Jensen Safaris Banner

Da vi startede ud med dette produkt, var der mange af vore lidt mere modne kunder der rystede på hovedet. Langt størsteparten af vore gæster ved Horseback Africa har aldrig nogensinde siddet på en hest, og vel heller ikke forestillet sig at det var en aktivitet som de nogensinde ville begive sig ud på, men vore erfaringer med dette produkt har gjort skeptikerne til skamme. Nu er det et af vore mest populære udflugtsmål fra  Jensen Safaris Guesthouse og under “referencer”  kan De læse hvad gæsterne har ment om oplevelsen. Husk at tage praktisk tøj på til disse aktiviteter – nok helst lange benklæder og praktiske sko. Ingen ture på mandage. Prisen for en heldagstur med Horseback Safari & Wildlife Encounter er i 2026 R2.580 per person og ekskluderer frokost.

Tidligere på året tog jeg nogle gæster med til det smukke MOOLMANSHOEK, som jeg mange gange har fået anbefalet, og det var hele køreturen værd – sikke nogle omgivelser – fantastisk mad og gæstfrie mennesker. Kontakt os for en “rigtig” hestesafari under næste besøg! KLIK HER for 2026 prisliste for overnatninger.

Gæster som besøger St. Lucia ved Det Indiske Ocean og bor på African Dreamz Guest House har mulighed for at opleve hesteridning på stranden på en såkaldt “Beach&Bush” kombo. Kontakt os for priser og reservationer.

Scroll to Top