Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her

Jensen Safaris e-mail Club no. 125 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 6.200 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

 Gaddafi og Sydafrika

Ingen i den øvrige del af verdenen er vel i tvivl om at Libyen i årevis har været ledet enevældigt af en galning, som har været ansvarlig for alvorlige terrorhandlinger mod vestlige mål, men kun de færreste er sikkert klar over hvilken pengestrøm Gaddafi og hans nærmeste har strøet ud over korrupte afrikanske ledere, ene og alene med det formål at opfylde Gaddafi's drøm om at blive "konge" eller "præsident" for hele Afrika. Den skizofrene Gaddafi's udflugter gennem Afrika (han foretrækker af sikkerheds hensyn at køre i bil) er legendariske - oftest med bilens bagagerum fyldt med USD kontanter og levende geder i en medbragt trailer, som en slags transportabel madpakke. Under sidste besøg i Sydafrika gik turen hele vejen hjem til Libyen ad landevejen. Undervejs blev der aflagt høflighedsbesøg hos diverse kongelige og høvdinge, som i bytte for kolde kontanter skulle støtte Gaddafi's kandidatur til leder af det planlagte Afrikanske Parlament. De planer løb dog ud i sandet, men i den forløbne uge måtte vi til vore overraskelse konstatere at det femstjernede hotel Michelangelo***** i hjertet af Johannesburg forstaden Sandton helt og holdent er ejet af det statslige libyske investeringsselskab (= Gaddafi familien!) og at de desuden sidder på ikke mindre end 40 pct. af aktierne i hotelkæden Legacy Hotels, som bl.a. driver en række lodges i Pilanesberg National Park og flere hoteller på Victoria & Alfred Waterfront i Cape Town, som vi ofte benytter til vore gæster. Det er ikke så underligt at den officielle reaktion på krisen i Libyen har været meget mudret, og rygtet siger at Sydafrika's repræsentant i FN's Sikkerhedsråd lavede et bekvemt forsvindingsnummer da Libyen-resolutionen skulle til afstemning, men blev "fundet" af den amerikanske FN-ambassadør og hentet tilbage til afstemningslokalet. Sydafrika's præsident Zuma har ofte været på officielle og private besøg hos Gaddafi, og har da også udtrykt bekymring om luftangrebene mod regimet. Det skal også bemærkes at Sydafrika har haft en meget væsentlig eksport af våben til Libyen.

 Gaddafi og Mugabe

Ingen, udover det kinesiske styre, har vel investeret flere penge i at holde præsident Mugabe oven vande i hans vulgære kamp for at beholde magten og adgangen til statskassen i det kriseramte Zimbabwe. Det var bl.a. Libyen, som via statslån sørgede for at sikre forsyninger af olie til Zimbabwe i en årrække, men rygtet siger at Gaddafi i den sidste ende røg uklar med Mugabe, fordi de landområder og virksomheder som Libyen  modtog som pant, viste sig at være totalt værdiløse. Det gælder bl.a. et fantastisk område ved bredden af Lake Kariba, som skulle udvikles til hotelkompleks med golfbane og egen lufthavn, men problemet var at ingen af de eksisterende hoteller ved Kariba kunne drive fornuftig forretning eller overhovedet eksistere i det nuværende økonomiske klima. Da det gik op for Gaddafi, blev han efter sigende ganske pigesur, og afbrød forbindelsen til Mugabe og hans korrupte styre. I dag ernærer Mugabe og hans kumpaner sig af salg at diamanter fra den berygtede Marange diamantmine, som styres af Zimbabwe's hær i samarbejde med kinesiske "eksperter", som også assisterer med videresalget af de værdifulde ædelstene.

 Internettets betydning for pressefriheden i den tredje verden

I mange udemokratiske eller autoritære stater har internettet fået stor betydning. Oftest er pressen censureret eller ligefrem ejet af regeringspartiet - det er f.eks. tilfældet i vort naboland Zimbabwe, men helt så slemt står det dog ikke til i Sydafrika, hvor vi har en nogenlunde fri presse, som dog kontinuerligt er under angreb fra ANC-partiet. Der var været trusler om en medielov, som potentielt kunne gøre det umuligt at rapportere om korruption og nepotisme i regeringspartiet, men på det seneste har man dog brugt mindre åbenlyse metoder som f.eks. at starte et nyt dagblad via regeringsvenlige indiske forretningsfolk, og i dag blev det ligeledes bekendtgjort at regeringen nu selv vil publicere en avis for statslige midler. Den kontroversielle regeringstalsmand Jimmy Manyi oplyser at regeringsorganet Vuk’uzenzele fremover vil blive udgivet som et månedligt tidsskrift, og senere planlægges det at publicere organet som et egentligt dagblad. Helt automatisk kanaliseres den meget omfattende annoncering fra staten og halvstatslige organisationer derefter til de mere regeringsvenlige aviser, hvilket går hårdt ud over rentabiliteten hos de organer som bibeholder normale presseetiske principper, og kritiserer og analyserer uden hensynstagen til partipolitiske tilhørshold. Den udvikling udgør en alvorlig trussel mod pressefriheden i Sydafrika, og en skønne dag er det meget tænkeligt at "rigtige" nyheder kun vil tilgå os fra internettet, og i dagens Sydafrika, hvor korruption og nepotisme har nået uanede højder og fylder en stor part af avisernes spalter, er det ikke umiddelbart nogen rar tanke.

 Hvorledes internettet fik stor betydning for DJ-skandalen

De fleste vil jo nok ryste på hovedet og tilskrive disse vanvittige hændelser til de generelle forhold i den tredje verden, men der er faktisk også flere eksempler på hvorledes internettet har afsløret banditstreger i den hjemlige andedam, og her tænker jeg naturligvis på skandalerne i Danmarks Jægerforbund. Den hemmeligholdte revisor rapport har efterhånden været åbnet mere end 150.000 gange fra vor hjemmeside - heraf 630 gange alene i marts, 2011. Set i lyset af dette må det undre at se en af jagtverdenens mest odiøse indslag, den detroniserede redaktør Jens Perto, promovere sig selv på forsiden af det seneste nummer af TROFÆ fra Nordisk Safari Klub. Man må tage sig til hovedet, selvom de ansvarlige sikkert vil sige at staklen aldrig er blevet dømt. Den eneste grund til dette er jo i virkeligheden at revisorrapporten endte med at ramme så bredt mod en stribe ledende personer i foreningen, at det blev alt for risikabelt at retsforfølge individuelle personer. Det var nemlig lykkedes den storsvindlende formand Kristian Raunkjær at få fedtet størstedelen af organisationen ind i misbruget og skandalen, og man besluttede at lægge låg på affæren og i stedet "se fremad" som den nyvalgte formand så smukt formulerede det. Revisorrapporten fik medlemmerne lov til at betale et millionbeløb for, men den fik overhovedet ingen konsekvenser. Derfor ligger den nu som en virtuel skamstøtte på vor hjemmeside, og der forbliver den, uanset trusler fra foreningens advokater. Uden vor illegale offentliggørelse ville kun en håndfuld tillidsmænd have fået adgang til rapporten. Redaktøren blev senere via gode forbindelser anbragt på Aller's nystartede jagtmagasin Jagt, Vildt & Vaaben, indtil Aller familien også fik nok af at betale til guttens mange ekspeditioner og afhændede bladet til et andet forlag, som prompte fyrede den kostbare redaktør, men nu er det så skriverierne i TROFÆ og på en af de mange håbløse jagtrelaterede internetbaserede magasiner, som skal sikre smør på brødet for denne jagtverdens lidet tiltalende indslag.

Danmarks Jægerforbund har da heller ikke lært ret meget af skandalen. Vi har konkrete beviser på at dele af foreningens ledelse så sent som i december 2009 for foreningens midler gennemførte et jagtarrangement i udlandet, som blev omgærdet af stor hemmelighed, og hvor alle medhjælpere blev svoret til tavshed. Det var der lige en enkelt der glemte, men når man slap godt fra den første skandale, er det jo ikke spor mærkeligt at ledelsen ser stort på konsekvenserne for nye afsløringer. Kloge af skade bliver der næppe heller nogen revisorrapport, og takket været en foreningsstruktur hvor ledelsen ikke vælges ved et direkte medlemsvalg, er der ikke meget håb for at de ansvarlige nogensinde bliver stillet til ansvar for hverken misbrug af medlemsmidler til egne fornøjelser, eller da slet ikke noget ansvar for de mange millioner som man har spildt på ulandsprojekter i Afrika.

Nu skal vi bestemt ikke sidde nede i det mørke Afrika og blande os i hvem der skriver i danske jagttidsskrifter, men heldigvis kan man selv beslutte hvorvidt man har lyst til at figurere blandt tyveknægte og platugler. Jeg har nemlig altid leveret artiklerne vederlagsfrit, fordi jeg nyder at lave noget kreativt, som forhåbentlig kan inspirere og underholde andre. Det er på den baggrund at jeg selv sluttede som skribent allerede sidste år, da en anden af jagtverdenens mere useriøse indslag Jens Ulrik Høgh dukkede op på de kulørte sider i både TROFÆ og BIG GAME. Jeg ved ikke om det beror på uvidenhed eller manglende omtanke fra redaktørerne, men her taler vi om en person der i sit virke har ignoreret kendelser fra Rejseankenævnet og henvist en flok jyske jægersmænd til et kostbart civilt søgsmål, da de blev sendt på bjørnejagt i Canada i et område, hvor der ikke i 25 år havde levet en eneste bjørn. Det var også Høeg'en som ihærdigt forsvarede aktieudbyderne fra det fallerede selskab bag Diana Jagtrejser, som tømte mangen en lomme hos danske jægersmænd med deres værdiløse aktier, og ødelagde talrige jagtrejser, som køberne havde sparet sammen til og set frem til med store forventninger. At det lykkedes Høeg'en at afsætte en allerede tidligere publiceret artikel falder godt i tråd med det skudsmål som denne jagtverdenens nar ihærdigt har opbygget, og det må være sin plads her at genopfriske erindringen hos de kære jægersmænd, som nu og da lider af korttidshukommelse. Jeg befinder mig i hvert fald ikke godt i nogen af de to herrer selskab, men nu kan de så nyde eksponeringen uden at risikere at jeg dukker op midt i det hele, og folk der stadigvæk ønsker at læse mine artikler må kigge indenfor på vor egen hjemmeside.

 Selv skibsredere bliver afsløret af internettet

Sidste år besluttede jeg selv at inkludere en københavnsk skibsreder på vort virtuelle "FORBRYDERALBUM" efter at vedkommende var rendt fra regningen efter bestillingen af en større luksusrejse. Det faldt skibsrederen noget så gevaldigt for brystet, og kort efter startede en lavine af trusler imod os, hvor der blev stillet erstatningskrav og fogedtilhold i udsigt, såfremt vi ikke fjernede omtalen. Selv de hjemmesider som har link til vor egen side modtog trusselsbreve - noget som overhovedet ikke har nogen juridisk holdbarhed, men som nok har skræmt en eller anden uskyldig sjæl, som ikke forstår at gennemskue de juridiske finurligheder. Vi har naturligvis ikke ændret  en tøddel på vor omtale - hvorfor skulle vi det når hvert et ord er sandt? Det sker næppe før den kære skibsreder forlader denne verden, men det glæder os at vor debitor fra Whiskybæltet nu sandsynligvis har brugt ligeså mange penge på sagen, som vi selv tabte ved den manglende betaling. En god lærestreg for skibsrederen, men heldigvis er størsteparten af vore kunder gentlemen, og vi vil også fremover forudbetale depositums og flybilletter for vore gæster, da vi helst vil gå ud fra at vor kundebase består af redelige og ordentlige mennesker.

 Endnu en overbemandet FN-konference

Det lykkedes Mugabe at samle en delegation på 54 venner, familie og embedsmænd, da klimakonferencen afspillede sig sidste år i København, hvor de meget behændigt kunne få overstået juleindkøbene. Seneste konference i FN-regi var om kvindefrigørelse, og her præsterede Sydafrika at sende 49 personer på Business Class, heriblandt næsten alle kvindelige ministre i den sydafrikanske regering. Igår berettede Sunday Times (i daglig tale kaldet "Sunday Crimes"!), hvorledes størsteparten af delegationen aldrig dukkede op til et eneste møde på konferencen, men i stedet brugte tiden på indkøbsture og underholdning. Alle var indkvarteret på det femstjernede Ritz Carlton*****. Ikke underligt at FN er så populær i den tredje verden...!

 Kontoret i den kommende tid

Da vi har flere store jagtgrupper i den kommende tid, som kræver både Benny's og min egen bevågenhed, vil der være perioder hvor kontoret kun vil være delvis bemandet og ikke i stand til at besvare dansksprogede henvendelser. Hav venligst lidt tålmodighed - jeg er højst væk i en uge ad gangen, og besvarer alle e-mails så snart jeg kommer tilbage til kontoret. Vi har været under stort pres i den forløbne sommersæson, men har gjort vort bedste på at besvare alle henvendelser hurtigt - påsken 2011 slår alle rekorder, og vi glæder os til at byde vore mange påskegæster velkommen i næste måned.

 Ny DVD på vej

Efter at have haft stor succes med publiceringen af en DVD om vor jagtafdeling (som foreløbig er sendt til omkring 6.500 skandinaviske jægere), har vi besluttet ikke blot at poste yderligere 5.000 af en opdateret udgave i slutningen af året, men også at producere en film om fotosafari mulighederne i det sydlige Afrika. Den forventes publiceret i starten af det danske efterår og vil blive sendt til 7.500 modtagere på vor database.


Med venlig hilsen,

JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!

DANIDA bladet har også opdaget os....!
Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA

tryk her på link til Udenrigsministeriet

Se Fokus på Afrika no. 124 her

Se Fokus på Afrika no. 123 her

Se Fokus på Afrika no. 122 her

Se Fokus på Afrika no. 121 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her

Se Fokus på Afrika no. 111 her

Se Fokus på Afrika no. 110 her

Se Fokus på Afrika no. 109 her

Se Fokus på Afrika no. 108 her

Se Fokus på Afrika no. 107 her

Se Fokus på Afrika no. 106 her

Se Fokus på Afrika no. 105 her

Se Fokus på Afrika no. 104 her

Se Fokus på Afrika no. 103 her

Se Fokus på Afrika no. 102 her

Se Fokus på Afrika no. 101 her  

Tilmelding til nyhedsbrev på dette link