Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her

Jensen Safaris e-mail Club - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

 TROFÆLØVER PÅ DÅSE

Netop som man troede at alle rettænkende jægersmænd i Danmark havde opgivet ideen om at aflive en håndtam dåseløve, lægger den tidligere næstformand for Nordisk Safari Klub Dan Poulsen et billede op i det offentlige rum, som i den grad er en krænkelse af klubbens egne etiske regler. Vi har også påpeget at både SCI Nordic Chapter og Nordisk Safari Klub har accepteret donationer fra operatører, som er involveret i opdræt og aflivning af dåseløver, men formanden har bedyret at dette ikke vil blive tilfældet fremover. For de uvidende som ikke aner hvad en dåseløve er, så tryk på billedet herover, og for dem som gerne vil undgå at blive til grin fremover i det offentlige rum, så sørg for at benytte en outfitter i Sydafrika, som er medlem af http://www.cphc-sa.co.za

 


 

Flere af vore jagtkunder har udtrykt forundring over, at vi ikke kan tilbyde løvejagt i Sydafrika, når nu "alle vore kollegaer er i stand til det"! Det har jeg altid kunnet besvare med at vi kun tilbyder "fair chase" - altså jagt som er etisk forsvarlig. Det er nu slet ikke så let både at drive forretning og fastholde etiske principper, og det kan være svært at sige nej til en kunde, som måske har en dårlig kondi eller som har afsat alt for lidt tid til jagten, men alligevel ønsker at nedlægge en stribe flotte trofæer. Derfor må selv vi erkende, at vi nødtvungent har jagtet ved hjælp fra f.eks. motoriseret køretøj, eller for enkelte arters vedkommende om natten med lys. Blandt danske jægere er der dog en klar tendens til at der i højere grad bliver kigget mere på metoderne, end hvorvidt man får et par trofæer mere eller mindre med sig hjem. Man skal kunne kigge sig selv i øjnene bagefter og vide at man har opført sig ordentligt på jagten. Netop i lyset af denne tendens kan det undre at flere og flere jægere i Skandinavien nedlægger de såkaldte "dåseløver" (canned lions) i Sydafrika, altså opdrættede løver, der først umiddelbart inden jagten slippes fri, oftest med en beroligende sprøjte, så nedskydningen, eller rettere sagt aflivningen (jagt kan man i hvert fald ikke kalde det), bliver nogenlunde udramatisk og uden risiko for den medvirkende jæger eller professionelle jæger.

 

Vi har altid slået det hen med, at det kun var amerikanerne der kunne hitte på at skyde en tam løve, men fænomenet har i Sydafrika udviklet sig til en hel industri, som truer vort omdømme i udlandet, og som gør landet mindre attraktivt som jagtland. Derfor besluttede myndighederne at lovgive imod denne jagtform, således at kun løver der havde levet naturligt i minimum 24 måneder ude i naturen, kunne nedlægges som trofædyr. Ganske som vi har det med andre vildtarter i Sydafrika, som måske nok lever i afgrænsede områder, men dog lever et naturligt liv og formerer sig uden menneskelig indblanding i . Dette lovtiltag ville de facto afskaffe størstedelen af løvejagten i Sydafrika, da det ville være alt for kostbart at lade en fritlevende løvebestand nedlægge ofte dyre trofæarter. De opdrættede løver fodres hovedsageligt med slagteri affald og døde æsler og andre husdyr, og får aldrig lov til at jage selv i bushen.

 

Effekten var da også umiddelbar, og høsten af trofæløver i Sydafrika faldt øjeblikkeligt med 2/3 - det var altså indtil det lykkedes de velhavende løvefarmere at få loven underkendt ved Højesteret i Bloemfontein, som fandt at lovens tekst søgte at beskytte løver som i virkeligheden ikke var truede dyr, og hermed var der givet frit spil for løvejagten i dens tidligere form, og i øjeblikket nedlægges der årligt omkring 650 løver i hele Sydafrika, hvoraf minimum 600 vil være opdrættede tamløver. Vor konservator oplevede at modtage en af de meget kostbare sortmankede hanløver, som var nedlagt af en spansk jæger, men i garveprocessen blev løven ganske afbleget, og den professionelle jæger måtte da også indrømme at man havde farvet manken kunstigt inden nedlæggelsen. For at tilfredsstille alle parter, var konservatoren nødt til at indkøbe hårfarve hos materialisten, og give løvens den særlige "pragt" tilbage. Historierne er mange, og farverige, og jagten udføres ofte på en facon, så det ikke umiddelbart går op for den besøgende jæger, at han rent faktisk er på jagt efter en løve, som netop er sluppet ud af buret. Jægere med lidt mere omtanke i hovedet, vil dog nok undre sig lidt over, at man kun ser denne ene løve på hele jagten, men tilskriver det  oftest det særlige held, som den vidunderlige PH hævder har ramt jagtselskabet.

En lokal lobbyist for løvefarmerne fastslog i en artikel i vort lokale jagtblad at højesteretskendelsen var "en sejr" for den sydafrikanske jagtindustri. Det fik mig til at gribe til pennen, for Sydafrika's jagtblade er ikke så censurerede som de danske, og jeg fik publiceret et indlæg der gik på at genoptagelsen af denne uetiske jagtform rettere var en katastrofe for os i jagtindustrien. Det gav en del bølgegang, og jeg endte med at lave et interview til det lokale TV-naturprogram 50/50, som snart bringer et dokumentarprogram om løveindustrien i Sydafrika.

 Det var denne artikel som satte det hele i gang:

Dear Sirs,

 

In your April issue Prof. Pieter Potgieter describes the successful court action by lion farmers, where new laws forcing farmers to ensure that lions live a natural life of a minimum of 24 months before being hunted, were suppressed on a technicality in the Free State High Court, as a victory for the hunting industry in SA. Nothing could be further from the truth.

 

The laws were newer made to protect the lion population in the country - they were actually promulgated in order to protect the reputation of our professional hunting industry, which was suffering greatly from numerous examples of unethical so-called "canned" lion hunts, which by neglect of the authorities had developed into an industry of considerable proportions. To suggest that "self-discipline" amongst lion farmers would be a suitable solution equals the famous joke about letting the wolf look after the sheep.

 

Comparing lion breeding with the release of game birds in Europe is irrelevant. I was educated as a gamekeeper in Denmark, and I can assure you that all game birds where released in the forest at the age of 5-6 weeks, and thereafter lived a natural life in the forest, mixing with the population of wild pheasants and ducks. By the time we hunted these birds, they were as wild and natural as they could possibly be. Likewise it is no excuse to compare it with the ridiculous artificial farming of giant red deer trophies in New Zealand. Whilst still in velvet, the deer are caught, and the ends of their antlers are then cut with an axe, in other to achieve an unnatural number of points. This unethical practice is being widely reported upon in overseas magazines. When next time you see one of those giant trophies advertised, you can rest assured that it has been created entirely by human interference in the growth process.

 

The American hunters are a gullible lot, and the SA hunting industry have for years been feeding on their willingness to turn a blind eye to any factor, as long as they could ensure the killing of large trophies. Many African species are now being hunted in small fenced areas of Texas, and a huge portion of the lions appearing in the record books can be described as canned lions, most of them released on the very day of the hunt, and often drugged. There was every reason for Minister van Schalkwyk to interfere in the practice, and one can only hope that the laws be rewritten as a matter of urgency, so that we can again proudly market South Africa as a hunting destination, where "fair chase" is as important as creating an income for both outfitters and the owners of hunting land.

 

You must realize that attitudes are changing, especially in Europe, where the actual quality of the hunting experience is becoming more important than numbers and inches. All hunters like to shoot large trophies - make no mistake, but the price can be too high, especially if the hunt takes place in a small fenced area or from a vehicle or in other unethical ways. Such a trophy may present much less value to the client, and he is unlikely to recommend the experience to others.

 

I've been a hunting outfitter in SA for over 30 years, and I myself have had to adjust to this new attitude. We do a lot more walking, and try to enhance the entire hunting experience in such a way, that the clients and their friends keep coming back. Danish hunting magazines often refuse to publish stories on South African lion hunts, because they all know that it is being done in an unethical way not befitting a decent sportsman. Many of the hapless victims of this con do not even realize they've been taken in, although they do usually notice, that apart from their grand lion trophy, no other lions had been noticed in the veld. Of course not - God forbid that those lions would feed on anything else than dead donkeys and refuse from abattoirs. That would mean they'd lived a natural life in the bush, and none of those lions ever have. Some of the huge black-maned lions have been known to loose their color in the tanning process, because they have been artificially dollied-up before the hunt, and the poor taxidermists has to go and buy hair dye at the local supermarket, in order to satisfy the proud hunter.

 

It will be absolutely no loss to the SA hunting industry if this entire menace is closed down. Let the Yanks breed their own lions in Texas and let them out in the morning of the hunt - it does not befit a first class African hunting country to use such methods. And don't call it lion hunting, but rather lion "shooting", because hunting it is not.

 DAGENS TILBUD PÅ DÅSELØVER!

I dag markedsføres dåseløver helt åbenlyst og lovligt, og vi bliver bombarderet med "specialtilbud" om løver - enten til levering overalt i Sydafrika, eller hvis man ikke har plads til løvejagt i baghaven, så kan der også arrangeres nedskydning på stedet, mod et mindre tillæg - her er "dagens tilbud" på dåseløver:

 

“From: Werner van der Walt [mailto:werner@cheetau.co.za]
Sent: 22. juni 2011 08:56
To: info@cheetau.co.za
Subject: Lions For Sale

 

Good day

 

Attached is a few picures of Male lions that we have for sale. Prices excludes Vat but include deliveries in South Africa. These Lions can also be hunted in the Northwest province at a additional cost email me for further details regarding pricing on that.

 

We also have Females available for R30 000 –R35 000 depending on how much you take. These are all fully grown females.

 

Best Regards

 

Werner van der Walt

Phone : +27 83 265 0678”

 

Som I kan se på billederne tilbyder operatøren selv de sjældne hvide løver til afskydning!

Kort tid efter kommer der endnu et "knaldtilbud" på løver, også inkl. fri levering i SA:

From: Werner van der Walt [mailto:werner@cheetau.co.za]
Sent: 27. juni 2011 08:20
To: info@cheetau.co.za
Subject: Male Lions

Good day 

Attached is 2 male lions for Sale price is R100 000 plus Vat each. It includes delivery in RSA

Werner van der Walt - Phone : +27 83 265 0678

Til slut går den gode løvehandler helt amok - de har måske ikke råd til at fodre på dem til næste jagtsæson, for nu kan man ligefrem få mængderabat på dåseløver:

From: Werner van der Walt [mailto:werner@cheetau.co.za]
Sent: 12. juli 2011 18:24
To: info@cheetau.co.za
Subject: Male Lions

Good Day 

Attached is pictures of 4 male lions, Price for these lions is R90 000 + Vat each if you take 1 or R80 000 + Vat each if you take all 4 of them at once. This prices is including delivery in RSA.

Hunting can be arrange for them.

Thanks

Werner van der Walt - Phone : +27 83 265 0678

 DÅSELØVE HOVEDATTRAKTION PÅ JAGT I BELLA

En af de mest velpublicerede dåseløver i nyere tid blev nedlagt i 2009 af den århusianske jæger og forretningsmand Carsten Skakkebæk, som har en fortid i reklamebranchen og tillige har været ejer af det krakkede Premier Hunting jagtrejsebureau. I dag ejer han firmaet First Class Trophy, som speciliserer sig i at samle jagttrofæer fra danske jægere, og køre dem med lastbil til Ungarn, for derved at udnytte de lavere lønninger for konservatorer i Østeuropa. Løven blev nedlagt på Sydafrika's største løvefarm i det nordlige Kapland, hvor der overhovedet ikke findes nogen fritlevende løver udenfor Kgalagadi Transfrontier National Park.

En række unge mennesker uden erfaring i jagtbranchen arrangerede i 2010 en jagtudstilling i Bella og valgte at gøre dåseløven til udstillingens hovedattraktion:
 

Jagt i Bella 2010 præsenterer:
African Lion SCI Word Record Runner Up - Verdens Næststørste Hanløve.


Denne mankeløve er officielt opmålt til 28 3/16” af Master Measurer Steen Breith fra Nordisk Safari Klub og placerer sig der med som nr. 2 på SCI (Safari Club International) rekordliste – kun 3/16 tommer (4,7 millimeter) efter nr. 1.

Løven er nedlagt af den danske jæger Carsten Skakkebæk den 15. november 2009 i Kalahari, R.S.A. Løven er fuldmonteret af konservatorfirmaet First Class Trophy og præsenteres på Jagt i Bella 2010 af storvildtjægeren selv på stand 024 & 025

Følg Skakkebæks jagt på Løven, og se den spændende nedlægning her:
http://www.youtube.com/wat​ch?v=EHL3c2yVkWM

 

Efter at have læst denne famøse historie på Facebook lod jeg arrangørerne vide, at der rent faktisk var tale om, hvad vi her lokalt kalder en "Mickey Mouse løve", som nu var udnævnt til hovedtrækplaster på deres planlagte udstilling, som vi i øvrigt besluttede ikke at deltage i, da den i lighed med flere andre danske jagtmesser, herunder JAGT & FISKERI i Odense Congress Center, tillader salg af jagtrejser fra uregistrerede bureauer, der markedsfører udenom Rejsegarantifonden.

Mine informationer valgte man dog behændigt at ignorere, da man følte at man havde en tiltrængt sensation på hænderne, og derved blev arrangørerne af Jagt i Bella også frivillig part af det store blufnummer, som jagt på dåseløver i dag har udviklet sig til. De kunne ligeså godt have snuppet en selvdød hanløve fra Givskud Løvepark, som vel i det mindste havde fået en værdig afslutning på livet med en sprøjte fra parkens dyrlæge. I stedet kunne gæsterne nu intetanende beundre det åbenløse bedrageri.

Selv TV2 hopper på historien!
Den meget berejste løve endte også på levende TV2 nyheder, hvor den drabelige jæger kunne berette om sin kamp mod den frygtindgydende hanløve i Afrikas bush. Dette skete vel at mærke efter at Carsten Skakkebæk fra flere kilder var blevet gjort tydeligt opmærksom på, at det netop var en dåseløve han havde nedlagt, men han valgte altså alligevel at stille op på levende TV og således bluffe seerne i hele Østjylland med det som i virkeligheden jo er en løgnehistorie fra ende til anden. Mage til selvforherligelse i det offentlige rum skal man vist lede ret længe efter, men nu er synderen jo så blevet indhentet!

Jagt, Vildt & Våben Live 2011
Ikke nok med at tidsskriftet Jagt, Vildt & Våben puttede den tamme dåseløve på forsiden og bragte en artikel om aflivningen i en stort opsat artikel - man gjorde også den efterhånden lidt slidte løve til hovedattraktion på jagtudstillingen Jagt, Vildt & Våben Live 2011 i Frederiksborg Centret i april 2011. Således beskrev man selv sensationen i markedsføringen:

"Et af de helt store trækplastre bliver danskeren Carsten Skakkebæk, der i november 2009 nedlagde verdens næststørste løve på en jagttur i Kalahari på grænsen mellem Botswana og Sydafrika. Både løve og Skakkebæk kan opleves på messen."

 FRIT VALG FRALØVEBURET!

En anden jæger som har nedlagt dåseløver er danskeren Tom Kjær, som også er forretningsmand og til dagligt er bosat i Dubai. Han kan i hvert fald ikke påberåbe sig uvidenhed, da han her er foreviget ved løvefarmens bur, hvor han passende kunne udvælge sig sine pragttrofæer, som vist herunder. Hunløver nedlægges ofte af lidt mindre velbeslåede jægere fra Danmark, da de sælges med en væsentlig rabat, især hvis de nedlægges sammen med en trofæ hanløve. Vi har en formodning om at såvel Carsten Skakkebæk som Tom Kjær er aktivt involveret i formidlingen af safarier på dåseløver, og i hvert fald anbefaler det pågældende område til danske safarijægere.

 TAMLØVE NEDLAGT MED BUE & PIL

Brian Lisborg fra buebutikken Baldur's Archery var så "heldig" at nedlægge en hunløve med bue og pil, hvilket nok ikke har været den helt store bedrift, men det var nok til at det korrupte Danmarks Jægerforbund omtalte historien i medlemsbladet JÆGER: 

"På sin sidste tur over fem uger opstod pludselig chancen for, at Brian Lisborg kunne prøve at jage en løve. Hans professionelle jæger, Gaspare Spanio, kendte til en kollega, som havde en ”ledig” licens til en løvinde. Licensen kunne købes for en fornuftig pris, lød det med et skævt smil fra Gaspare Spanio."

Senere oplyste Lisborg til Jyllands-Posten at han var blevet "snydt" til at nedlægge løven, og den forklaring kan man jo så stole på, hvis man har lyst til det.

 

 HVEM SÆLGER DÅSELØVER I DANMARK?

Talrige bureauer i Danmark er involveret i salget af dåseløver, selvom de fleste er blevet lidt mere forsigtige med at avertere det åbent på deres hjemmesider. Der er f.eks. netop tilgået os helt konkrete informationer om at endnu et bureau i Danmark er involveret i salget af dåseløver - endda et bureau som også markedsfører pakkerejser til ikke-jægere, og averterer meget bredt i den danske presse. De holder sig dog klogeligt nok også fra at avertere salget på deres hjemmeside, men Bureauet Store Verden/Matswani Jagtrejser har haft en række skandinaviske kunder på jagt efter dåseløver i det østlige Kapland, og i et tilfælde nedlagde en dansk jæger (som vi har navnet på) både en dåseløve og en dåseleopard - han udtalte bagefter at leoparden "ikke så rask ud. Samme outfitter indkøber ørkenlos fanget i fælder, som nedlægges efter samme metode.

 

 

Et af de firmaer som selv efter Jyllands-Postens nylige omtale fortsat sælger dåseløver helt åbenlyst på deres hjemmeside, herunder de famøse hunløver, er firmaet Side-By-Side Safaris - de sælger også en stribe ikke-hjemmehørende arter fra noget der ligner lokale zoologiske haver:

 

Også jagtfirmaet Amakula Safaris tilbyder jagt på dåseløver - der er i firmaet's regi nedlagt mindst to hunløver omtalt på internettet, og jeg har en stærk mistanke om at den meget omtalte hanløve på en danserestaurant i Vestjylland også stammer herfra. Firmaet markedsfører bl.a. dåseløverne gennem Danske Buejægere (som ellers bryster sig med at være de mest fantastiske jægere med etikken i orden!) og en artikel i bladet beskriver hvorledes firmaets ejer pludseligt får fundet en jagtmulighed for en hunløve da kunden Hans Jensen er på besøg, og det tager da heller ikke andet end en dag at få nedlagt denne - se artiklen på side 24-27 ved at trykke på logoet herunder:

 

 

Også danskejede Malpepo Safaris tilbyder dåseløver - dog kun mod "forudgående bestilling"!

 

 

PeteSafaris, som også sælger i gråzonen som formidler for at undgå registrering i Rejsegarantifonden sælger også dåseløver i Sydafrika - pris på anfordring - klik på logoet for at komme ind på deres hjemmeside:

 

Jagt i Sydafrika - i samarbejde med Marula Safaris, som ligger i Limpopo-provinsen (Malariafrit område) tilbyder vi vore kunder alt fra fuglejagt til løvejagt.

 

 

 

Det danske jagtmarked er præget af jægersmænd der ofte sætter mere pris på rabatter end på kvalitet, og alt det med Rejsegarantifond og Rejseankenævnet i ryggen blæser de et stykke, hvis der er nogle kroner at spare. Derfor er Danmark blevet et favorit marked for mange af de farmere, som har et så dårligt rygte, at selv de mest odiøse jagtrejsebureauer ikke ønsker at markedsføre dem. En stribe af disse sælger dåseløver i Sydafrika, men også nogle af vore agtværdige kollegaer har åbenbart sat etikken på vågeblus, og sælger helt åbenlyst dåseløver. Herover er det Danmark's største jagtrejsebureau, i hvert fald hvis det gælder omsætning, Limpopo Travel/Diana, men også baggårdsbureauet Aurora sælger billige hunløver, som ofte ender med at blive overskudsdyr i løveproduktionen.

Hawk Hunting v/Bjarke Høgstrup er et af de firmaer som kalder sig "formidlere" for at undgå registrering under Rejsegarantifonden - mange jagtrejseudbydere i Danmark befinder sig i denne juridiske gråzone, hvor penge overføres direkte til f.eks. Sydafrika, hvorefter provisionen antageligt udbetales sort eller i form af gratis jagtydelser, men gæster der anvender denne betalingsform har ingen forbrugerbeskyttelse overhovedet.
 

Firmaet 1Shot Safaris specialiserer sig også i billige pakkerejser med overskuds hundyr fra løvefarmene.
 

Heller ikke Eskildsen Safari er medlemmer er Rejsegarantifonden, men markedsfører også løvejagt, som de dog ikke giver nogen detaljer på:

Løvejagt
Netop nu tilbydes løvejagt på hunløver, unge hanløver og store mankeløver.
Priser fra 40.000 kr.

Kontakt HER for flere oplysninger

 HVORLEDES UNDGÅR MAN AT BLIVE TIL GRIN?

Der findes uendeligt få koncessioner i Sydafrika med vildtlevende løver, og vi har selv haft adgang til sådanne jagtområder for 20 år siden, men opgav missionen på grund af de voldsomme prisstigninger på storvildt. Derfor markedsfører vi ikke p.t. løvejagt, og medmindre der er tale om udkantsområder ved Krugerparken kan der i dag ikke forventes at man kan nedlægge en "rigtig" løve på jagt i Sydafrika. Problemet er at man heller ikke kan vide sig sikker i nabolandene, da der foregår en uofficiel transport af tamløver over landegrænserne. Det forklarer f.eks. at man pludseligt ser en stribe kæmpestore mankeløver nedlagt i vore nabolande, som ikke er naturlige i hverken størrelse eller hårpragt. Kun i Tanzania kan man formentlig i dag være helt sikker på at nedlægge en "ægte" løve, men priserne er desværre også så høj, at det ikke længere er tilgængeligt for almindelige jægere. Mit råd er derfor at man i stedet udnytter nogle af de mange andre skønne jagtmuligheder i Sydafrika - her er masser af god, sportslig jagt, hvor man ikke behøver at være flov over sig selv bagefter. Enkelte løvejægere i vor egen kundekreds har indrømmet at have nedlagt opdrættede løver, mens fordi de ikke havde tid eller ønskede at bruge de mange penge til en normal løvejagt i Østafrika, men jeg er meget sikker på at ingen af dem i dag ville have gentaget seancen, hvis de virkelig havde været klar over sammenhængen. Den bedste metode for at undgå at lave forretninger med en jagtoperatør involveret i opdræt og aflivning af dåseløver er at benytte en outfitter tilknyttet denne organisation: http://www.cphc-sa.co.za

 HVORFOR PUBLICERES DENNE HISTORIE?

Jagt på dåseløver er uanstændig og kan simpelthen ikke forsvares. Selvom man får skræmt de veletablerede bureauer fra at markedsføre dette svindel på det danske marked, vil der altid være brådne kar, såvel bureauer som sydafrikanske outfitters, som vil overtage markedsføringen af dåseløver til mere eller mindre intetanende jægere. Vi kan som jægere ganske enkelt ikke blot se til, at vi bliver gjort til skamme i det offentlige rum, og derfor er den eneste metode at navngive de jægere, som uden at ville indrømme det, nedlægger dåseløver. Vi bør etablere en situation, hvor mere eller mindre blåøjede jagtbladsredaktører og udstillingsarrangører ikke længere kan stikke offentligheden blår i øjnene og udråbe disse jægere til dagens helte, og deres trofæer som værende af interesse for den brede jægerskare. Ingen af delene stemmer overens med virkelighedens verden. Jeg så også gerne en situation, hvor alle dåseløver blev slettet af SCI's rekordbog, og at disse ikke længere kan opmåles officielt, medmindre jægeren kan bevise at der er tale om en vildtlevende løve. Nordisk Safari Klub kunne jo passende føre an i denne kampagne, så i det mindste stien bliver fejet ren i Skandinavien.

Jensen Safaris er jo traditionelt kendt for at vi tør hvor andre tier - vi publicerede den hemmeligholdte revisor rapport der afslørede korruptionen i Danmarks Jægerforbund og en række fallerede og skandaløse ulandsprojekter. Det bliver vi ved med - stol trygt på det!

Med venlig hilsen,
JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

 

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!

 

DANIDA bladet har også opdaget os....!
Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA

tryk her på link til Udenrigsministeriet

 

Se Fokus på Afrika no. 125 her

Se Fokus på Afrika no. 124 her

Se Fokus på Afrika no. 123 her

Se Fokus på Afrika no. 122 her

Se Fokus på Afrika no. 121 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her

Se Fokus på Afrika no. 111 her

Se Fokus på Afrika no. 110 her

Se Fokus på Afrika no. 109 her

Se Fokus på Afrika no. 108 her

Se Fokus på Afrika no. 107 her

Se Fokus på Afrika no. 106 her

Se Fokus på Afrika no. 105 her

Se Fokus på Afrika no. 104 her

Se Fokus på Afrika no. 103 her

Se Fokus på Afrika no. 102 her

Se Fokus på Afrika no. 101 her  

 

Tilmelding til nyhedsbrev på dette link