St. Lucia Wetlands Park eller iSimangaliso Wetland Park, som den nu kaldes, blev i 1999 udpeget af UNESCO som et “World Heritage Site”, hvilket indikerer at der er tale om et stykke særdeles bevaringsværdigt natur med et rigt varieteret dyreliv. Hvor ellers finder man klodens ældste overlevende dyreart (næsehornet) sammen med verdens største pattedyr elefanten, som deler et økosystem med verdens ældste fisk coelacanth og verdens største marine pattedyr hvalen? Og hvilket andet sted i verden deler krokodiller og hajer det samme farvand? Fordelen ved at benytte dette område som badeferie er at man i tilfælde af dårligt vejr ved stranden har talrige udfoldelsesmuligheder i og omkring St. Lucia, og derfor er det en favorit destination for de gæster som rejser mellem eSwatini (tidligere Swaziland) og Durban King Shaka Int. Airport.
Hver dag kan vore gæster tage med udflugtsbåde på lagunen ved Lake St. Lucia på HIPPO CRUISE – et unikt økosystem, hvor hajer deler vandet med krokodiller og flodheste. Der findes et rigt fugleliv i området, bl.a. fiskeørne og goliathejrer, samt naturligvis isfugle og andefugle. I måderne juni-november byder området på spændende ture på Det Indiske Ocean på udkig efter hvaler. Hvalerne parrer sig i den varmere del af Det Indiske Ocean, for senere at bevæge sig ned mod Kaplandet, hvor kalvene fødes. Om aftenen er det populært at køre en tur rundt i byen for at se flodheste græsse langs rabatterne og inde i særligt tilgængelige haver og parkanlæg!
I månederne november – januar er det muligt at tilmelde sig spændende aftenture for at opleve havskildpadder, som på denne tid af året kommer på land for at lægge æg på det samme sted som de selv er født. Senere, omkring februar måned, kan man opleve de nyudklækkede afkom på vej til bage til Det Indiske Ocean. Der er to forskellige typer – de enorme leatherback turtles og desuden loggerhead turtles.
Fiskemulighederne ved St. Lucia er legendariske – vi har mangeårige samarbejdspartnere der kan tilbyde dybhavsfiskeri på Det Indiske Ocean – vi anbefaler en eksklusiv charter, hvor man ikke deler fiskebåden med andre. Lad os foretage nødvendige reservationer inden ankomsten.
Også ved St. Lucia er der mulighed for en spændende hestesafari, hvor man først oplever at ride langs Det Indiske Ocean og senere blandt vilde dyr. Lad os forudbestille denne spændende aktivitet, som ikke kræver nogen forudgående erfaring med hesteridning.
Vi samarbejder med et dejligt gæstehus i området, hvor man virkelig føler sig hjemme. Kør-selv turister får gode råd og bliver assisteret med reservationer, mens guidede gæster får al den opmærksomhed de kunne ønske sig. Derfor er African Dreamz Guesthouse**** blevet meget populær – ikke mindst efter at stedet undergik et ejerskifte som betød at ejerne selv er involveret i den daglige drift. Det er også muligt under opholdet at tage på storfiskeri på Det Indiske Ocean, hvilket rummer fremragende oplevelser, men de største oplevelser venter ved Cape Vidal – en dagstur som fører gæster gennem nationalparken med talrige safari oplevelser og til slut ender ved en smuk strand med mulighed for snorkling ved koralrevet.
Den mest luksuriøse version af badeferie i Sydafrika er Thonga Beach Lodge***** på Zululand kysten. Beligggende i et meget øde område direkte ved Det Indiske Ocean er det et yndet tilholdssted for badeferier. Ca. 4 timers kørsel fra Durban King Shaka International Airport, men de fleste kombinerer det med et besøg ved Lake St. Lucia som beskrevet herunder, og overnatning på African Dreamz Guest House****.