Jensen Safaris fejrer i år vort 40 års jubilæumsår i Sydafrika, og
vi har allerede haft fornøjelsen af et gensyn fra adskillige
stamkunder, men heldigvis også mange nye ansigter. Selve konceptet
med personlig rejseplanlægning har ikke ændret sig meget i de fire
årtier, men indholdet adskiller sig væsentligt fra de rejser som vi
lavede i firserne, hvor man ikke havde slet så mange
grænseoverskridende "adventure aktiviteter"og
overnatningsfaciliteterne oftest var lidt småkedelige
turisthoteller. Vi har opsagt kontrakterne med de fleste store
hotelkæder, og benytter i dag i langt højere grad små intime
"boutique" type gæstehuse. Det har været vigtigt for
os at følge med tiden, og udvikle nye koncepter i takt med
kundebasens krav til individualisme. Det populære salg af såkaldte
"frikadelle safarier" eller pakkerejser med alt-inklusive,
lader vi vore kollegaer om - hos os er alle arrangementer
skræddersyede til den enkeltes budget og ønsker. Det gør igen at vi
tiltrækker interessante og intelligente kunder, som ønsker at købe
en hel unik rejse. |
|
Igennem hele 2020 sæsonen
har vi et jubilæumstilbud i gæstehuset der inkluderer 7 dages
ophold, og især mange golfere gør brug af sådanne langtidsophold for at spille de meget billige og særdeles gode klubbaner i Pretoria
området. Da to af vore stamkunder forleden spillede Zwartkop Country
Club banen i Pretoria, fik de en uventet bonus da de trådte ind i
klubhuset for den traditionelle "Half-way House" og mødte den
sydafrikanske golflegende Gary Player, som velvilligt stillede op
til et foto. Den 84-årige Player regnes for at være en af verdens
bedste golfspillere nogensinde. Igennem hans lange karrierre vandt
han utallige internationale golfturneringer. Det er dog ikke første
gang han underholder vore gæster - for år tilbage havde vi en
golfgruppe fra Børsen som mødte ham på Sun City's "driving range"
og da han spottede dem med en af sine egne køller, brugte han en
time sammen med dem og gav dem en mængde nyttige staldtips - Gary
Player er simpelthen golfverdenens største gentleman! |
|
|
|
|
Der er masser af aktiviteter indenfor
en times kørsel fra Pretoria. Lad os bestille et besøg på Premier
diamant minen ved Cullinan, hvor der både er mulighed for et kort
besøg over jorden, men også en fire timers gåtur i minegangene med
en pensioneret minearbejder. Kan evt. kombineres med et besøg ved
det nærliggende Horseback Africa for hestesafari i bushen mellem
zebraer, gnuer og giraffer! Alle disse aktiviteter kan gennemføres
som kør-selv ferier, hvor vi leverer en dansksproget GPS og
detaljerede rejseplaner, eller vi kan supplere en chauffør/guide. |
|
En anden interessant kombination er et
besøg ved Sterkfontein drypstenshulerne og den såkaldte "Craddle of
Humankind", hvor menneskeden i hvert fald i teorien hævdes at have
sin vugge! Dette kan igen kombineres med frokost og rundtur på Lesedi Cultural Village - en fantastisk dagstur! Hvis denne tur lige
skulle have et ekstra pift, så bestil en tur med luftballon over
Magaliesbjergene - en ganske enestående oplevelse. |
|
|
Soweto township lyder måske
skræmmende for nogen, men millionbyen er blevet en stor
turisattraktion og har ændret sig meget siden vore første besøg i
begyndelsen af firserne. Vi laver guidede ture for dem som ikke
ønsker at køre selv, men langt de fleste vælger vort tilbud om at
samle en lokalguide op ved Apartheid Museet, og så lade denne person
guide gæsterne rundt på en kør-selv oplevelse med stop ved Mandela's
gamle bolig, skoler og børnehaver og mindesmærker, og sidst, men
ikke mindst, indtage en frokost på den berømte "Wandies" Shebeen
restaurant. |
|
Fra vort gæstehus afgår også mange på
rejser med luksustoget ROVOS RAIL "The Pride of Africa" mod
Cape Town, Durban, Victoria Falls og sågar ugelange ekspeditioner
til Swakopmund i Namibia og Dar es Salaam i Tanzania. Tryk på
billedet herover for link til vor hjemmeside med priser og datoer.
Transporten til stationen foregår naturligvis med vor RR Limousine
Service, og mens den ældste Rolls-Royce blev importeret af en
fiskeeksportør til Cape Town i 1958 fandt jeg nyligt ud at at vor
Silver Cloud III fra 1963 i 1976 blev udloddet som førstepris i en
berømt boksematch mellem de to sydafrikanske boksemestre Kallie
Knoetze og Gerrie Coetzee, men vinderen foretrak dog en jaguar. Jeg
ændrede bilens bemaling til sølv på tudor grå i 1986. |
|
YouTube kanalen Safari-Jensen nærmer
sig magiske 1 million visninger siden starten, og det bliver et
stort øjeblik, når vi her i jubilæumsåret kan fejre at de mange film
på kanalen har været vist en million gange! Lidt fascinerende og
giver blod på tanden m.h.t. at producere nye film - næste jagtrejse
går til regnskoven i Congo i maj måned, så hold øje med kanalen midt
på året - eller endnu bedre - tegn et gratis abonnement! |
|
At iagttage naturen og dyrelivet fra
vandsiden er en helt speciel oplevelse, og mange af vore gæster har
i denne højsæson nydt livet om bord på The Zambezi Queen**** eller
en af de tre mindre husbåde Chobe Princesses. Klik på billedet
herover for priser og afgangsdatoer i 2020/21. |
|
Timamoon Lodge***** er et af verdens
mest romantiske overnatningssteder, og den nye Secret Villa byder på
en uhørt luksus og eksklusivitet til priser man stadigvæk kan
betale. Spolér partneren med et ophold eller hold en rund fødselsdag
eller anden mærkedag - utallige af vore gæster har nydt en del af
deres bryllupsrejse på dette skønne sted. Kun en times kørsel fra
Afrika's bedste safari oplevelser i Sabie Sands Private Game
Reserve. Klik herover for priser. |
|
|
|
Der skal ikke herske tvivl om at
Idube Game Lodge**** stadigvæk er den helt suveræne destination for
off-road BIG 5 safarier i Sabie Sands Private Game Reserve, men
priserne er heller ikke helt billige, og for nogle har de to Tydon
Camp været et godt og meget billigere alternativ gennem de sidste
par år. Tydon Bush Camp*** har kun 4 telte og alle safarier foregår
i Sabie Sands reservatet, men kun henvendt til voksne over 16 år,
mens Tydon Safari Camp*** tilbyder safari oplevelser for hele
familien, hvor halvdelen foregår i Sabie Sands og den anden halvdel
i selve Kruger Nationalparken. Tryk på billedet herover for links
til priser, og bemærk at for dem som ikke ønsker at køre selv,
tilbyder de to lodges pakkeløsninger med afhentning fra Johannesburg
eller indenrigslufthavne. |
|
|
Også på jagtfronten er vi startet ud
med vor 40 års jubilæums sæson - som sædvanligt blev alle trofæer
fra 2019 sæsonen leveret i konserveret tilstand hos vore kunder i
Danmark inden juleaften med prisgaranti på luftfragt, klarering og
fortoldning. Det sætter mange af vore stamkunder stor pris på, og
burde være ligeså vigtigt for dem som for første gang begiver sig ud på
en jagtsafari, for her findes potentielt de største faldgruber. Som
det fremgår af billedet herover har vi allerede nedlagt årets første
store vortesvin - tryk på billedet for at se kvaliteten af nedlagte
vortesvin i de seneste sæsoner, og tryk på billedet herunder for at
følge starten af jagtsæsonen 2020, og husk at indhente tilbud på
2021 sæsonen snarest muligt. |
|
|
Der findes næppe en bedre mulighed
for at kombinere jagt og familieferie end et besøg på tropeøen
Mauritius - jægere afhentes fra det tilvalgte strandhotel og leveres
tilbage igen om aftenen efter en spændende pürsch på en af verdens
smukkeste hjortevildtarter. Tryk på billedet herover for at se en
film fra jagt på Mauritius og indhent et tilbud på 2020 sæsonen, som
starter i juni måned og fortsætter frem til november. |
|
Vi tilbyder ikke længere separate
fuglejagter i Sydafrika, men dog i kombination med antilopevildt.
Det gælder bl.a. i Karoo ørkenen, hvor vi i perioden maj-august
laver drivjagt på springbukke kombineret med aftentræk på ænder og
gæs. I Drakensbjergene kombinerer vi ligeledes pürschjagt med jagt
på andefugle, og i nærheden af Pretoria vil det i maj/juni være
muligt at kombinere antilopejagt med et par dages duetræk. Vi kan
også klare at få udstoppet evt. nedlagte fugle - således har
vi nu i morgenmadsrummet installeret både et par nilgæs og et par
sporegæs. Klik på billedet herover for priser. |
|
Klik her for link til Jensen Safaris e-mail Club no. 145 |
Klik her for link til Jensen Safaris e-mail Club no. 144 |
Klik her for link til Jensen Safaris e-mail Club no. 143 |
Klik her for link til Jensen Safaris e-mail Club no. 142 |
Klik her for link til Jensen Safaris e-mail Club no. 141 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 140 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 139 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 138 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 136 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 135 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 134 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 133 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 132 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 131 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 130 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 129 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 128 |
Klik her for link
til Jensen Safaris e-mail Club no. 127 |
|