Alle der køber et totalarrangement fra Jensen Safaris vil blive udstyret med en detaljeret dag-til-dag rejseplan med diverse bilag i form at detaljerede rutebeskrivelser, specialkort etc. Gæster som ikke skal køre selv, får selvsagt ikke slet så detaljerede rejseplaner, men derimod en dag-til-dag beskrivelse af de aktiviteter som vi i samarbejde med guiderne har tilrettelagt for opholdet. Vi supplerer rejseplanerne 6-4 uger før afrejse, men beklageligvis kan vi ikke her bringe eksempler, da de jo blot vil blive kopieret og anvendt af andre firmaer. I stedet anbefaler vi at De besøger "referencer" for at se hvad andre gæster har ment om den service.