Flyforbindelserne til Victoria Falls er bedre end nogensinde før. Har man ønske om at starte eller slutte turen ved de berømte vandfald, flyver Ethiopean Airlines fra København via Addis Abeba kl. 19:25 og man lander næste dag i Victoria Falls kl. 12:10 og kan nå en Sunset Cruise med middag på Zambezi floden ved solnedgang! Tilsvarende kan man på returfarten flyve fra Victoria Falls kl. 13:05 med en mellemlanding i Gaberone, Botswana og ankomme i København kl. 08:05 næste morgen. Fra Sydafrika er mulighederne nu helt enestående – non-stop fly fra Cape Town, Kruger Mpumalanga og Johannesburg mindst en gang dagligt.
Den helt ultimative transport til Victoria Falls er naturligvis luksustoget ROVOS RAIL “The Pride of Africa”, som har regelmæssige afgange mellem Pretoria og Victoria Falls. Klik på billedet herover for informationer om denne eksklusive rejseform.
De fleste af vore gæster bor på det fantastiske Victoria Falls Hotel*****, hvor man føler sig hensat til det forrige århundrede med koloni byggestil og -indretning og en service over middel. Vort alternative hotel er Ilala Lodge****, som ligeledes er beliggende i bekvem afstand fra vandfaldene. KLIK HER for priser på hotelovernatninger og aktiviteter ved Victoria Falls i 2025/2026.
Efter ankomsten er det tid at nyde atmosfæren på terrassen ved Victoria Falls Hotel med indtagelse af den traditionelle “High Tea”, som er et helt måltid i sig selv og en kulinarisk oplevelse, med vandskyerne fra Victoria Falls i baggrunden!
Den første aften er det en god idé at tage på en Sunset Cruise – enten på båden Malachite, med servering af en 3-retters menu med vine ad libitum, eller Ra-Ikane båden, hvor der kun serveres snacks og drinks ad libitum.
Den følgende morgen sørger vi for at afhente gæster fra hotellet 15 minutter før solopgang for transfer til indgangen til faldene, hvorfra man går mod statuen af David Livingstone, som navngav faldene efter den britiske dronning Victoria. Efter to timer er der igen afhentning for indtagelse af morgenmad på det tilvalgte hotel.
På visse årstider kan vandmængderne være så enorme, at det er svært at se faldene fra jorden, så efter morgenmaden er det en god idé at lade os forudbestille en helikopter overflyvning af faldene, som giver et fantastisk indtryk af faldenes storhed.
Ønsker man en mere formel middag med smukke omgivelser er det en god idé med bordbestilling på “The Livingstone Room” på Victoria Falls Hotel*****, mens morgenmad og mere uformelle måltider indtages på “The Jungle Junction”. For en spændende aften booker vi ofte “The Boma” på Victoria Falls Safari Lodge****, med tilhørende transfers frem og tilbage, og ønskes et frokostbord med en fantastisk udsigt er “The Lookout Cafe” et virkeligt godt valg.
En spændende morgen eller eftermiddags aktivitet er en “Elephant Encounter” – tager man dertil kl. 06:30 om morgenen, slutter besøget med en lækker morgenbuffet. Tilsvarende er “Meet the People” en interessant aktivitet, hvor man kl. 10:00 afhentes fra hotellet og bliver taget med på en tur i den lokale township, hvor man vil få et indblik i levevilkårene for mange af landets indbyggere, og hvorledes de overlever en ofte barsk hverdag.
Det nyeste produkt ved Victoria Falls er en halvanden times køretur med sporvogn igennem Zambezi National Park og ud på den berømte bro over Victoria Faldene. Der er afgange kl. 08:30 og 10:30, men minimum 6 personer vil også sikre en afgang ved solopgang kl. 06:15, som er det mest spektakulære tidspunkt at opleve faldene. For grupper er det også muligt at booke sporvognen til en “Dinner with the Stars” afgang, inkl. en 3-retters middag.
Chobe floden i deltaet hvor fire afrikanske lande mødes er kun en bekvem 1½ times landevejs transfer fra Victoria Falls. Kombinér besøget ved Victoria Falls med en cruise ombord på husbådene Chobe Princesses eller Ichingo Chobe River Lodge for det helt store vandbaserede safari eventyr. Tryk på billedet herover for informationerne om dette spændende område.