Jensen Safaris Guesthouse i hovedstaden Pretoria genskaber atmosfæren fra det gamle Afrika som de allerførste pionerer oplevede det. Tanken bag etableringen af gæstehuset har været at skabe et lille fristed fra den stressede hverdag, hvor vore gæster kan nyde et ophold under private former. Overalt er der anvendt gedigne lokale materialer – afrikansk teak og mahogni dominerer gulve og møbler, og kunsthåndværk i særklasse giver hver suite sit helt specielle afrikanske præg. Samtlige 18 værelser har privat en suite badeværelse med toilet, vaskekumme og bruser. Gæstehuset er beliggende i et fredeligt og sikkert forstadskvarter, omgivet af tropiske planter og træer. En swimming pool står til gæsternes rådighed og indkøbscentret Brooklyn Mall & Square er beliggende kun et stenkast fra gæstehusets dør, med et stort udvalg af restauranter og biografer. Austin Roberts Bird Park er 5 minutters gang fra gæstehuset, ligesom der er 7 golfbaner indenfor 20 minutters kørsel.
Spisestuen The Manor House er et kapital for sig selv – hvis vi bliver ved med at gå på jagt i samme tempo render vi nok ind i pladsproblemer, men indtil videre har vi da fået alt op på væggen, og de mange historier bag jagttrofæerne er ofte et samtale emne under de mange hyggelige middage vi nyder med gæsterne i The Manor House. Se filmen herunder, som fortæller lidt om hvor trofæerne er nedlagt, og hvilken rolle kommerciel jagt spiller i naturbevarelsen kloden rundt.
Haven omkring gæstehuset er meget frodig og tilplantet med en række usædvanlige subtropiske vækster – herunder 4 forskellige strelitzia naturbevarelsen kloden rundt. Den gule strelitzia “Mandela Gold” er en mutation, som tilfældigt blev fundet i Kirstenbosch Botaniske Have i Kapstaden samtidigt med løsladelsen af Mandela, og vi har med garanti den største busk i Pretoria, som stammer fra de allerførste planter frigivet til kommercielt salg.
Vinkælderen er beliggende under The Manor House og rummer foruden nogle af landets bedste kommercielle vine også særlige årgangsvine fra nogle af landets førende vingodser. Før middagen om aftenen inviteres gæster ned i vinkælderen for at udvælge et passende akkompagnement til aftenens middag.
Gæstehuset er også tilgængeligt for familiefester og bryllupper, som især har været populært blandt det lokale danske samfund.