Drakensbjergene anvender vi mest til de jægere som allerede har været på besøg i Sydafrika og nedlagt de mere almindelige arter. Her findes nemlig specialiteter som har tilpasset sig denne vegetation, og man oplever at gå på jagt i de smukkest tænkelige omgivelser med udsigt til den højeste sektion af Drakensbjergene ved grænsen til Lesotho. Nogle af vildtarterne er forholdsvis nemme at nedlægge i det åbne landskab, mens nyala'en lever i tæt bevoksning i de dybe kløfter med tæt bevoksning, og udgør derfor en væsentlig udfordring for den besøgende jæger. Herunder vil vi vise trofæer nedlagt i dette område, hvor vi bor i en komfortabel bjerghytte med toilet/badeværelse en suite. Absolut et godt sted at medtage den bedre halvdel, som vil få meget vildt at se pga det åbne landskab. Bagefter er Zululand og kystområdet ved Det Indiske Ocean kun få timer væk.

 

VILDTARTER I DRAKENSBJERGENE / ZULULAND

Drakensbjergene har et varieret dyreliv, men den art som tiltrækker de fleste jægere er nok især den smukke nyala, som giver en både spændende og udfordrende jagt. Blisbukken findes i et meget stort antal på området, og har man tålmodigheden er der en god chance for at nedlægge et virkeligt rekordtrofæ. Hvert år afskydes et antal røde ko-antiloper, eland antiloper og vandbukke, ligesom de mindre stenbukke, grå dykkerantiloper og bjergrørbukke findes i et nogenlunde antal til afskydning. Der findes også en forholdsvis nyetableret vortesvinebestand, hvor vi kun har skudt nogle få afskudsdyr indtil nu, men med tiden håber vi at skyde fine trofæorner også i dette område. Et par timer sydpå har  vi desuden en koncession i kanten af Kamberg Nature Reserve, hvor vi på en dagsjagt i reglen altid kan nedlægge 2 almindelige rørbukke, og her findes også til afskydning hvidhalet gnu, rød ko-antilope og eland i et mindre antal hvert år.

 

ZULULAND NYALA
(nyala)
BLISBUK
(blesbok eller blesbuck)
ALMINDELIG RØRBUK
(common reedbuck)
     

KUDU ANTILOPE
(greater kudu)
RØD KO-ANTILOPE
(red hartebeest)
STENBUK
(steinbok eller steinbuck)
     

VANDBUK
(waterbuck)
VORTESVIN
(warthog)
IMPALA
(impala)
     

ELAND ANTILOPE
(eland)
HVIDHALET GNU
(black wildebeest)
BJERGRØRBUK
(mountain reedbuck)