SYDAFRIKA FORTSAT EN POPULÆR DESTINATION FOR DANSKE JÆGERE!
268 danske jægere besøgte Sydafrika i jagtsæsonen 2023, og udgør dermed verdens tredjestørste kundebase for jagt i landet, og vi har fortsat en markedsandel på lige knapt 20 pct.. Ikke alle var dog rigtige jægere, men må derimod gå under betegnelsen “trofæsamlere”, hvis man nu skal være venlig overfor dem. Hvor utroligt det end forekommer, er der nemlig stadigvæk skruppelløse danske jagtrejsebureauer der markedsfører håndtamme dåseløver til danske kunder, og endnu mere foragtelige trofæsamlere der er villige til at betale penge for at aflive dem. Vi var ellers på rette vej – Nordisk Safari Club lagde en stram linje overfor denne praksis og forbød annoncering i deres blad TROFÆ og salg af rejser fra betændte jagtudbydere, men faldende medlemstal og dårlig økonomi har betydet at ledelsen stille og roligt er begyndt at gradbøje NSK’s egne etiske retningslinjer. Det foreløbige lavpunkt kom 17/4/25, hvor bestyrelsen havde valgt at henlægge generalforsamlingen til en af de værste syndere i branchen Afrika “Experten”, som blæser etik og god jagtmoral en lang march. Det er meget skuffende – også det faktum at jeg inden generalforsamlingen i 2024 fremlagde nogle meget belastende oplysninger, som godt nok fik en spidskandidat til at trække sig i sidste øjeblik, men overhovedet ikke fik nogen konsekvenser for vedkommende – også selvom der sidder en professionel revisor i bestyrelsen, som eller nok skulle kunne udrede den sag uden de store vanskeligheder. Nu håber jeg at bestyrelsen og de fremmødte medlemmer vil nyde synet af ejernes flotte udstoppede dåseløver – en enestående ramme om generalforsamlingen! Det skal dog tilføjes at kun 22 medlemmer mødte op hos løvedræberne i Næstved, hvilket må være ny bundrekord for klubben. For nu at fuldende missionen, indvalgte man en svensk jagtudbyder, som helt åbent sælger dåseløver til sine kunder – LÆS HER!
Heldigt for os er der stadigvæk masser af jægere som ønsker at opleve “rigtig” pürschjagt i Afrika, og dem vil vi fortsat servicere på bedst mulig måde. Vi har ikke behov for at afsætte vore rejser til oppustede priser på jagtauktioner eller at deltage i roadshows eller jagtmesser. Vi har i stedet opbygget en trofast kundebase som igennem 45 jagtsæsoner er blevet ved med at anbefale os til andre, og det er en stor tilfredsstillelse og billig markedsføring.
I de seneste to døgn har vi gennemført årets foreløbig sidste jagtsafari på Highvelden med en familie på otte personer, hvor de voksne gik på jagt og børnene og hundene oplevede dyrelievet og havde en spændende tid ved fiskesøerne. I morges blev trofæerne afleveret ved konservatoren, hvor der ser lidt tomt ud, da alle de færdigt konserverede trofæer fra 2025 jagtsæsonen nedlagt før 10/09/2025 nu er afleveret til speditøren for afsendelse med luftfragt til Danmark, så vi endnu engang lever op til vort løfte om at levere sæsonens jagttrofæer i Danmark inden jul til fastpris for pakning, klarering, luftfragt og fortoldning.
Begge fædre nedlagde hvidhalet gnu og desuden fik vi en rekordstor rød ko-antilope (herunder).
Sydafrikas nationaldyr springbukken er et populært jagtobjekt og talrige på Highvelden – læg mærke til billedet TH, hvor “fanen” stadigvæk er oprejst – et fænomen som man ser umiddelbart efter at springbukken er nedlagt, og som ellers anvendes til at signalerede både til andre dyr i flokken, men også afkommet. Blisbukken (herunder) er særdeles talrig på dette jagtområde og et yndet og prisbilligt jagtobjekt – det nederste billede viser en farvevariant af blisbuk – den såkaldte “saddelblisbuk”.
Den sidste jagtdag ved solnedgang lykkedes det også at nedlægge den lille grå dykkerantilope.
Vor seneste jagtsafari med en velkendt genganger gik til Kalahari ørkenen, hvor det absolutte hovedformål var at nedlægge et gammel bøffeltyr med både base og godt udlæg, og det må siges at være lykkedes med dette skønne trofæ. Bøffeljagt er sjældent helt uden drama eller spænding, men se selv med på filmen herunder.
En gammel bøffeltyr van drømmen der gik i opfyldelse for denne jæger – nogle hævder endda at man ikke er rigtig voksen før man har nedlagt en bøffel. Læg mærke til den brede sammengroede base, som tager minimum 8-10 år at udvikle.
Vi udnyttede også besøget i Kalahari til at nedlægge en sabeloryx (scimitar-horned oryx), som idag hovedsagelig findes som udsatte bestande i Texas og Sydafrika, men som også er blevet genintroduceret i oprindelseslandet Chad. Det kræver lidt mere papirarbejde at eksportere dette trofæ, og ikke alle luftfartsselskaber ønsker at medtage dem.
Ind imellem en travl jagtsæson tog jeg på et lynvisit i Niedersachsen for at jage den smukke sorte råbuk sammen med en af vore gamle assistenter Emil. Vi havde nogle udfordrende og spændende dage og fik begge nedlagt en gammel sortbuk.
Hovedformålet for denne jagtsafari var at nedlægge en stor kudutyr, hvilket er lettere sagt end gjort, så det blev nogle spændende dage før vi kunne stå med en smuk rekordstor tyr – forinden havde vi set utallige kudutyre, men aldrig fået chance til den helt store. Det var lidt af en triumf for den relativt nybagte jæger, som for blot 5 år siden var med på hans allerførste jagt ved Limpopo og nedlagde en impala. Man må sige at flammen i den grad blev tændt, og dejligt at se den unge mand nyde den nye hobby!
Området har en fin bestand af zebraer, og det lykkedes både den unge jæger og hans svigerfar at nedlægge et fint eksemplar.
Selvom begge jægere tidligere havde nedlagt impalaer ved Limpopo, stod den stadigvæk på ønskesedlen, og vi fik 3 fine bukke – tag et kig på bukken til højre på billedet hverover – en særdeles gammel buk med nedslidte horn! Den nye art som var højt på ønskesedlen var den stribede gnu, og det lykkedes i allersidste øjeblik også at opfylde dette ønske.
Vor assistent Emil har udnyttet chancerne til at tilføje et par nye arter til samlingen – en grå dykkerantilope fra Highvelden og en bjergrørbuk fra Drakensbjergene. Han drager desværre hjem igen til fædrelandet i slutningen af november, efter at have været på sit andet ophold i Sydafrika – første gang var under Corona pandemien, og det syntes han ikke var tilstrækkeligt interessant!
OBS: ALLE TROFÆER VIST HERUNDER FRA 2025 JAGTSÆSONEN ER FÆRDIGT FORARBEJDEDE OG LIGE NU UNDER PAKNING FOR AFSENDELSE TIL DANMARK UNDER VOR PRIS- OG LEVERINGSGARANTI
Vor assistent Emil har udnyttet chancerne til at tilføje et par nye arter til samlingen – en grå dykkerantilope fra Highvelden og en bjergrørbuk fra Drakensbjergene. Han drager desværre hjem igen til fædrelandet i slutningen af november, efter at have været på sit andet ophold i Sydafrika – første gang var under Corona pandemien, og det syntes han ikke var tilstrækkeligt interessant!
Vor assistent Emil har udnyttet chancerne til at tilføje et par nye arter til samlingen – en grå dykkerantilope fra Highvelden og en bjergrørbuk fra Drakensbjergene. Han drager desværre hjem igen til fædrelandet i slutningen af november, efter at have været på sit andet ophold i Sydafrika – første gang var under Corona pandemien, og det syntes han ikke var tilstrækkeligt interessant!
Ind imellem de andre safarier nåede vi et par dages hyggetur til Limpopo Tented Camp, hvor vi nedlagde en fin vandbuk og begge jægerne også fik ram på en gammel vortesvine orne!
August måned er en ideel jagttid for Drakensbjergene, hvor græsset er visnet og det er lettere at se dyrelivet, samtidigt med at der er mulighed for at kombinere jagten med et ande- og gåsetræk. Det blev udnyttet til fulde denne gang.
Det blev til nogle hyggelige dage, hvor der udover antilopejagten også blev lejlighed til to aftentræk på gæs og ænder – vi har to gåsearter i Sydafrika – nilgåsen, som ses på billedet til venstre og den enorme sporegås på billedet til højre.
Højdepunktet for nyjægeren var helt klar nedlæggelsen af denne flotte blisbuk med en ren bladkugle – vi var naturligvis igennem hele ritualet med schweiss i ansigtet (som ses på filmen) og en større fotosession med vovserne. Vi mangler lige Amarula, som i vort fravær fødte 7 dejlige hvalpe – 5 hanner og 2 tæver.
Kammeraten var derimod en noget mere erfaren jæger, og nyala stod højt på ønskelisten, og det var derfor lidt af en triumf, da vi allerede anden aften traf på en tyr i de allersidste solstråler. Det var så mørkt at vi måtte tilkalde hundene for at finde tyren, som var forendt med endnu en perfekt bladkugle.
Vor allersidste triumf på turen var nedlæggelsen af årets anden rørbuk, hvormed kvoten er fyldt for 2025 jagtsæsonen. Vi siger tak for dejligt samvær og gutterne fortsatte på en spændende ferie ved Det Indiske Ocean og det østlige Sydafrika.
Turens allersidste trofæ blev dog nedlagt af vor assistent Emil, som efter en svær pürsch på toppen af bjerget fik nedlagt en bjergrørbuk – en barsk tur ud med bukken på ryggen, men lige nu noget der passede ind i hans macho-image, da han mødte frem i campen med blodig skjorte og revne lårmuskler!
Samme dag som jeg landede fra Tyskland ankom vore næste gæster fra familiebesøg i Malawi – et dejligt gensyn med dette friske jægerpar, som denne gang ønskede at jage nogle af HIGHVELD arterne på en 2-dages MINISAFARI + en 5-dags forlængelse til de sydlige Drakensbjerge. Vi fik overstået den første del så hurtigt, takket været jagtheld og god skydning, så vi kunne snuppe en overnatning i gæstehuset inden den noget længere tur sydpå. Fruen tog en dejlig hvidhalet gnu fra Viperflex skydestokken, som er en uvurderlig hjælp, men første stykke vildt på turen var den smukke springbuk herunder – en flot buk med usædvanlige horn der ikke blot drejede tilbage, som det sig hører og bør med en udvoksen springbuk, men også næste mødtes på midten!
Den følgende dag besøgte vi et naboterræn, hvor ejeren havde observeret en gammel vandbukke tyr, som var blevet udstødt og nu optrådte solo, og det tog os heldigvis ikke lang tid at lokalisere ham, og efter en nervepirrende pürsch, blev han nedlagt med en helt perfekt bladkugle. Dejligt at kunne høste en sådan gammel tyr, for i denne vildtart er det ofte et problem at gamle tyre dræber unge rivaler med deres spise horn, og nu kan ungdommen komme til! Det gjalt også den røde ko-antilope herunder, som vi skød i rudlen, men som havde helt nedslidte tænder, og nu gav plads til en af de yngre tyre fra ungkarle rudlerne.
I min bog er den røde ko-antilope en stærk undervurderet vildtart, som ikke blot giver fremragende vildtkød, men også et smukt trofæ, som i dette tilfælde til skalmontering på plade, hvor den tager sig ekstra godt ud. Efter denne succesfulde start gik turen mod Drakensbjergene, hvor størsteparten af jagten foregår på friland og ingenlunde er let.
Vel ankommet til Drakensbjergene ledte vi efter en god kudutyr som første prioritet, og fik takket være de beredne kvæghyrder også kontakt til en stor tyr med en lille flok køer, men desværre var det umuligt at komme på ordentligt skudhold i det vanskelige terræn. Vi forsøgte senere at sidde på anstand i samme område, men desværre uden resultat. I frustration tog vi i stedet på blisbukkejagt i det åbne landskab, og det drillede også pænt, indtil vi omsider fik en chance til en god buk i den store flok.
Rørbukken er et specielt dyr, som lever en skjult tilværelse i store græssletter, hvor det kræver held at finde dem efter et regnår, som har været helt usædvanligt. Nogle steder står græsset stadigvæk i en højde på næsten to meter, men vi var heldige at ramle ind i en enkelt buk, som blev nedlagt med en perfekt bladkugle, og dermed var det slut på denne jagtsafari, som på falderebet også bød på nedlæggelsen af en sortrygget sjakal med spotlight om aftenen.
Ind imellem en travl jagtsæson blev der tid til en hurtig jagtrejse til Niedersachsen i Tyskland for at jage den sorte råbuk sammen med en af vore gamle assistenter Emil. Det blev til 4 hyggelige og intense jagtdage sammen med min skyttekollega Ole Rasmussen fra OR Naturpleje, som ledede arrangementet på forbilledlig vis – han han en fortid ved jagtvæsenet på Berleburg og har opbygget en glimrende kontaktbase til tyske jagtkredse.
Endnu en dansk familie spenderede to dejlige jagtdage på jagtdistriktet HIGHVELD, hvor vi fik indviet 2 ungjægere i jagtens glæder – dette distrikt egner sig fremragende til at introducere ungjære til etisk og bæredygtig jagt i det lidt mere åbne landskab, oven i købet med en chance for at supplere med lidt fiskeri efter ørred og aborre. Både søn og datter fik deres første stykke vildt i form af Sydafrika’s nationaldyr springbukken. I tilgift fik sønnike et lidt utilsigtet “doublé” på blisbukke, men sådan er jagten – der sker ting som bekræfter at man aldrig bliver helt udlært som professionel jæger og oplever nye fænomener, som ikke lader sig forklare.
I de seneste to dage var vi endnu engang på en dejlig familiejagt på jagtdistriktet HIGHVELD, som egner sig glimrende til de gæster som kun vil afsætte en eller to dage til jagten under familieferien. Fordelen er også at man i det mere åbne landskab kan gå på jagt året rundt, uden at tage hensyn til klima og nedbør. Springbukken er ikke blot Sydafrika’s nationaldyr, men også hovedattraktionen på dette terræn, hvor man slipper for lange køreture til Kalahari eller Karoo ørkenen.
Sønniken havde et særligt ønske om at nedlægge en zebra til hovedmontering – faktisk et meget smukt tillæg til enhvert trofærum, og flere og flere jæger vælger at nedlægge en ekstra zebra netop til dette formål. Hundene hyggede sig også!
Ældste datter stod heller ikke tilbage og nedlagde hendes første stykke vildt – en hvidhalet gnu med en perfekt bladkugle!
Den røde ko-antilope er også et særpræget og smukt trofæ, som er meget populær, men mange steder er bestanden gået ned pga alvorlig tørke, som denne vildtart ikke håndterer godt. Heldigvis har de klaret skærene på Highvelden.
Sidste stykke vildt nedlagt på de to dages jagt var denne flotte blisbuk – dem er der hundredvis af på dette terræn, og de hjælper til med at gøre jagten til en stor oplevelse for både jægere og ikke-jægere, da man på dette terræn ser store flokke af antiloper.
I den første uge af juni gennemførte vi en succesfuld drivjagt på springbukke i Karoo ørkenen. Modsat tidligere år var der ikke så stor interesse for trofæjagten, og desværre levede fuglejagten ikke op til tidligere års niveau, hvilket skyldtes flodbølger, som vaskede rederne fra nilgæs og sporegæs bort i den voldsomme sene regnsæson. Til gengæld nedlagde vi 83 springbokke med god skydning og dejligt samvær. Denne type jagtform er ideel for 5-7 venner der ønsker en rigtig god jagtoplevelse og masser af spændende skudsituationer, og oven i hatten får man så mulighed for at erhverve smukke trofædyr. Udover den jagtlige værdi fylder det også vort fryserum ved gæstehuset i Pretoria med lækkert vildkød til den kommende turistsæson. Traditionen tro startede turen med et besøg ved “BIG HOLE” i Kimberley – verdens største menneskeskabte hul, hvorfra der hentedes over 14 millioner karat diamanter i det forrige århundrede og etablerede byen Kimberley!
I en af såterne blev der endvidere lejlighed til at nedlægge den sorte variant, hvilket gav lidt afveksling.
Vor nye assistent Emil var ikke ked af at være ankommet lige før årets drivjagt, og fik også en håndfuld gode jagtoplevelser på posten. Det blev til i alt 4 springbukke for ham, selvom han fik bagposterne!
Som nævnt var der kun lidt interesse for trofævildt udover de særligt udvalgte springbukke, og vi nedlagde derfor kun 2 impalaer og en enkelt oryx, som også endte som lækkert kød til gæstehuset, da alle de mindre dele blev skåret til gullashkød ved hjemrejsen til Pretoria.
Vor afgående assistent Peter havde en drøm om at nedlægge de to vanskeligste arter i bushvelden inden hjemrejsen – buskbukken og kuduen, og det var ikke nogen let opgave. Det krævede 11 pürscher at få success med buskbukken og først på fjerde og sidste dag fik vi en kort chance til en fin kudutyr, som desværre fik en lidt skrå baglig kugle, og ikke blev fundet før næste morgen. Samme aften bød vi velkommen til den nye assistent Emil, som er på en slags revanche ophold, da han for 5 år siden havnede midt i Corona pandemien og de deraf følgende politiske tossestreger og ikke fik et helt optimalt ophold!
Der har været usædvanlig sen og voldsom nedbør i bushvelden ved Limpopo i 2025, og vi var helt forberedt på at jagten ville blive svær med vor genganger, som besøgte Limpopo Tented Camp for 13de gang! Det viste sig at holde mere end stik, og det tog fire dages intensiv jagt før det lykkedes at nedlægge en meget flot og gammel elandtyr. Jagten startede dog, traditionen tro, men en duejagtsdag nord for Pretoria, med barbeque frokost og næste dag sad vi så ved kanten af den grågrønne grumsede Limpopo flod og nød den traditionsrige velkomstfrokost med kold hummer.
Elanden er Afrikas største antilope art og denne gamle tyr havde smukke aftegn fra introduktionen for år tilbage af Livingstone’s eland til jagtområdet. Det gør tyren ekstra attraktiv. Herunder har jagtkammeraten nedlagt en blisbuk og han fik desuden også en vandbuk og en oryx under opholdet.
Det er ikke hverdagskost på samme jagtsafari at nedlægge både uldrørbuk (Vaal rhebok) – herover – og oribi (nederst). Det er vanskelige arter – ikke blot jagtligt, men kun få licenser til rådighed hvor vi jager dem. Gæster er da også gengangere, som nu er på udkig efter nye spændende vildtarter at tilføje samlingen. Senere fik junior lejlighed til at være med på en blisbukkejagt. Jagten startede på distriktet HIGHVELD som er beliggende kun 2½ times kørsel fra vor base i Pretoria.
Et andet usædvanligt trofæ på denne tur var nedlæggelsen af den sorte variant af impala. I lighed med sort dåvildt, råvildt og springbukke, er dette en mutation, som forekommer naturligt, men i visse arter er mere almindelig end andre. Jeg skal selv i juli måned jage sort råbuk i Niedersachsen i Tyskland, men tidligere var det et meget dyrt og eksklusivt trofæ i Sydafrika, men takket været et intensivt arbejde med udsætning er det i dag tilgængeligt for enhver.
Hovedformålet med denne rejse var dog en helt anden – Kristina og Søren blev i sin tid viet ved Benny’s mindebænk ved Limpopo og nu skulle yngstemanden døbes, og det var en stor ære for mig at få en lille navnebror Holger! Det var også meningen at storebror Alfred skulle have været indviet som jæger, men faderen besluttede at den 4-årige gut ikke var helt klar til det endnu, så det bliver næste gang! En fin højtidelighed, som sluttede af med blomsterlægning til minde for Benny og farmens ejer Rudie, som sidste år omkom ved en tragisk ulykke på jagtområdet. Vi nåede dog også at jage 2 brune ko-antiloper (tsesseby), så der kunne tilføjes endnu en interessant art til samlingen!
I påskeugen havde vi igen besøg af gengangere fra Danmark – denne gang far med 2 sønner, som fik en spændende jagtuge i det grønne Kalahari, som gav os udfordringer og lange og svære pürschjagter, til stor glæde for både ung og gammel.
Øverst på ønskesedlen stod de to smukke hesteantiloper – roan (purpurrød hesteantilope) og sabelantilope. Mens vi hurtigt havde held med roan antilopen, kostede det 3 dages intensiv jagt før vi ved solnedgang fik nedlagt en smuk sabeltyr med en perfekt bladkugle på 220 meters afstand, så det var lidt af en triumf. Selvom roan antilopen ikke har så imponerende horn som sabelantilopen, så er den med sin enorme krop et meget attraktivt stykke vildt at tilføje samlingen.
Det er svært at slå synet af en gammel sort sabeltyr, og i den tætte bush i Kalahari i denne jagtsæson fik vi en fremragende jagt.
Vi jagtede naturligvis også lidt mere jordnære arter – her den stribede gnu (blue wildebeest), som ikke blot udgør en udfordrende jagt, men også et smukt trofæ – velsagtens årsagen til at den har fået øgenavnet “fattigmands bøffel”!
Også blisbukken hører til de mere almindelige vildtarter og både Snr. og begge sønner fik nedlagt en fin buk.
Også den røde ko-antilope (red hartebeest) er en attraktiv vildtart uanset om man vælger at sætte trofæet på plade eller får lavet en hovedmontering. Vi har leveringsgaranti til fast pris på jagttrofæerne og alle de trofæer som I ser på denne del af hjemmesiden vil være på væggene i danske jagtstuer inden juleaften!
Den røde sumpantilope (red lechwe) er en virkelig attraktiv antilopeart, og den stod allerøverst på ønskelisten hos denne unge jægersmand. Det er ikke svært at forstå, og udgør et af de smukkeste trofæer som hovedmontering.
Springbukken er Sydafrika’s nationaldyr, men også en fantastisk lille antilope at jage på pürsch – deres syn er enestående godt, og vi fik nogle gevaldige traveture inden det lykkedes både Snr. og de to sønner at nedlægge et eksemplar, så vi også her fik fuldt hus.
Der findes et hav af farvevarianter af springbuk på dette område – måske endda lidt for mange, hvis I spørger mig, men den sorte variant er en naturlig farve, som findes i naturen og ikke er kunstigt frembragt. Det er derimod på højde med sorte dåhjorte og sorte råbukke i Tyskland. Fænomenet kaldes “melanisme” og er en slags mutation. Vor assistent Peter greb chancen til også at sikre sig dette smukke trofæ, som bliver et dejligt minde fra tiden i Sydafrika.
Zebraen er en undervurderet vildtart, som i bushen kan give en ganske spændende pürschjagt, og jeg skal hilse og sige at netop denne zebra var det stykke vildt som kostede de fleste pürsch ture på denne safari, men nu kunne vi melde fuldt hus og jagt forbi!
Årets næste jagt var gengangere, som denne gang havde jagten på eland antilopen meget højt på ønskesedlen, og det må siges at det lykkedes over alt forventning. Det afgørende for et godt eland trofæ er faktisk ikke længden af hornene, for de er faktisk kortere hos en ældre tyr på 8-10 år end en individ på 3-4 år. Vi fik en spændende pürsch i det åbne landskab, hvor vi gør brug af de få bevoksninger til at bringe os lidt tættere på – se blot den spændende situation herunder og det fantastiske skudtegn, når en antilope på næsten 800 kg får en kugle lige i hjertet! Jagtsafarien var på kun 2 døgn og foregik på jagtområdet HIGHVELD.
Det afgørende for et godt eland trofæ er derimod tykkelsen på hornene og farven den flotte hovedpryd, samt naturligvis den store dovlap, som bliver særligt udpræget på en fuldvoksen tyr.
Intet besøg på Highvelden er komplet uden jagten på Sydafrika’s nationaldyr springbukken – her en smuk gammel buk med bagoverbøjede horn – det sikreste tegn på at man har nedlagt et udvokset handyr. På billedet herunder en hvidhalet gnu – en dyreart som var uhyggeligt tæt på udryddelse i Sydafrika, men som i dag er repræsenteret med en stor bestand der sikrer en bæredygtig jagt. De er symbolet på de åbne vidder i landet, som udgør deres bioptop.
Zebra er populære jagtopjekter – mange nedlægger dem for at få et smukt skind med hjem, mens mange andre får hovedet udstoppet og bagskindet garvet, og dermed har man faktisk sikret sig en af de smukkeste hovedmonteringer der findes – dekorative er det, og spændende at pürsche på Highvelden. Også vore 3 Bayerske bjergschweisshunde er vilde med jagten derude – især fordi det giver dem chancen for at møde smukke Maya fra vort første kuld hvalpe på Harald II (imporet fra Niedersachsen) og Amarula (importeret fra Sæby) – her i følgeskab med sønnen Sako!
Det afgørende for et godt eland trofæ er derimod tykkelsen på hornene og farven den flotte hovedpryd, samt naturligvis den store dovlap, som bliver særligt udpræget på en fuldvoksen tyr.
Denne safari startede faktisk i eSwatini (det tidligere Swaziland) og sluttede i Lesotho (det tidligere Basotholand) – det var et ønske om at krydse endnu 2 lande af på ønskesedlen og så at kunne opleve den højest beliggende pub og restaurant i Afrika på toppen af det berømte Sani Pass ved grænsen til Sydafrika. Til slut var der aflevering ved Rovos Rail for en smuk togrejse fra Durban til Pretoria. Mange undrer sig over at der ligger sådanne selvstændige lande inde i midten af Sydafrika, men det hænger sammen med boernes opmarch nordpå i Sydafrika i begyndelsen af 1800-tallet, hvor de sorte konger i de to lande følte sig truet og bad den britiske dronning Victoria om beskyttelse. Hun udnævnt dem til “Britiske Protektorater”, hvilket i alt korthed betyder at et angreb på dem ville være et angreb på den britiske trone. Ved Folkeforbundets overgang til FN fik Sydafrika tilbudt at indlemme de tre territorier inkl. Botswana (tidligere Bechuanaland), men takkede nej til denne mulighed, og herefter fik de fuld selvstændighed efter en periode som semi-britiske kolonier.
Årets første jagttur var en 2-dages MINI-SAFARI på HIGHVELDEN, hvilket i bund og grund betyder højsletten, hvorimod Lowvelden er lavlandet og Bushvelden den øverste bevoksede del af Sydafrika. Vi starter ikke jagtsafarier oppe ved Limpopo før i maj måned, hvor temperaturerne er blevet mere moderate, og bushen mere tør efter regntidens ophør. På Highvelden har vi den fordel at vi kan jage i det mere åbne landskab året rundt, og det benytter vi til mange små familieture, hvor ikke-jægerne kan nyde synet af de mange dyr på sletterne og et udmærket ørredfiskeri i søerne på området. Ikke mærkeligt at denne destination bliver mere og mere populær for hvert år. Tilmed har campen gode faciliteter og beliggende i smukke omgivelser, og så er det jo os selv der står for forplejningen, hvilket er garant for en vis standard, da vi ikke just har ry for at spare på materialerne!
Vovserne er læsset sammen med våben og skydestokke og ikke-jægerne kan være med ude i terrænet, selvom de nu og da bliver efterladt på ubestemt tid, når jeg tager jægerne med på pürsch. Vi jager aldrig vildtet fra jagtvognen, hvilket sikrer at de er tillidsfulde overfor køretøjet og giver ikke-jægerne nogle spektakulære oplevelser!
Hovedattraktionen på Highvelden er de store mængder af blisbukke (heraf flere farvevarianter) og blisbukke, og de giver både spændende og udfordrende jagt i det åbne landskab. Herud over findes en stærk bestand af steppezebraer (Burshells zebra) og hvert år en håndfuld licenser til hvidhalet gnu, eland, rød ko-antilope, almindelig rørbuk, vandbuk, grå dykkerantilope, oribi og uldrørbuk.
Det var rigtig familiejagt med alle 3 børn på tur, men det var dog kun familiefaderen der var jæger, og det gjorde han til UG, så vi startede jagtsæsonen med et dyr i hvert eneste skud affyret.
Zebraer er dekorative dyr – også ude i landskabet, og sådan en flok Bayerske bjergschweisshunde ødelægger jo heller ikke ligefrem motivet, når der skal tages billeder af det nedlagte vildt!
