|
DAG 1 Vore gæster vil i reglen flyve ind til Windhoek fra Johannesburg eller Cape Town og ved ankomsten bliver de mødt af deres egen privat pilot/guide og fløjet til Etosha National Park. Fra Mokuti lufthavnen er der transfer til Onguma Tented Camp i Onguma Nature Reserve - kun 8 km. fra Von Lindequist indgangen på den østlige side af Etosha National Park. Området var oprindeligt en del af parken, men i dag er Onguma en af Namibias turist juveler med dens beliggenhed på den østlige side grænsende op til Fisher's Pan, hvor der bliver lejlighed til at opleve Afrikas skønhed og artsrigdom. Om eftermiddagen afgår gæster på en fotosafari på det 20.000 ha store område, som huser over 30 forskellige pattedyrsarter, herunder sorte næsehorn indfanget i Etosha, som nu lever her i et kontrolleret område. Flere end 300 fuglearter kan iagttages på området, bl.a. landets største koloni af hvidryggede gribbe.
Overnatning: Onguma Tented Camp inkl. alle måltider og aktiviteter
DAG 2 Efter morgenmaden køres gæster ind i parken for en fotosafari - enten i form af en morgentur, eller gæster kan vælge at spendere hele dagen omkring vandhuller for at iagttage vilde dyr der kommer ned for at drikke i det tørre landskab. Hvis De vælger en heldagstur, medtages en frokostpakke fra lodge eller De kan vælge at indtage frokosten på en af de etablerede camps inde i Etosha National Park. Parken dækker et areal på 22.270 kvadratkilometer med ørken, savanne og buskvækst, og er dermed en af Afrikas største nationalparker.
Hovedattraktion er dog selve Etosha "Pan" - en 5.000 kvadratkilometer stor saltslette. Af de 114 pattedyrsarter i parken er der flere sjældne, som f.eks. det sorte næsehorn, den sorthovede impala og den lille Damaraland dik-dik. På billedet herover ses oryx-antiloper (gemsbuck), men springbukke er også særdeles talrige. Den nuværende bestand på omkring 300 sorte næsehorn er en af afrikakas største, og en af de få som stadigvæk er i vækst. Parkens elefanter hører kropsmæssigt til de største overhovedet i Afrika, selvom stødtænderne er forholdsvis, hvilket skyldes såvel genetiske defekter som den dårlige bonitet og manglen på kalk og mineraler i fødekæden. Overnatning: Onguma Tented Camp inkl. alle måltider og aktiviteter (ekskl. entréudgifter i Etosha National Park)
DAG 3 Denne dag forlader gæster Etosha området og drager med charterflyet mod Damaraland, hvor der landes ved frokosttid. Mowani Mountain Camp er beliggende i Twyfelfontein reservatet mellem Ugab og Huab floderne. Nyd livet ved den opbyggede pool mellem klippeformationerne. Frokost serveres og om eftermiddagen er der en udflugt til hulemalerierne ved Twyfelfontein, før gæster returnerer til campen for Sundowner drinks og efterfølgende middag. Mowani betyder "gudernes territorium" og luksus teltlejren er bygget midt ude i naturen, men med sigte på at forstyrre områdets naturskønhed mindst muligt. Konstruktionen er anbragt på pæle, således at bygningen af campen ikke forårsagede store udgravninger i det naturskønne landskab.
Overnatning: Mowani Mountain Camp inkl. alle måltider Mulighed for at tilkøbe en ekstra flyvetur til Kunene området, hvor gæster i givet fald vil flyve til Ruacana for at besøge Himba stammen og senere fra luften betragte Ruacana Falls ved Epupa før flyet lander ved Mowani Mountain Camp.
DAG 4 Denne dag tilbringes i området omkring Twyfelfontein - mulighed for en fotosafari på udkig efter områdets berømte ørkenelefanter.
Overnatning: Mowani Mountain Camp inkl. alle måltider og aktiviteter
DAG 5 Efter morgenmaden flyver gæster videre til byen Swakopmund ved Atlanterhavskysten, hvor der præsenteres en byrundtur i den stærkt tyskprægede kystby, eller der er mulighed for forskellige tilvalgte aktiviteter i løbet af dagen. Frokost er derfor på egen hånd og ikke inkl. Om eftermiddagen fortsætter flyet med NamibRand Nature Reserve - nok den smukkeste flyvetur, som finder sted på det helt rigtige tidspunkt af dagen, og gæster vil opleve de op til 400 meter høje røde sandklitter fra luften, og bl.a. cirkle over klitterne ved Sossusvlei og Wolwedans. Dette område er Namibia's vigtigste turistattraktion, og at opleve det fra luften bliver et utroligt privilegium og et smukt minde at tage med hjem. Ankomst til Wolwedans lige før solnedgang i tid for den traditionelle "Sundowner" og efterfølgende middag under stjernehimlen.
Overnatning: Wolwedans Dunes Lodge inkl. middag/morgenmad
DAG 6 Efter morgenmad afgår gæster for en heldags fotosafari i NamibRand nature Reserve medbringende picnic kurv. Oplev det unikke ørkenlandskab med Landrover gennem klitterne og de næsten endeløse græsstepper langs smukke bjergformationer. Dette er buskmændenes oprindelige territorium og som dem vil gæsterne opleve de helt specielle dyrearter som har tilpasset sig livet i sandørkenen - herunder springbukke, oryx antiloper og de små vævre stenbukke.
Overnatning: Wolwedans Dunes Lodge inkl. alle måltider og aktiviteter
DAG 7 Denne dag er der igen eskursioner og gåture i NamibRand Nature Reserve, men desuden mulighed for at flyve med varmluftsballon (ikke inkl.) eller mulighed for en heldags flyvetur ned over Fish River Canyon - verdens næststørste canyon - kun overgået af Grand Canyon i USA. Flyveturen vil også tage gæster til Lüderitz.
Overnatning: Wolwedans Dunes Lodge inkl. alle måltider og aktiviteter Indhent tilbud for udflugten med fly til Fish River Canyon.
DAG 8 Vågn op til morgenmad serveret i det fantastiske landskab og efter morgenmaden starter den sidste flyvetur mod Windhoek.
Denne flyvetur foretages med DuneHopper - en fast service der normalt afgår kl. 09:00 og ankommer til Windhoek lidt før kl. 11:00 - i god tid for regionalfly til Johannesburg, og herfra evt. retur til Danmark eller videre på nye eventyr i Sydafrika.
Pris for pakkerejse Namibia - ca. R27.500 pp i dobbeltværelse (2007) enkeltværelsestillæg R3.725
Pris afhænger af sæson - indhent venligst tilbud og forhør om afgangsdatoer
Inkluderer: Alle flyvninger fra Windhoek til Windhoek Alle overnatninger med fuldpension Alle planlagte aktiviteter Husets vine og drinks på Wolwedans Lufthavns transfers Udgift til charterfly og pilotens overnatninger og forplejning.
Ikke inkluderet: Importeret vin og spiritus Drinks ved Onguma og Mowani Ekstra aktiviteter udover det normale program Evt. forsinkelser eller detours forårsaget af dårligt vejr eller anden sikkerheds risiko Airport taxes
Ekstra udflugt til det nordlige Namibia:
Pris R4.000
per person baseret på 2 personer (2007)
Pris R7.750.00
per person baseret på 2 personer (2007) Reservationer Jensen Safaris - jensen@icon.co.za |