Traditionen tro viser vi på denne side resultater fra den indeværende jagtsæson, efterhånden som den skrider frem. Ud fra det princip at vi kun går på jagt når oplevelsen er helt optimal, starter vi først jagt i bushvelden fra og med maj måned, men vi har også mere åbne områder, som kan benyttes året rundt – især vor populære MINI-SAFARI på et eller to døgn på Highvelden eller Drakensbjergene. Alle trofæer nedlagt i 2026 vil blive leveret færdigt konserverede med PRISGARANTI på pakning, klarering, luftfragt og forholdning i Danmark primo 2027.
For os er det meget vigtigt at vor jagtudøvelse både er etisk forsvarlig og bæredygtig. Al jagt foregår til fods eller på anstand, hvor vi dog stadigvæk kan tilpasse jagten efter kundens fysiske tilstand. Ønsker man en Put&Take jagt med garanti for rekordtrofæer og håndopdrættede dåseløver, så skal man ikke benytte os som operatør, men derimod henvende sig til et af de firmaer der ligesom NORDISK SAFARI KLUB tilsidesætter alle etiske og jagtlige normer – dem kan man finde på DETTE LINK!
I den forløbne uge har vi åbnet årets jagtsæsonen ved Limpopo floden med en dejlig familiejagt – endnu engang en genganger, som denne gang tog familie med på jagttur. De to ikke-jægere tog et par ekstra dage i gæstehuset og Pilanesberg National Park og sluttede sig til jagtselskabet de sidste to dage i Limpopo Tented Camp. Som det fremgår af filmen herunder lykkedes det begge de to unge mennesker at få deres jagtdrømme opfyldt, og faderen kunne tilføje endnu en art til samlingen.
Denne meget gamle impala buk nedlagde vi på en spændende pürsch langs med floden – selv for en erfaren jæger en udfordring! Første stykke vildt nedlagt på turen var oryx tyren vist herunder – en stolt ung nyjæger!
Safariens sidste stykke vildt var den lille stenbuk, som stod højt på faderens ønskeliste – ikke let med det høje græs efter en usædvanlig regnsæson ved Limpopo, men heldigvis var der en som bød sig til.
Vi har netop afsluttet årets drivjagt, som denne gang var i et helt nyt format med start på Higheld, hvor vi i kun to såter nedlagde 35 blisbukke. Derefter en heftig duejagtsdag med 450 duer i 1.540 skud, og til slut en spændende drivjagt på springbukke i Karoo ørkenen, hvor vi i alt nedlagde 71 springbukke. Vi er allerede klar med 2027 drivjagten i samme populære format, og man kan finde priser og datoer på DETTE LINK!
Tag et kig på filmen herover fra 2026 drivjagten og vær opmærksom på at vi ikke selv sammensætter grupper, men kun ønsker at sælge denne spændende rejse til grupper på 4-6 personer, som kender hinanden godt i forvejen og har slebet kanterne af hjemmefra! Jagt kan være svær at dele, og det individulle udbytte afhænger af både færdighed og skydeegenskaber.
Tag et kig på filmen herover fra 2026 drivjagten og vær opmærksom på at vi ikke selv sammensætter grupper, men kun ønsker at sælge denne spændende rejse til grupper på 4-6 personer, som kender hinanden godt i forvejen og har slebet kanterne af hjemmefra! Jagt kan være svær at dele, og det individulle udbytte afhænger af både færdighed og skydeegenskaber.
Da 4 ud af 5 deltagere var gengangere fra sidste års drivjagt, begrænsede trofæjagten sig til en enkelt farvevariant af springbuk – den smukke hvide springbuk, og den blev springbuk no. 71 nedlagt på de 3 dages drivjagt.
Et af privilegierne ved at være assistent hos Jensen Safaris er at man får mulighed for selv at drive noge jagt ind imellem de kommercielle jagtsafarier, og Rasmus nedlagde springbuk og steppezebra i forbindelse med drivjagten. Desuden testede vi ugen før duetrækket, så vi kunne være sikre på at have det helt rigtige område når de betalende kunder ankommer!
Det var en lang ved til hjertet af Zululand, og ikke den bedste årstid for denne jagt, men for gengangere går vi langt, så vi pakkede vovserne og udstyret for at besøge et jagtterræn, som vi sidst anvendte for 25 år siden, da vi også havde en genganger der lige manglede netop den røde dykkerantilope. Vi kom da også på prøvelse og fik først nedlagt antilopen den allersidste dag.
Det var en triumf at få den røde dykkerantilope på jagtens sidste dag, men udover det jagtlige havde vi også et dejligt socialt samvær med nogle dejlige mennesker og supplere en forplejning som de så ud til at kunne lide, og det tæller meget på en familiejagt med 3 generationer som denne. Senior fik nedlagt 2 vortesvin og junior en fin nyalatyr.
Igennem mere end 20 år har vi hvert år undtagen corona året, været værter for en gruppe elever fra Grindsted Landbrugsskole, men i 2026 slog populariteten alle rekorder med 32 deltagere, og som noget nyt overnattede vi 2 dage på Highvelden og tog 6 af deltagerne ud på jagt, mens de øvrige fiskede ørreder, nød dyrelivet eller blev vist rundt på landbruget, som også omfatter Drakensberger avlskvæg og fritgående høns til æglægning. De 6 jægere nedlagde 8 stykker vildt på de to dage, og alle fik noget på tasken, så det var en fornøjelse for alle parter at se entusiasmen blandt de unge jægere og nyde deres gode humør.
Det skulle fremgå af filmen herover at vi ikke ligefrem kedede os, og samtidigt skulle vi så stå klar med måltider til 36 personer inklusive hjælpere og chauffører! Eleverne nåede bl.a. at konsummere 20 kg. kartoffelsalat, 2o kg. kartoffelmos og 40 kg. nye kartofler + uanede mængder af vildtkød og oksekød – herunder 35 x 650 gram T-bone steaks!
Blisbukkene måtte holde hårdt for, og vi fik til trods for at vi var pressede både tidsmæssigt og klimatisk med dårligt vejr nedlagt flere i rekordsklasse, da området rummer en meget stor bestand, herunder mange særdeles gamle bukke.
Den sidste blisbuk blev nedlagt i kraftigt regnvejr, men forinden havde den samme unge jæger fået nedlagt en flot hvidhalet gnu.
To af deltagerne fik nedlagt Sydafrikas nationaldyr springbukken – endda et par fine gamle bukke, hvor hornene begynder at gro bagud, hvilket viser at de har nået en betragtelig alder.
Vor nuværende assistent fyldte den 8/3/26 22 år, og jeg havde arrangeret en lille overraskelse i form af en jagtttur efter impala på Bushveld West, og det må siges at lykkedes, og var nok den bedste fødselsdagsgave Rasmus kunne tænke sig. Både hunde og mennesker havde et spændende døgn, hvor vi fik travet mange kilometer i den varme bush før heldet var med os.
Jagtsæsonen 2026 startede med et brag, da vi allerede i slutningen af januar drog afsted på årets første MINI-SAFARI på Highvelden, hvor en antilopejagt pludseligt blev til en storvildtjagt, da far og søn besluttede at det var for fristende at nedlægge en flot kafferbøffel – ikke helt uden dramatik, som det ofte går på en bøffeljagt, men når enden er god, er alting som bekendt godt!
Vi lagde ud med en springbuk på denne hyggelige 2-dages familiejagt, og derefter en flot blisbuk med et særligt imponerende udlæg. Nedenunder ses en saddel blisbuk – en af de mange farvevarianter af denne vildtart.
Den smukke hvidhalede gnu er der en stor bestand af på dette jagtområde, og også her fandt vi en gammel tyr med flotte baser. Det store ønske på listen var dog sabelantilopen, og det kræve en udflugt til et naboterræn, hvor vi kom på en udfordrende pürsch og kæmpede et par timer på at nedlægge denne smukke mørke tyr. Landejeren var mere vant til at få besøg af amerikanske jægere, og bemærkede at det var første gang at han havde opleveret jægere der jagede til fods. Det havde vi det faktisk ret godt med!
Kronen på værket blev dog nedlæggelsen af en gammel bøffeltyr med et fantastisk udlæg, som uheldigvis endnu ude i midten af en sump, som krævede et større bjergningsarbejde, men pyt med det – intet kunne overskygge vor glæde ved denne afslutning!