SYDAFRIKA FORTSAT EN POPULÆR DESTINATION FOR DANSKE JÆGERE!
268 danske jægere besøgte Sydafrika i jagtsæsonen 2023, og udgør dermed verdens tredjestørste kundebase for jagt i landet, og vi har fortsat en markedsandel på lige knapt 20 pct.. Ikke alle var dog rigtige jægere, men må derimod gå under betegnelsen “trofæsamlere”, hvis man nu skal være venlig overfor dem. Hvor utroligt det end forekommer, er der nemlig stadigvæk skruppelløse danske jagtrejsebureauer der markedsfører håndtamme dåseløver til danske kunder, og endnu mere foragtelige trofæsamlere der er villige til at betale penge for at aflive dem. Vi var ellers på rette vej – Nordisk Safari Club lagde en stram linje overfor denne praksis og forbød annoncering i deres blad TROFÆ og salg af rejser fra betændte jagtudbydere, men faldende medlemstal og dårlig økonomi har betydet at ledelsen stille og roligt er begyndt at gradbøje NSK’s egne etiske retningslinjer. Det foreløbige lavpunkt kom 17/4/25, hvor bestyrelsen havde valgt at henlægge generalforsamlingen til en af de værste syndere i branchen Afrika “Experten”, som blæser etik og god jagtmoral en lang march. Det er meget skuffende – også det faktum at jeg inden generalforsamlingen i 2024 fremlagde nogle meget belastende oplysninger, som godt nok fik en spidskandidat til at trække sig i sidste øjeblik, men overhovedet ikke fik nogen konsekvenser for vedkommende – også selvom der sidder en professionel revisor i bestyrelsen, som eller nok skulle kunne udrede den sag uden de store vanskeligheder. Nu håber jeg at bestyrelsen og de fremmødte medlemmer vil nyde synet af ejernes flotte udstoppede dåseløver – en enestående ramme om generalforsamlingen! Det skal dog tilføjes at kun 22 medlemmer mødte op hos løvedræberne i Næstved, hvilket må være ny bundrekord for klubben. For nu at fuldende missionen, indvalgte man en svensk jagtudbyder, som helt åbent sælger dåseløver til sine kunder – LÆS HER!
Heldigt for os er der stadigvæk masser af jægere som ønsker at opleve “rigtig” pürschjagt i Afrika, og dem vil vi fortsat servicere på bedst mulig måde. Vi har ikke behov for at afsætte vore rejser til oppustede priser på jagtauktioner eller at deltage i roadshows eller jagtmesser. Vi har i stedet opbygget en trofast kundebase som igennem 45 jagtsæsoner er blevet ved med at anbefale os til andre, og det er en stor tilfredsstillelse og billig markedsføring.
I påskeugen havde vi igen besøg af gengangere fra Danmark – denne gang far med 2 sønner, som fik en spændende jagtuge i det grønne Kalahari, som gav os udfordringer og lange og svære pürsch, til stor glæde for både ung og gammel.
Øverst på ønskesedlen stod de to smukke hesteantiloper – roan (purpurrød hesteantilope) og sabelantilope. Mens vi hurtigt havde held med roan antilopen, kostede det 3 dages intensiv jagt før vi ved solnedgang fik nedlagt en smuk sabeltyr med en perfekt bladkugle på 220 meters afstand, så det var lidt af en triumf. Selvom roan antilopen ikke har så imponerende horn som sabelantilopen, så er den med sin enorme krop et meget attraktivt stykke vildt at tilføje samlingen.
Det er svært at slå synet af en gammel sort sabeltyr, og i den tætte bush i Kalahari i denne jagtsæson fik vi en fremragende jagt.
Vi jagtede naturligvis også lidt mere jordnære arter – her den stribede gnu (blue wildebeest), som ikke blot udgør en udfordrende jagt, men også et smukt trofæ – velsagtens årsagen til at den har fået øgenavnet “fattigmands bøffel”!
Også blisbukken hører til de mere almindelige vildtarter og både Snr. og begge sønner fik nedlagt en fin buk.
Også den røde ko-antilope (red hartebeest) er en attraktiv vildtart uanset om man vælger at sætte trofæet på plade eller får lavet en hovedmontering. Vi har leveringsgaranti til fast pris på jagttrofæerne og alle de trofæer som I ser på denne del af hjemmesiden vil være på væggene i danske jagtstuer inden juleaften!
Den røde sumpantilope (red lechwe) er en virkelig attraktiv antilopeart, og den stod allerøverst på ønskelisten hos denne unge jægersmand. Det er ikke svært at forstå, og udgør et af de smukkeste trofæer som hovedmontering.
Springbukken er Sydafrika’s nationaldyr, men også en fantastisk lille antilope at jage på pürsch – deres syn er enestående godt, og vi fik nogle gevaldige traveture inden det lykkedes både Snr. og de to sønner at nedlægge et eksemplar, så vi også her fik fuldt hus.
Der findes et hav af farvevarianter af springbuk på dette område – måske endda lidt for mange, hvis I spørger mig, men den sorte variant er en naturlig farve, som findes i naturen og ikke er kunstigt frembragt. Det er derimod på højde med sorte dåhjorte og sorte råbukke i Tyskland. Fænomenet kaldes “melanisme” og er en slags mutation. Vor assistent Peter greb chancen til også at sikre sig dette smukke trofæ, som bliver et dejligt minde fra tiden i Sydafrika.
Zebraen er en undervurderet vildtart, som i bushen kan give en ganske spændende pürschjagt, og jeg skal hilse og sige at netop denne zebra var det stykke vildt som kostede de fleste pürsch ture på denne safari, men nu kunne vi melde fuldt hus og jagt forbi!
Årets næste jagt var gengangere, som denne gang havde jagten på eland antilopen meget højt på ønskesedlen, og det må siges at det lykkedes over alt forventning. Det afgørende for et godt eland trofæ er faktisk ikke længden af hornene, for de er faktisk kortere hos en ældre tyr på 8-10 år end en individ på 3-4 år. Vi fik en spændende pürsch i det åbne landskab, hvor vi gør brug af de få bevoksninger til at bringe os lidt tættere på – se blot den spændende situation herunder og det fantastiske skudtegn, når en antilope på næsten 800 kg får en kugle lige i hjertet!
Det afgørende for et godt eland trofæ er derimod tykkelsen på hornene og farven den flotte hovedpryd, samt naturligvis den store dovlap, som bliver særligt udpræget på en fuldvoksen tyr.
Intet besøg på Highvelden er komplet uden jagten på Sydafrika’s nationaldyr springbukken – her en smuk gammel buk med bagoverbøjede horn – det sikreste tegn på at man har nedlagt et udvokset handyr. På billedet herunder en hvidhalet gnu – en dyreart som var uhyggeligt tæt på udryddelse i Sydafrika, men som i dag er repræsenteret med en stor bestand der sikrer en bæredygtig jagt. De er symbolet på de åbne vidder i landet, som udgør deres bioptop.
Zebra er populære jagtopjekter – mange nedlægger dem for at få et smukt skind med hjem, mens mange andre får hovedet udstoppet og bagskindet garvet, og dermed har man faktisk sikret sig en af de smukkeste hovedmonteringer der findes – dekorative er det, og spændende at pürsche på Highvelden. Også vore 3 Bayerske bjergschweisshunde er vilde med jagten derude – især fordi det giver dem chancen for at møde smukke Maya fra vort første kuld hvalpe på Harald II (imporet fra Niedersachsen) og Amarula (importeret fra Sæby) – her i følgeskab med sønnen Sako!
Det afgørende for et godt eland trofæ er derimod tykkelsen på hornene og farven den flotte hovedpryd, samt naturligvis den store dovlap, som bliver særligt udpræget på en fuldvoksen tyr.
Denne safari startede faktisk i eSwatini (det tidligere Swaziland) og sluttede i Lesotho (det tidligere Basotholand) – det var et ønske om at krydse endnu 2 lande af på ønskesedlen og så at kunne opleve den højest beliggende pub og restaurant i Afrika på toppen af det berømte Sani Pass ved grænsen til Sydafrika. Til slut var der aflevering ved Rovos Rail for en smuk togrejse fra Durban til Pretoria. Mange undrer sig over at der ligger sådanne selvstændige lande inde i midten af Sydafrika, men det hænger sammen med boernes opmarch nordpå i Sydafrika i begyndelsen af 1800-tallet, hvor de sorte konger i de to lande følte sig truet og bad den britiske dronning Victoria om beskyttelse. Hun udnævnt dem til “Britiske Protektorater”, hvilket i alt korthed betyder at et angreb på dem ville være et angreb på den britiske trone. Ved Folkeforbundets overgang til FN fik Sydafrika tilbudt at indlemme de tre territorier inkl. Botswana (tidligere Bechuanaland), men takkede nej til denne mulighed, og herefter fik de fuld selvstændighed efter en periode som semi-britiske kolonier.
Årets første jagttur var en 2-dages MINI-SAFARI på Highvelden, hvilket i bund og grund betyder højsletten, hvorimod Lowvelden er lavlandet og Bushvelden den øverste bevoksede del af Sydafrika. Vi starter ikke jagtsafarier oppe ved Limpopo før i maj måned, hvor temperaturerne er blevet mere moderate, og bushen mere tør efter regntidens ophør. På Highvelden har vi den fordel at vi kan jage i det mere åbne landskab året rundt, og det benytter vi til mange små familieture, hvor ikke-jægerne kan nyde synet af de mange dyr på sletterne og et udmærket ørredfiskeri i søerne på området. Ikke mærkeligt at denne destination bliver mere og mere populær for hvert år. Tilmed har campen gode faciliteter og beliggende i smukke omgivelser, og så er det jo os selv der står for forplejningen, hvilket er garant for en vis standard, da vi ikke just har ry for at spare på materialerne!
Vovserne er læsset sammen med våben og skydestokke og ikke-jægerne kan være med ude i terrænet, selvom de nu og da bliver efterladt på ubestemt tid, når jeg tager jægerne med på pürsch. Vi jager aldrig vildtet fra jagtvognen, hvilket sikrer at de er tillidsfulde overfor køretøjet og giver ikke-jægerne nogle spektakulære oplevelser!
Hovedattraktionen på Highvelden er de store mængder af blisbukke (heraf flere farvevarianter) og blisbukke, og de giver både spændende og udfordrende jagt i det åbne landskab. Herud over findes en stærk bestand af steppezebraer (Burshells zebra) og hvert år en håndfuld licenser til hvidhalet gnu, eland, rød ko-antilope, almindelig rørbuk, vandbuk, grå dykkerantilope, oribi og uldrørbuk.
Det var rigtig familiejagt med alle 3 børn på tur, men det var dog kun familiefaderen der var jæger, og det gjorde han til UG, så vi startede jagtsæsonen med et dyr i hvert eneste skud affyret.
Zebraer er dekorative dyr – også ude i landskabet, og sådan en flok Bayerske bjergschweisshunde ødelægger jo heller ikke ligefrem motivet, når der skal tages billeder af det nedlagte vildt!
