Alle
rejsearrangementer indkøbt direkte fra Jensen Safaris afregnes af hensyn
til Rejsegarantifonden til Samson Travel A/S i Frederikshavn. Det giver
tryghed for vore gæster, og selvom kunderne i det tilfælde stadigvæk skal
henvende sig til os omkring selve rejsearrangementet, så foregår betalingen
ad officielle kanaler og giver kunderne mulighed for at tegne en syge-
og rejseforsikring, samt en afbestillingsforsikring. Begge dele
anbefales varmt, og vær opmærksom på at sidstnævnte skal bestilles allerede
ved betaling af depositum. |
|
 |
|
|
|
|
Kontakt
detaljer
|
|
E-mail er langt den bedste metode til at
kontakte os - benyt jensen@icon.co.za
Vi besvarer alle e-mails hurtigt og
grundigt, men det er vigtigt at henvendelsen både indeholder fulde navne
og gadeadresse, da vi ellers ikke ønsker at anvende tid på henvendelsen.
Skulle dette krav ikke være opfyldt, skriver vi blot tilbage og beder
herom, da vi under ingen omstændigheder vil bruge tid på anonyme
henvendelser. Husk at vi ikke er booking robotter, men mennesker af kød og
blod, og vi gør meget ud af at besvare seriøse henvendelser med stor
grundighed, og besvarer alle spørgsmål som De måtte have. |
|
Telefon- og fax numre
|
|
Vi foretrækker skriftlige aftaler!
Det er naturligvis OK at ringe os op
for at stille spørgsmål, eller i nødsituationer, hvor vi står til rådighed
24 timer i døgnet, men det er dyrt, og ofte befinder vi os ude i felten,
hvor vi ikke har de korrekte informationer til rådighed. Ydermere er det
rart at have tingene på skrift, så man nøjagtigt ved hvad parterne har
lovet hinanden, og der ikke bagefter kan opstå konfrontationer over
manglende kommunikation og ting der blev glemt. Har De absolut behov for
at tale med en rejsebureauagent, så kontakt et af bureauerne angivet
her!
P.O. Box 4769 -
Pretoria 0001 -
SOUTH AFRICA
Telefon (012) 460 60 37 - international +27
12 460 60 37
Fax (012) 346 16 92 - international +27 12 346 16 92
Mobiltelefon 082 556 15 15/6 - international +27 82 556 15 15
E-Mail:
jensen@icon.co.za
Jagtleder/Souschef Benny Nørgaard Bjerg -
E-Mail:
benny@jensensafaris.com - +27 82 556 15 16
Assistant Manager Jaco de Lange - mobil +27
72 332 11 62
Assistent, p.t. Ian Hedeager Helsinghoff +27 82 575 42 55 |
|
Info nødvendig for bestilling
af flybilletter
|
|
Oplys navne nøjagtigt som angivet i pas -
ingen kaldenavne, og husk alle mellemnavne
Nu om stunder er det særdeles vigtigt at
oplyse korrekte navne ved bestilling af fly. Vi har flere gange været
udsat for at gæster bliver nægtet adgang til fly, fordi der er
uoverensstemmelser mellem navne i pas og flybillet. Husk især at oplyse
mellemnavne, men glem heller ikke hvis navnet ender på et mere almindeligt
efternavn, som ikke normalt anvendes. Hvis det står i passet skal det
simpelthen med. Hvis der er børn u. 12 år på afrejsetidspunktet (enkelte
selskaber op til 16 år), så bedes De oplyse fødselsdato på barnet og hvis
der er tale om et usædvanligt fornavn kan det også være en god idé at
oplyse barnets køn. Ved bestilling af flybilletter bedes ligeledes opgivet
ønsket afrejsedato fra Danmark, og hvorvidt det skal være fra København,
Billund eller provinslufthavn. Oplys endvidere destination i Sydafrika
eller andetsteds i Afrika. Fleksibilitet kan ofte give billigere
billetter, så giv evt. alternative datoer. Hjemrejsedatoen skal opgives
som den dato hvor man ønsker at afrejse fra Afrika. Det kan være en god
idé at flyve ind til f.eks. Cape Town og ud af Johannesburg, hvis man skal
besøge begge disse destinationer i Sydafrika. Derved opnår man en
besparelse i både penge og tid. |
|
Info nødvendig for
udarbejdelse af tilbud
|
|
Giv os så mange oplysninger som overhovedet
muligt
Ønsket afrejsedato fra Danmark
Ønsket hjemrejsedato fra Sydafrika eller anden destination
Er datoerne overhovedet fleksible?
Værelsesfordeling
Skal det være overnatning i dobbeltværelse med
dobbeltseng eller delt dobbeltseng?
Familieværelse (normalt kun børn u. 12 år)
Enkeltværelse (en dyr løsning, da enkelt- og dobbeltværelser ofte koster
omtrent det samme)
Triple værelse - hvor tre voksne deler et værelse - afregnes oftest som
dobbeltværelsespris x 1,5
Hotelstandard
Ofte kan det være svært at give
et endegyldigt svar på dette. Vi foreslår f.eks. ofte at man sparer lidt
på hotellerne i f.eks. Cape Town og vinlandet, og i stedet anvender safari
lodges i de helt optimale områder. Derved er pengene godt anvendt, og
5-stjernede hoteller er i reglen også billigere på landet end i byerne.
BUDGET
Her er der i reglen tale om 3-stjernede hoteller og offentlige camps i
nationalparker. Man skal ikke forvente luksus, men værdi for pengene, og
rene og pæne faciliteter
LUKSUS
Der er stadigvæk tale om værdi for pengene, men her taler vi om mere
luksuriøse omgivelser for gæster der ønsker at forkæle sig selv på rejsen,
uden at det bliver ekstravagant.
SUPERLUKSUS
Det er en kategori, som i modsætning til det øvrige Afrika, er vel
repræsenteret i Sydafrika. Ønsker man det ypperste indenfor safari lodges,
golf estates eller femstjernede byhoteller, så kan vi bestemt levere varen
til de allermest kræsne gæster i Afrika. |
|
Rejsens indhold?
|
|
Naturoplevelser, golf, jagt og fiskeri er vore
specialer - intet er umuligt i Afrika
Tendensen er at rejser bliver mere og
mere eventyrlige for hvert år der går. Der skal være indhold og spænding
på en rejse for moderne turister - en sandstrand eller en buffet på et
byhotel er ikke længere nok for nutidens mere krævende rejsende. Det
passer os godt, for ingen opgave er for speciel til at vi ikke kan løse
den, men vi frastår dog helst fra aktiviteter der er så eventyrlige, at
det ligefrem bringer vore gæsters liv og førlighed i fare!
Vi har i mere end et kvart århundrede lavet cykel safarier, tennis
safarier, golf safarier og sågar turneer med Den Kgl. Ballet, en stribe
sangkor og DGI's Verdenshold, så ingen opgave er for stor eller
usædvanlig. Fortæl os derfor hvad Deres specielle formål med rejser er -
f.eks.:
Naturoplevelser
Dyreliv
Fugleliv
Fiskeri
Jagt
Golf eller andre sportsaktiviteter
Surfing
Hvalsafari
Dykning inkl. dykning med hajer
Havskildpadder
Vin
Gåture
Badeliv
Bryllupsrejse
Familieferie med mindre børn
Bjergvandring
Cykling |
|
Destinationer?
|
|
Hvor skal rejsen gå hen - lad os vide om De
har særlige ønsker - f.eks:
Jensen Safaris
Guesthouse
Hovedstaden Pretoria
Kapstaden
Vinlandet
Drakensbjergene
Det Indiske Ocean
Atlanterhavskysten
Blomsterlandet ved Namaqualand
Kalahari
Garden Route
Zululand
Zulu landsby
Soweto
Ndebele landsby
Victoria Falls
Tropeø ved Mozambique
Uganda
Namibia |
|
Rejsearrangementer vi takker
nej til!
|
|
Vi er nærmest lidt småhysteriske omkring
sikkerheden for vore gæster, og har man selv arrangeret væsentlige dele af
rejsen uden at tage os med på råd, så siger vi i reglen pænt nej tak til
at deltage i planlægningen. Det gælder også hvis vi bliver præsenteret for
urealistiske ønsker for rejsens indhold, eller ruter der kan være farlige
eller uigennemførlige. Vi føler nemlig at det er god reklame at henvise
sådanne gæster til vore kollegaer, eller i nogen tilfælde sågar til Det
Sydafrikanske Turistråd, hvis det blot er gratis rejserådgivning man
ønsker. Samtlige vore rejsearrangementer er sammensat på en facon, hvor vi
selv ville føle os trygge både ved indhold og rejserute. Det har vi det
bedst med, og har været med til at sikre at vi på nuværende tidspunkt har
publiceret over 400 referencer fra mere end
to tusinde tidligere gæster. |
|
|
|
|