny, Susanne, Nicolaj, Kristian og Rudie og sig dem tak fra os alle 5.



Så blev man storvildtsjæger på den sydafrikanske savanne efter en intens drivjagt med en masse dyr rendende om ørerne på en - bl.a. kuduer, zebra, eland og impala. Denne gamle sag af en stribet gnu kom løbende sammen med 3 andre tyre - jeg skød, men det stædige satan faldt ikke i skraldet og måtte have et skud til skråt bagfra. Den løb yderligere ca. 150 meter inden den faldt. Et flot eksemplar udvalgt af Holger. Tusind tak skal lyde til Holger hos Jensen Safaris for den vilde oplevelse, som jeg skal huske resten af mine dage. Kæft hvor var det fedt!

 

Svend Villesen

 

 

Kære Holger og co.

Allerførst stor tak for sidst. Det var en fantastisk tur.
 

Det var så rart at være tilbage, og vi nød den store gæstfrihed i dit skønne hus såvel som dit stimulerende selskab. Vi har masser af gode minder fra det.
 

Vi havde en fin tur til Tshukudu og videre til Cape Town. Nu er hverdagen i gang i et vindomsust Danmark, det er også godt, men unægtelig noget andet.

 

De bedste hilsener til dig, Benny, Christian, Rodger og hans kone. Jeg håber I alle har det godt og er kommet godt i gang med sæsonen.

Per og Hans Ulrik

 

 

Kære Holger,

 

Så er vi vel hjemme igen – og diverse breve mm blev lagt i postkassen i går. Alt var med hjem på nær Toves kuffert – men det er ikke så slemt den vej.

 

Vi vil gerne sige Jer tak for en super veltilrettelagt tur, hvor alt klappede, og vi har bare fået så mange gode oplevelser med hjem. Håber du på et tidspunkt har mulighed for at sende os cd med billeder fra jagten. Tillykke også med den nye hund – den ser så sød ud.

 

Mange hilsener herfra os alle

Ejgil og Co

 

 

Kære Holger.


Tak for hjælpen m.h.t. billetter til Robben Island - alt klappede.

 

Du efterlyste en tilbagemelding på Tydon Busch Camp - opholdet:

Det var super fint - vi er meget tilfredse med opholdet.

Det var en meget kompetente og meget servicemindede guides vi havde i bushen. Lodgen var til kun 6 personer - så det var meget intimt - på en god måde. Maden var super - men de er hurtige til at fjerne tallerkner og måtte måske gerne lige lade maden stå lidt længere - f.eks til aften - men det er småtingsafdelingen.

 

Mange venlige hilsener fra Per og Jytte Mariussen

 

 

Hej Holger,


Vi har lige sat os tilrette I flyet mod Dubai - raekke 7 saa der er ikke helt skidt :) Vi har haft en rigtig god tur. Alt er forløbet efter planen, saa tak for hjaelpen med booking mv!

 

GPS er sendt af sted med posten‎, jeg sender dig et tracking nummer naar jeg er hjemme igen.

 

MVH


Jacinth og Michael

 

 

Hei Holger!

Turen hjem gikk uten problemer.
Jeg sitter nå og ser på flotte bilder og gjenopplever turen.
Som vanlig et profft opplegg på alle punkter.
Jeg var imponert over Rex sin tilrettelegging for blue duiker jakten.
Utrolig å få nedlegge oribi og blue duiker første jaktdagen.
Og en opplevelse for livet å få kunne felle en ørken gaupe for hunder.
Ekstra bonus og igjen få besøke teltleiren i Limpopo og få en impala etter litt problemer.
Stor takk Holger. Hils Kristian og Benny.

Mvh

Alf

 

 

Kære Holger Jensen

Storfam. Nielsen siger mange tak for en dejlig og veltilrettelagt ferie.

Vi har alle 15 været sammen på vor gård i Juelsminde og havde rig lejlighed til at genopfriske vor tur, alle havde haft en god oplevelse . Tusind tak også til dine flinke medhjælpere !

Vi har en helt fantastisk sommer med vand Tp. på ca. 23-24 Gr. Så det er ikke så ringe endda!

Mange hilsner fra os alle 15

K og Sv. Aa Nielsen

 

 

Hej Holger
 

Tak for sidst og en fantastisk måned med ferie og gode oplevelser. Hjemturen blev lidt kaotisk. Først udsatte air France afgangen til tirsdag morgen. Vi kom senere af sted en planlagt fra JB, så vi nåede ikke fly i Paris med endnu en overnatning til følge. Endelig hjemme onsdag middag men uden bagage !! Bagagen har jeg hentet i Kastrup her torsdag morgen og din post er afleveret til P&T til videre foranstaltning.

Hils Benny og Susanne for en fantastisk fødselsdag med pizza og lys i muffin og et slag uno, Karoline havde en god fødselsdag trods aflysningen i den hjemlige festivitas.

 

Har hørt at alt er ok med Nina og tøserne i Capetown.

 

Hils sønnike.

 

Med venlig hilsen

Troels Karlog

 

 

Kære Holger, endnu engang har jeg gennemgået billeder fra turen og de står stadig helt skarpt i erindringen. Tak for en fantastisk tur! Jeg håber ikke der kommer til at gå alt for langt tid før vi kommer ned og forstyrre sydpå igen.

Håber du har det godt!
KH Thomas

 

 

Hej Holger

Endnu en gang tak for en fantastisk tur

Med venlig hilsen,

Michael Jeppesen

 

 

Kære Holger,
 

Det er noget bittersødt at komme tilbage – dejligt med en god velkomst fra vovser avec, men for pokker hvor har vi haft en superfin og uhyggeligt vanedannende tur.

Hverdagen falmer noget og står i skarp kontrast til sådan en oplevelse.

 

Vi må afsted igen!

 

Med venlig hilsen

 

Peter Rassing

 

 

Kære Holger.

 

Jeg vil også sige 1000 tak for en super tur, jeg ser altid meget frem til at komme ned til dig og Benny, og den sidste tur levede fuldt op til alle vores ønsker. Det er så dejligt at komme helt ned i gear, og glemme/fortrænge dagligdags problemerne.

Jeg er nu hjemme igen, og der er kæmpe bunker der skal laves, det er fejlen ved at holde ferie, men der er ikke så længe til vi tager på familie sommerferie, det er da et lille lyspunkt.

 

Hilsen

Jesper

 

 

Kære Holger,

Tak for en dejlig rejse.

Idube Lodge var dejlig og Timamoon vidunderlig.

Vi fik set alle dyrene - stor oplevelse.

.... og vi var desværre nødt til at køre til lufthavnen inden morgenmaden så vi nåede ikke at sige goddag til dig.

Håber du fik GPS'en

Kim

 

 

Hej

Tak for tilsendte - det ser jo godt ud. Vi er vel ankommet til Frankfurt og venter på sidste tur.

Tak for gode dage og vi ser frem til at høre fra dig omkring næste år.

God tur til Peru.

Med venlig hilsen

Ulrik Nørskov

 

 

Hallo Holger,

Übrigens möchten wir uns noch ganz herzlich für deine Planung unseres Traumurlaubes bedanken.

Wir werden mit Sicherheit immer wieder unsere Afrika-Trips über Dich buchen.

Bis bald

Lily und Helmut

 

 

Kære Holger - lige en lille hilsen fra et koldt og regnfuldt Danmark - og en stor TAK.
 

Du har arrangeret vores rejse helt perfekt. Alting klappede, vi blev hentet og bragt som planlagt - og turene var alle tiders. Sikken en sjov aften i "The Boma" ! Afrika går én under huden!
 

Turen med Rovos Rail var fantastisk - at opleve gamle dage i en bekvem kupé, få de skønneste retter serveret, drikke champagne og vin indtil kroppen siger stop -

i det hele taget opleve denne her service, - var virkelig rejsen værd.
 

Men vi var dog begge enige om at din mad i det store jagtstue var uovertruffen. Ærlig mad, der smagte! 3 dage og 2 nætter var dog nok. Så længtes man efter at røre sig.

Forøvrigt - din bog var spændende og sjov læsning - rigtig god lige præcis til den tur. Du burde skrive mere, - ikke mange oplever så meget som dig.

Herhjemme er alt blevet grønt i mellemtiden, bøgen er sprunget ud. Aviserne skriver om småting som de plejer, intet har ændret sig.

Vi er stadig fyldt med dejlige minder, - men snart vænner man sig til de kedelige rutiner - øv !

Mange hilsner til dig og dine 3 søde hunde"børn"...dérnede i Pretoria

fra Irmgard og Poul Borum

 

 

Kære Holger og Benny.

Drengene og jeg er nu kommet godt hjem, har fået sovet og er startet på arbejdet/skolen igen. Det holder dog lidt hårdt, da vi jo hellere ville være forsat med at jage ved Limpopo. Det har været en kanon tur, selvom vi ikke fik alt, hvad vi håbede på. Jagten var (og skal være) svær. Benny og Rasmus arbejdede stenhårdt for, at vi fik de ønskede arter, hvilket for størstedelen jo også lykkedes. Drengene var overbegejstrede for Afrika, og Holgers manglende impala, Haralds manglende vortesvin og min manglende duiker giver os en undskyldning for at komme tilbage, hvilket vi med garanti vil.

Hils alle mange gange og sig tak fra os i det midtjyske. Skulle hilse mange gange fra Holger og Harald.

Venlig hilsen

Klaus Lindhardtsen

 

 

Kære Holger.

Vi er nu alle kommet godt hjem efter en særdeles vellykket ferie. Vi takker for et godt planlagt ophold i Sydafrika, som alle har nydt meget.

Safariturene var alle meget vellykket med et venligt og hjælpsomt personale på IDUBE og mange dyr, som vi var tæt på i flere tilfælde. Opholdet i Ballito var også godt med nogle dejlige værelser og en flot strand med det dejlige vand, så der blev badet meget.

Jeg har i dag bedt vor "skadesafdeling" tage sig af vort udestående, så udligning er på vej. Morten afleverede de to stk GPS til forsendelse som aftalt, så du bør have dem inden længe.

Mange venlige hilsner fra os til jer alle.

Sv. Aage

 

 

Kære Holger,

 

Du får lige en kort info. om vores tur til Bulgarien. Jeg skød en meget flot tjur den første morgen efter en meget spændende pürsch. Otto havde desværre en forbier den første morgen.

 

Her efter slog vejret om, og vi fik vinter igen og tjurerne holdt desværre op med at spille.

 

Det var (som du ved) et meget smukt jagtområde, med fin indkvartering og nogle

meget gæstfri og hjælpsomme værter.

 

Både Otto og jeg kunne godt lide, at man ikke fik lov til at skyde hvad som helst.

De brugte lang tid på at sikre det var den rigtige fugl, der blev nedlagt.

Et rigtigt godt arrangement.

 

Med venlig hilsen

 

Thomas

 

 

Kære Holger


Selv tak og i lige måde. Det har været en stor fornøjelse med rigtig mange indtryk, som først langsomt begynder at sætte sig.

 



Jeg sender faktura på "Ekstras" til betaling og det flotte foto videre til gruppen.
 

Med venlig hilsen
 

Peer

 

 

Kære Holger Krogsgaard

Vil bare lige sige at vi har haft en helt fantastisk tur det kunne ikke være mere perfekt. Håber at kunne gøre det igen.

Mange hilsner Claus Pallesen og Birgit Bremer

Hej Holger.

Vi sidder nu og kigger alle vores fantastiske billeder igennem og falder over disse to :-) som vi syntes du skal have med en melding om at det er SÅ fantastisk personlig og rart med dine dejlige hunde .... specielt jo da når der er børn med.

Vi kommer 100 % sikkert igen for 3. gang. ( Håber det bliver allerede næste år )

Tak for en fantastisk ferie og en helt utrolig gæstfrihed fra alle sider.

Familien Neumann


Hej Holger
 

Det er en fornøjelse at få dem hjem man oplevede ligesom turen engang til!!

Igen tusinde tak for en fantastisk tur!!

Jeg håber i har det godt og travlt.

Det var sq tjekket du får dine trofæer udleveret af filmstjerne ;) ha ha ha

Vi snakkes ved

KH

Joachim

 

Hej Holger

Vi siger tak for en helt utrolig dejlig ferie

Idube et fantastisk sted... super service og dejlige mennesker... Dog var aftensmaden igen til den dårlige side... Måske var det din og Bennys mad der havde sat vores forventninger op

Vil du hilse Erik mange gange og sige ham stor tak fra os og ikke mindst Axel for den måde han var på sammen med Axel. Han har sat mange spor i vores søn og givet Axel en masse med på opleveren og fortalt ham rigtig mange gode ting ( jagt) Kommer han nogen sinde forbi Djursland er han mere end velkomme til at kikke ind Stor tak Erik

Alt post er sendt afsted.

Ja og så sidder man her i Dk og tænker... Var det virkelig os der oplevede alt dette .. og så på kun 12 dage... Tak for en super ferie... Håber du får flere gæster far Djursland, for her fra er der kun stor ROS og alle spørger, hvem rejste i med og så lyder det... selvfølig Jensen Safari

 

Jeg skal hilse fra Søren.. Og sige tak til både dig, Benny, Erik og Rudie for en helt fantastisk jagt, lige som ønkset, hvor det var Jagten som var hoved formålet og ikke så meget om hvor meget der blev ned lagt...
 

Vi skal helt sikkert til at spare sammen til en tur mere...men der går nok lige lidt

Kh Bettina

 

Hej Benny og Holger.
Jeg har nu været forbi målemanden(Sten Breith),med waterbuck og 1 bushbuck.Waterbuck skal der 73,7 til guld og den fik 82 point(32,5") og bushbuck skal der 36,3 til guld og den fik 43.5/8 point(16.125").Jeg har selv prøvet at måle de 2 andre og den "lille" bushbuck er omkring 40 point(også guld) og elanden omkring 87-88 point og der skal 84,7 til guld,så det er nogle rigtig fine trofæer.Jeg går jo ikke så meget op i trofæ størrelser,mere om jagten var god og det var den jo,men så gør det jo heller ikke så meget at det også var store trofæer!De er nu hængt op og pynter. Igen tak for en rigtig god tur,hils alle!

Jann Andreasen

 

Kære Holger.

 

Vi vil gerne sige tusind tak for en fantastisk ferie - imponerende planlægning, hvor eneste forsinkelse var en time på vej hjem fra Amsterdam.
 

Specielt tak for nogle hyggelige dage i Pretoria - jeres gæstfrihed og nærmest familiære hygge er jo helt unikt. De efterfølgende dage på Bazaruto Island var ganske ubeskrivelige - øen i sig selv er jo et bounty-paradis og når så man tillægger et serviceniveau af højeste klasse, ja så er det jo ganske enkelt fantastisk!

 

Tusind tak for denne gang - vi håber bestemt at komme forbi dit Guesthouse en anden gang. Nye rejseplaner rumsterer allerede, men disse går i første omgang i retning af Kilimanjaro :)

 

Med venlig hilsen

 

Tina Hellevik & Michael Dahl

 

Holger,

Tusind tak for jeres store indsats, Benny gav os nogle uforglemmelige jagtoplevelser.

Såfremt Benny planlægger nogle spændende jagtrejser til andre steder i verden, hører vi meget gerne om det.

Venlig hilsen

Adam Saunte

 

"Hi there, Holger! Thanks for your wonderful hospitality -- I LOVED staying at Jensen Safaris. Till soon!"
 

Anton Nel

 

Kære Holger

Vi er lige kommet hjem fra en rigtig dejlig og veltilrettelagt tur. Som vores familie siger dig tak for.

Vi synes også, det var rart og lærerigt, at være sammen dig og Erik og dit øvrige personale, hils dem og sig tak for assistance og vejledning.

Med venlig hilsen,

Nina & Willy Schrøder Nielsen

 

Kære Holger og Benny.

 

Tak for en dejlig middag samt overnatning. Ligeledes tak til Benny for en hyggelig og interessant snak om jagtoplevelser og snak om sydafrikanske forhold. Også tak til Benny for transport da mine sønner skulle til juveleren og købe sten.!!
 

Vores udflugt dagen efter til Soweto og rundtur i Pretoria var helt fantastisk. Vores guide var helt eminent, utrolig vidende og meget behagelig. Vi kan kun give ham vores bedste anbefaling.
 

Vi havde en kæmpe oplevelse i Sydafrika.
 

Mange venlige hilsner

Ulrik, Kristian og Flemming Panduro

Herning

 

Til Holger og Benny

 

Først rigtig mange tak for en fantastisk tur til Syd Afrika de sidste 14 dage, vi kom hjem torsdag aften.

 

Holger jeg har vedhæftet 2 billeder som lovet af leoparden med unge.

 

Endnu engang tak for de mange oplevelser vi fik.
 

Anne og Jørgen Jakobsen

 

 

Kære Holger

Tak for de pæne ord. Det var en fornøjelse at besøge dit sted og have dig som yderst kompetent historiefortæller og guide.- Jeg ser frem til november.

Mange hilsner til hele teamet

Karen Margrethe og Gert

 

1000 tak for nogle fantastiske dage i Pretoria - I just love it and hello to all the nice people around you!!

Anne Marie Olsen

 

Kære Holger

 

Vi skylder dig en stor tak. Alt forløb, som det skulle. Og det var fantastiske råd og vejledning, du gav. Idube var fantastisk. Køreturen til og besøgene ved Gods Windows, The Potholes, The canyon og Berlin Fall var enestående.

 

The country lodge var super flot, omend maden var lidt kedelig. Alt fungerede og det var super gode råd.

 

Vi kommer helt sikkert tilbage. Dette er et enestående sted på kloden. Surt at der skulle gå 52 år før jeg fandt det J.

 

Nu har vi haft de sidste 4 dage i en lille by . Hilton ved Pietermaritzburg – og set Sani Pass i bjergene ved Lesotho, Durban, Mandela capture point m.m.m. Fantastisk.

 

Og så går den hjemad til arbejde og kulde.

 

Med venlig hilsen

Jesper Nygård

 

Kære Holger


Lidt ros, men ingen ris :) - Morten og børnene er nu på vej hjem, efter et flot program. Jeg var lidt spændt på de mange dage på The Kingdom, men med dit program fløj tiden afsted.

 

Idube:

Super godt som forventet, fik the Big Five igen og meget andet.


Canopy:

Troede du ville familien til livs, men det var fantastisk, de gode instruktører lokkede også fru Lund med.
 

Morgen safari:

Super morgentur, hvor vi fik hvad missede på Idupe, stor flok af elefanter, buffalo og giraffer
 

Glæder os nu til Mowana lodge!

 

Hils Nikolaj og ønsk ham tillykke med dagen.


 

Hilsen og tak fra hele Nielsen/Lund familien

 

Kære Holger 

Det var som sædvanlig hyggeligt at besøge dig i Pretoria. Tak for de mange gode oplevelser vi har haft både denne gang og tidligere gange. Vi kommer tilbage igen og igen. Og tak for den service du viser overfor os. Det er da flot og fornemt at blive kørt rundt i byen i en ægte Rolls Royce.

Jeg er startet på din bog, og det er nogle ganske levende og fine beskrivelser du præsterer.

Hilsen

Peter

 

Hej Holger,
 

Vi har nu været i det kolde Danmark 10 dage, vi var rigtig glade for vor ferie i Sydafrika, og det er bestemt ikke sidste gang vi tager derned. Det var en god tur du havde strikket sammen til os, hvor vi fik set rigtig mange ting.
 

Håber at alt er vel dernede.
 

Mange hilsner Jens og Vibeke

 

Til Holger,
 

Vel hjemme igen vil jeg gerne på gruppens vegne sige tak for en for alle god oplevelse i Sydafrika.

 

Jørgen Lund Christiansen

 

Kære Holger.
 

Uden din medvirken havde jeg fået for lidt ud af turen. Jeg er ikke fotograf! Så tusind tak for din historiefortælling såvel fiktion som virkelighed. Det ville jeg have sagt dig personligt, men tiden var knap.
 

Jeg kan godt forstå, at du er faldet pladask for, klima, natur og drama I dette store land.


Kærlig hilsen,

Holger Johns

 

Kære Holger.

Tak for en godt tilrettelagt tur, hvor alt klappede tilfredsstilende fra start til slut og vi fik rigtig meget ud af turen. Vi var glade for at vi valgte chauffør og guide til hele turen, på den måde fik vi mange flere oplysninger om landet og befolkningen, samt om stederne vi så.

Idube var en kæmpe oplevelse.

Vi skal lige rose vores guide i Cape Town, vi var af den opfattelse at du ikke kendte hende, men vi kan meddele dig at hun er rigtig god. Hun fik vendt og drejet det så vi ikke kom til at holde i kø, hvis der var kø stod vi bare op tidligt næste dag og kom først i køen. Stor ros til en dejlig frisk dame.

Mange hilsner til Susanne,Nicolai og Benny

Erik og dig selv.

Hovedsponseren og familien Risbjerg

 

Hej Holger
 

Efter 14 dejlige dage i Sydafrika er vi igen tilbage i et vinterkoldt Danmark. Vi siger mange tak for en

fantastisk dejlig oplevelse. Tilrettelæggelsen af vores tur levede til fulde op til vore forventninger.


Til slut ønsket om et GODT NYTÅR til dig og dine medarbejdere.


Med venlig hilsen

Janne, Vibeke & Bjørn Mogensen

 

Hej Holger
 

Tak for kortet og tak for sidst det var rigtig hyggeligt.

 

Kan i alle sammen have et godt Nytår.
 

Med venlig hilsen

Jacob Vilhelmsen

 

Kære Holger

Doris og jeg siger tak for et godt tilrettelagt arrangement i Syd Afrika. Specielt det hyggelige ophold hos dig.

Jeg håber du har modtaget de 2 GPS´er i god behold og så må du have en glædelig Jul og et godt Nytår.

Mange hilsener fra Doris og Jørgen
 

 

Hej Holger


Tak for god og stabil service. En fornøjelse.

Mange hilsner

Rasmus Tantholdt

 


Kære Holger,

Så har vi plantet skankerne igen i den danske muld og minus 3,5 gr. Alt gik perfekt efter planen i det dejlige Jatinga, - vi fik sågar en julemiddag -fest med – 50 deltagere med band. Kun turen dagen efter gik lidt i vasken pga. kraftig regn og tåge ved Gods Window , men klarede lidt op ved canyonen. I Idube fik vi alle de oplevelser vi kunne drømme om, pragtfuld velfungerende og beliggende lodge. Vi havde Okker som ranger og Max som tracker, -udover big 5 flere gange så vi hyæner der i nattens løb havde dræbt en flodhest og en flok vilde hunde på stejf,-fantastisk.

Til slut – tak for en særdeles veltilrettelagt , oplevelsesrig og hyggelig tur!

Mange venlige hilsener + klap til hundene

Ann Kate og Steen

 

Til Jensen Safaris

Holger-Benny og Erik
 

Mange tak for en flot modtagelse hos Jensen Safaris den 1. november med 65 Ferie. Sydafrika har budt på så mange og store oplevelser som vi varmt anbefaler til andre samt selv har lyst til opleve igen. Dette kan vi ikke mindst takke Jensen Safaris og vores dejlige rejseleder Marianne for.
 

1000 tak - I stod på hovedet for os.
 

Mange (kolde) hilsner fra Nord

Benta og Jørgen Dejgaard i Sdr. Omme

 

Hej Holger og Benny

Mange tak for et godt ophold hos jer og et par gode jagt dage. Vi havde fortsat en god tur videre ud til Sct. Lucia, med en fantastisk oplevelse med Jon som skipper på en super fiske tur. Jeg vedlægge et par billeder som er velkommen til at bruge.

 

Vi mødet med kl. 5 om morgen og kørte med båden til stranden, blev skubbet ud i brandingen og med 200 Heste bag på skar skipper gennem de 3 m høje bølger, noget at en hoppe tur. Vi fiskede i brandingen i 3 til 4 timer i alt 14 km op langs kysten, målet var konge makreller og ”små tun”. Der var bid med en flot ”King Fisch” på 1,12 m og 9,3 kg, Malte trak den ind.

 

Derefter 5 km ud i Det Indiske Ocean til et rev, men ingen held. Jon skiftede strategi og satte madding på krogene og så skete der noget, vi havde hurtigt hug, og jag havde en god og spændende fight. Finsken fik vi ikke, den sled linen over så den var som bearbejdet med sandpapir i bunden, sikke tegn på haj, sagde Jon, mest sandsynligt en ”Bull Shark”. Det samme skete lidt senere hvor Jørgen fik en god fight. Og endnu en gang men her fik vi ingen fight da fisken løb med forfanget med det samme. Karsten var den eneste, der ikke fik en fight, men vi havde alle en god tur.

 

R900 Rand pr. person inkl. fiske grej og forplejning. Afgang kl 5 og hjemme kl 14. desværre var der andre planer om aften for Jon ellers havde han tilberedt fisken for os.

Vi glæder os til at se alle trofæerne i Danmark.

Med venlig hilsen

Uffe Storm Boe

 

Hej Holger,

 

Så er vi kommet godt hjem igen, efter en spændende tur.

 

Mvh Jytte & Richard Brinch Hansen
 

 

Kære Holger, Benny og Erik,

Så er vi tilbage til det kolde nord med regnvejr, men med fantastiske farver og bagagen fyldt med dejlige oplevelser. Jeg vil gerne sige jer tak for en helt igennem uforglemmelig ferie, ikke mindst takket være jer og Marianne. Det har været noget så skønt at være i jeres varetægt, at mærke jeres utrolige gæstfrihed, imødekommenhed og hjælpsomhed og at bo i fantastiske omgivelser.
 

Takket være jer vil turen til Sydafrika stå som noget helt specielt. Tusind tak.
 

Jeg har allerede talt med nogle naboer, som også har hørt godt om Jensen Safaris, og som I sikkert på et tidspunkt vil stifte bekendtskab med.
 

Mange hilsener

Kathe
 

 

Kære Holger og Team!

 

Tusind tak for en veltilrettelagt og perfekt afviklet tur.
 

Vi er alle vel ankommet til Danmark og der var afskedstårer da vi sagde farvel i lufthavnen.

Det var virkelig en super dejlig gruppe som var helt oppe at ringe og priste turen i høje toner.


I ønskes en dejlig sommer og en glædelig jul samt et godt nytår


Med venlig hilsen

Marianne Bennetsen
 

 

Kære Holger.
 

Så er vi vel tilbage i Danmark, og de mange fantastiske oplevelser er ved at bundfælde sig. Vi er meget godt tilfredse med planlægningen af turen og nød meget besøget hos jer i Pretoria.
 

I aftes prøvede vi din opskrift på Bobotie, som vi fik fra Erling og Kirsten. Kødet var ganske vist fra Langeland, men det var en god alternativ anvendelse af hjortekød, og vi vil tænke på dig og vores tur, hver gang vi spiser Bobotie.
 

Vi er overbeviste om, at det ikke er sidste gnag, vi kommer til S.A., og skulle Hans få den glimrende idé at invitere sine svigersønner til en gamedrive med mulighed for et trofæ, så vil du høre fra os.
 

De bedste hilsener fra Fyn.

Hans og Mariann Fischer Boel
 

 

Kære Holger.


Herfra skal også lyde en stor tak for besøget. Tak for din ihærdige indsats, altid klar til at sikre oplevelser.

 

Det ser godt nok ud til at haglvejret ved Per har været slemt. Her i Danmark havde der jo været storm mens vi var nede ved dig.


Håber i har fået udhvilet og er klar til de lidt ældre.

 

Hils din dygtige og behagelige hjælper Erik.

 

Mange hilsner til jer alle.

 

MKH

Kjeld


Hej Holger

Det var nogle meget trætte elever vi havde med hjem og mættet af oplevelser.

Endnu en gang tak for en dejlig tur og det gode mad.

Hilsen Carsten

Modtaget på Facebook:

Tak for en fantastisk oplevelse. Det gør jeg gerne igen en anden gang.
Sabrina Petersen

Rigtig fed tur til Sydafrika tak Holger for 9 fede dage med mange gode oplevelser - noget man aldrig vil glemme.
Jimmy Rahlff Bossen
 

 

Hej Holger
 

Tak for sidst. Vi havde en god tur fortsat.


Det var så heldigt, at vi kom, ud og fiske. Malte fangede en konge fisk på 1,12 m som vejede 9,5 kg. Vi tog et billede til dig, hvor Malte har din kasket på, og holder fisken frem.


Med venlig hilsen

Karsten

 

Kære Holger,

Et rigtigt stort knus til dig for en i alle måder perfekt tur- det er alle i vores party enige om. Børnene var også begejstrede, for det hele. Det eneste minus var madleveringen i Jatinga som ellers i alle måder levede op til forventningerne. Flot Holger. Du hører nok fra flere af deltagerne på forskellig måde --men en varm tak alles vegne.

Varme hilsener fra Kirsten og mig Erling

 

Kære Holger,
 

Det var en uforglemmelig ferie i SydaAfrika, og vi blev behandlet så godt hos Jensen safaris Guesthouse, du er skrap til at lave dejlig mad, jeg var med på den tur i din bil hvor vi fik set det sorte næsehorn, samt gode informationer om de dyr der nu dukkede op. Godt du fik set de billeder jeg har malet. Håber at få malet mere fra Afrika her i vinterens løb. Jeg var så begejstret hundene ( mine var glade da jeg var tilbage ) husk at give Bruno og Thor et klap. I Danmark har det blæst med storm idag. Hav det godt


Mange hilsner sender Karen Wendelboe TAK

 

Hej Holger og Benny.

 

Tak for nogle gode og spændende jagtdage. Det var en rigtig god oplevelse.

 

Ole Andersen
 

 

Kære Susanne, Holger, Benny, Nic og alle vovserne.

Jeg har nu 3 ture til ZA bag mig og skulle jeg blive spurgt hvilken gang, der var den bedste, må jeg låne svaret fra den gamle Tuborg reklame.

Det skyldes jo naturligvis foruden Jer ikke mindst naturen i Sydafrika; men jeg har hver gang på vejen hjem tænkt på, at en af Jeres styrker er, at der er så meget tjek på det hele, at man ikke tænker på, hvad der kunne være gået galt; men alene er overladt til at nyde det.

Så det gjorde jeg en dyd ud af.

Det var herligt at hygge sig i Manor House og blive frisk til de efterfølgende dage, der gik til lejren ved Limpopofloden. Min første tur, hvor Jeres forår stod på spring og tilbød 35-41 gr C. Jeg ved i mit jægerliv ikke noget bedre end at gå på pürsch og det fik jeg i den grad anledning til. 3 dejlige trofæer blev det til og som altid i ZA ved man, at intet går til spilde af det nedlagte vildt. Sådan skal det være.

Efter jagtsafarien ventede Rovos Rail med en tur fra Pretoria til Durban. Luksus simpelthen. De indlagte ture var virkelig gode. Vi var på fotosafari i Nambiti Private Game Reserve, hvor vi kom tæt på 4 af de 5 store. Vores guider nøjedes ikke med blot at køre rundt og pege dyrene ud; men fortalte løs om buske, træer og vildtet og den sammmenhæng, de indgår i. Det var ret fascinerende. Vi så sekretærfugle slå en cobra ihjel. Afrika er ikke altid for de sarte; men har man set og hørt en ræv tage et rålam i en bøgeskov, så vil man muligvis foretrække fuglen og slangen.

Togturens højdepunkt var lagt i hænderne på Raymond, ejer af Spionkop Lodge. Det ved han næppe; men at han gjorde det til det er helt sikkert. Han fortalte fra det observationspunkt hvorfra, den britiske hærledelse ved gen. Buller i den anden Boerkrig havde ledt så mange i det, der viste sig at blive krigens mest meningsløse slag. Den indlevelse og viden han delte med os var formiddabel. Sikke en historielærer.

Jeg sluttede af med en dag i Durban inden rejsen igen gik nordpå. Kommer andre samme vej, så besøg U Shaka Sea World. Jeg havde fredagen inden turen været på rundvisning i Den Blå Planet i København, Danmarks nye akvarium. Betingelserne er jo unægtelig nogle andre, når man kan satse på et udendørsliv som i ZA. Midt i mellem jublende skoleklasser i uniform, så jeg mit første delfin show og har eleverne forstået nogle af de mange åbenlyse eller skjulte opfordringer rundt omkring til at passe på naturen, kan det ikke gå helt galt.

Alt dette på 11-12 døgn. Der går nok lidt tid inden indtrykkene sætter sig.

De bedste hilsner,

Michael Lemming

 

Dear Holger,
 

We spent wonderful week in Africa, we enjoyed the stay very much. Beautiful lodges, nice people, good food and African nature what we like so much.

 

Thank you and good luck.

 

Kind regards

Barbora Volfova
 

 

Hei Holger, og takk mange ganger for sist.

 

Vi begynner å ”lande” etter vår fantastiske Afrika reise, hvor høydepunktene stod i kø..

 

Først vil jeg på vegne av oss alle fire, takke for et meget godt og vel gjennomført opplegg. Jeg var heller aldri i tvil om at ting ville være i orden når det er Holger som står som garantist.

 

Det ble til totalt 12 flyvninger inklusive helikopterturen over Victoria Falls, fordelt over tre Afrikanske land, samt transfers til og fra lodger / lufthavner. Det hele fungerte bare 100%.

 

De ulike hoteller og arrangementer svarte til forventningene, og reisen ble toppet med en usedvanlig behagelig badeferie på fantastiske Indigo Bay Resort.

La være at den kulinariske opplevelsen ikke var som beskrevet på Coach House, de har nok et stykke igjen før kjøkkenet kan måle seg med det på Jensens GuesthouseJ

Kartoffel/porre suppen og ikke minst Lammeskanken var fantastiske, du imponerer på kjøkkenet HolgerJ

 

På reisen tok vi vel til sammen tett på 2000 fotos, og vi ser alle virkelig frem til å sette oss ned med disse for på den måten å gjenoppleve de mange høydepunkter.

( legger ved noen utvalgte bilder)

 

Takk for at du valgte ut sympatiske og kunnskapsrike George Hext som vår sjåfør og guide, takk for at du fant den helt riktige lille båt til et uforglemmelig sunset cruise.

Du valgte ut helt rett hotell i Zimbabwe – legendariske Victoria Falls Hotel, med high tea på bordet og vortesvin på gresspleneneJ Idube lykkes med å vise oss de ”big five”, og stedet må bare oppleves!
 

Sist men ikke minst, takk for at du overbeviste oss om at vi skulle ta til Indigo Bay istedenfor Zanzibar. Et paradis med vennlige og sympatiske mennesker, mat og vin ad libitum av beste merke, samt et servicenivå vi knapt har sett maken til - dette stedet gis våre varmeste anbefalinger!
 

Så får jeg heller leve med at jakten denne gangen foregikk med kamera istedenfor rifle.

Det var 10 år siden sist vi var i Afrika, Holger, men jeg kan garantere deg at det blir ikke 10 år til neste gang…
 

Det kunne vært spennende med Cape Town, kombinert med en lille jakttur – nå har jo min kone også tatt jakttegn.
 

På vegne av de to norske familier Eimot vil jeg bare si tusen, tusen takk og vel blåst !

Du må hilse mange ganger også til Benny, Susanne og Nicolai fra oss.

 

med vennlig hilsen/best regards

 

Frode Eimot

 

Hei Holger!

 

Tusen takk for flott opplegg. Ferien vår ble svært vellykket, noe ikke minst du og dine hjelpere har æren for. Vi er nå (som du har sett på Facebook) tilbake i Norge, og igang med vårt arbeide. Utover høsten vil vi kose oss med bilder og filmer fra Sør Afrika, Mosambik og Zimbabwe.

 

Nok en gang takk for oss. Håper dere fortsatt har en fin ferie/jakt/fisketur, og at vi treffes ved en senere anledning.


 

Med vennlig hilsen

Morten
 

 

Kære Holger Jensen

Tusind tak for en meget godt planlagt familie- og jagtferie. En ferie ud over det sædvanlige.

Det har været en fantastisk stor oplevelse for hele familien at opleve Sydafrika, både dyr, natur og kultur.

Vi er slet ikke færdige med at "fordøje" alle de skønne oplevelser og minder, vi har fået med hjem.

Vi sætter stor pris på din hjælp til planlægningen og gennemførslen af vores ferie, hvor vi oplevede:

- Pretoria bl.a. med gode shoppingmuligheder, da kufferten med alt drengenes tøj var blevet i Amsterdam

- kørsel i lejebil i "den forkerte" side af vejen - trafikken var ikke så gal som forventet, så det gik over al forventning

- Blyde River Canyon - fantastisk natur og flot udsigt

- Idube - safari, hvor Big Five og rigtig mange andre dyr var helt tæt på. Boma-mad i særklasse

- Ballontur - hvor den talentfulde pilot landede på traileren

- Sowetotur - hvor især besøget hos familien i blikskuret har sat sig spor

- Diamantminen - med det imponerende kæmpe hul i jorden over minegangene

- Pilanesbjergene - fotosafari på egen hånd

- Sun City - labyrint, badeland, hygge og afslapning for det meste af familien, men far var på jagt i...

- Highveld - hvor, der blev nedlagt en blisbuck og en springbuck

- og ikke mindst Jensens Guest House med afslapning, hygge og dejlige middage med gode historier og anekdoter

Det er ikke sidste gang, vi ønsker at komme til Sydafrika!

Hils Susanne, Nicolai og Benny og alle hundene

Kærlig hilsen

Familien Vinther


Kære Holger
 

Hjemkommet efter en ferie- og jagtrejse i Sydafrika har vi lige lyst til at sige tak for en god tilrettelagt ferie. Der blev skudt nogle gode dyr og jagten foregik sammen med kompetente og hyggelige mennesker.
 
Resten af familien opholdt sig i gæstehuset under min jagt, og de oplevede en rigtig god service og en hyggelig og hjemlig atmosfære. Vi havde alle en følelse af at blive taget godt af.

Efter jagten skulle vi selv afsted på rundtur og alt her klappede som beskrevet i din rejsebeskrivelse - så tak for det.

Vi fik set næsten alt det vi ønskede, vi kunne godt have brugt en uge mere.
Vi håber at kunne komme igen en anden gang.
 

Venlig hilsen
Familie Andreasen
 

 

"Det er os der takker Holger Det var en helt fantastisk tur og noget vi aldrig vil glemme. Vi håber også meget på en gentagelse :-)"

 

Mads Fredslund Andersen

 

Kære Holger.


Vel hjemme igen efter en fin tur i Krüger med mange fine sights. Over alt perfekte hytter. Heldigvis kunne der også spores en vis forbedring med hensyn til maden. I Berg en Dal fik vi en privat boma brai med egen betjening, Det var rigtig hyggeligt. I Skukuza prøvede vi Selati, det var da helt sjovt. Vi syntes vi så færre næsehorn, men det skyldes vel problemet med krybskytter.
 

Bilen var perfekt til vores brug.
 

Vi havde selv ønsket at prøve at flyve med airbus 380, men det er både første og sidste gang. Alt for dårlig plads i flyet og alt for mange mennesker, når vi skal ombord og frygtelig, når flere af dem lander i Frankfurt og mere end 1000 skal igennem pas og security. Så det fly benytter vi ikke igen!
 

Endnu engang tak

Venlig hilsen

Jens og Anne


Kære Holger Jensen

Vi vil gerne sige dig fak for en meget veltilrettelagt tur til SA og Botswana i juni/juli måned. Indtrykkene er nu ved at have bundfældet sig, og tilbage står minder om en rejse på 1.klasse.

Vi nød duejagten og den udsøgte frokost. De 3 camps i Botswana var af høj kvalitet og logistikken mellem camps fungerede til vores fulde tilfredshed. Personalet i camps gjorde alt hvad de kunne, for at gøre vores ophold behaeligt.

Da vi samtidigt havde held til at se alle de dyr, vi kunne forvente at se, ja så er det 2 meget tilfredse danskere, du her hører fra.

Vi har stor respekt for din måde at arrangere ture på, og vi ønsker Jensen Safari held og lykke i fremtiden.

Kirsten & Søren Stisen

NB: Send venligst en hilsen til Benny og Jarl


Kjære Holger.

Mange, mange takk for en flott tur til Sør Afrika – det opplegget dere har er fantastisk godt.

Vi kom hjem til Tromsø i natt kl. 01.50 etter å ha kjørt fra Kolding torsdag morgen. Vi tok en overnatting i Sundsvall i Sverige. Under veis snakket vi mye om turen til Sør Afrika og hvor lykkelig vi er med alle disse inntrykk og opplevelser.

Vi takker også for et hyggelig samvær med dere alle sammen – de små koselige kommentarer osv., dere er en flott gjeng.

Når vi engang har fått redigert bildene sender vi dem til dere samt tegningene til trofeplatene til Benny.

Mange, mange hilsener fra oss og et ”norsk klem”.

Inger og Jens Aksel Kjær

 

Tack så jätte mycket för fantastiska ock händelserika dagar hos er. Vilket fint boende och underbar mat.

 

Hälsninger Ulla, Ida, Bengt, Marcus & Niclas


Kjære Holger og kollegaer

 

Vil med dette få takke for en fantastisk tur med Jensen safaris i desember/januar.

Hadde to fantastiske uker i Uganda. Flott sjåfør, som ventet på oss på flyplassen – og stod til tjeneste for oss hele turen.
 

Fikk opplevd alt fra flotteste lodger og hoteller til slummen i byene.
 

Fikk sett flere ville dyr enn vi hadde drømt om, og på nær avstand. F.eks. løve i hagen vår på Mweya lodge, båttur på Kazinga channel med kontakt med bøfler, elefanter og krokodille.
 

Hadde også et uforglemmelig døgn på Mihingo lodge, der vi fikk se sebra, impala, water-buck m.fl.
 

Må også få nevne vårt fantastiske opphold på Bulago Island, der vi tilbrakte julaften. Utrolig kjekt vertskap..
 

Nyttår feiret vi på Ninja Nile resort, nok en herlig plass.


Og så fikk vi vært innom 2 barnehjem, der vår datter jobbet – utrolig hyggelig. Nydelige, små barn.:-)

 

Litt sent, men likevel, mange takk for en flott tur J

 

Mvh

Karin Hauge