Jensen Safaris Home Page

Dette er afdelingen, hvor interesserede vil kunne følge og se fotos fra de seneste jagtsafarier - oftest samme aften som personalet returnerer fra bushen. Dermed gives også et godt billede af hvad der kan forventes af en jagtsafari hos Jensen Safaris, især m.h.t. til trofækvalitet og antal stykker vildt nedlagt på det opgivne antal jagtdage.

Som bekendt indskrænker vi os ikke til blot at sælge jagt i Afrika, men sender også vore kunder til destinationer i andre verdensdele - især Argentina, Bulgarien, Mauritius og Australien. Vi havde i den forløbne måned et ægtepar på jagt nær Kakadu National Park, hvor der blev nedlagt 3 vandbøfler - heraf 2 af fruen!!! Vi har også netop haft en kunde på Mauritius for at jage rusa hjort - det gik rigtigt godt, og hjorten er afbilledet herunder. Se jægerens reference på dette link!

Er netop returneret fra en eventyrlig jagtrejse til det vestlige USA, hvor jeg mødtes med min jagtkammerat Jens fra Danmark og i to uger rejste verdensdelen tynd og jagede både på prærien i New Mexico og i Rockey Mountains i staten Utah. Turen var længe planlagt, og var min sidste julegave til Benny sidste år, men desværre mistede vi ham til kræften i april måned, og i stedet besluttede Jens og jeg at gennemføre rejsen som en mindetur, og tro mig - han var med os hele vejen rundt i tankerne hver eneste dag.

Traditionen tro startede vi ud med levende underholdning i Denver Arts Center - musical'en "The Book of Mormon" kunne nu nok holde os vågne efter den lange flyvetyr, og skæbnen ville at vore guider i Utah rent faktist viste sig at være mormoner, og selvom de var meget flinke, tvivler jeg nu alligevel på at de havde sat pris på showet!

Jens går bestemt ikke ned på udstyr, og det blev da også til adskillige besøg ved Outdoor World og Cabelas under opholdet. At lukke ham løs i en sådan butik svarer til at lukke skolebørn ind i en slikbutik, og tasken var godt fyldt da han rejste hjem! Læg mærke til skiltet over døren - "velkommen til fiskere, jæger og andre løgnere...!"

Vi landede begge i Denver, hvor der blev tid til en musical "The Book of Mormon" på ankomstdagen i Denver Arts Centre, og derefter gik turen med lejevogn sydpå mod staten New Mexico, som med sine åbne præriestrækninger byder på en fin biotop for det amerikanerne kalder deres "antilope", men også "pronghorn", fordi det er det eneste skedehornede dyr, hvor bukken kaster hornene hver vinter. Jeg havde tidligere jaget prærieantiloper i Nebraska, med en armbrøst, og var glad for denne gang i et mindste at være bevæbnet med en riffel, for det er meget svært at komme tæt på disse dyr, som har et enestående syn, der med de udstående øjne checker på alt 360 grader rundt!

Vi blev indkvarteret sammen med 3 amerikanske jægere på en jagtlodge ved udkanten af distriktet nede i dalen, og herfra var der hver dag en times kørsel op gennem bjergene for at komme op til højsletten, hvor prærieantiloperne lever.

Da jeg allerede havde en derhjemme, skulle Jens naturligvis skyde først, og han havde gjort sit hjemmearbejde, og var dygtig til at udpege de største bukke. Det medførte at vi faktisk blev sluppet løs alene, og landejeren havde nær aldrig fundet os, da vi efter en længere pürsch havde fået nedlagt Jens's flotte buk. Fin start på turen, og der var masser af dyr, selvom de var svære at komme på skudhold af. Traditionen tro skinner Jens og jeg selv alt nedlagt vildt på vore rejser - dels fordi vi ikke altid helt stoler på de lokale, men også fordi vi synes det er en del af jagten, og meget fornøjeligt. Ser tingene ikke ordentligt ud bagefter, har vi i det mindste kun os selv at blamere! Hvorvidt outfitteren slap os løs fordi vi var lidt for kritiske med trofækvaliteten, eller blot stolede på os, fandt vi aldrig helt ud af, men vi nød friheden og kammeratskabet på denne første del af turen.

Næste dag var det min tur - Jens og jeg blev sat af ved et vandhul ude midt på prærien, hvor vi både så præriehunde og en enkelt prærieulv. Jeg skød med Jens's våben, som er meget high-tech, og da vi til slut fik en fin buk ind på 300 meters afstand haglede det ned med instrukser fra Jens, og det lykkedes mig for første gang i mange år at udvikle en alvorlig omgang bukkebefer, og jeg skød hen over dyret. Det standsede dog igen, og denne gang fik jeg en kugle ind i dyret på 400 meters afstand - mit længste skud nogensinde! Det var nu ikke noget pragtskud, men dyret blev der, og dermed kunne vi afslutte jagten på prærien en dag før tiden.

Vi havde på ingen måde været nødt til at gå på kompromis med kvaliteten, så vi glædede os i stedet over at have fået en ekstra dag foræret, og fik dermed god tid til trofæbehandling og pakning og afrejse en dag før planlagt.

Der var både muldyr hjorte og wapiti på området, men grundet de sære amerikanske jagtregler kunne hjortene først jages i december måned og elk (wapiti) i oktober måned. Det er svært at arrangere en jagtrejse i USA på flere arter ad gangen, da sæsonen er strakt ud over flere måneder, og inddelt efter jagtmetode, således at buejægerne kommer først til fadet, derefter armbrøst, og senere forladere og sortkrudt. Er noget så overlevet efter denne kavalkade, så starter riffelsæsonen! Man kan dog komme ud over dette problem ved at købe en såkaldt "landowner's tag", men de har også en pris der ikke er helt billig - til gengæld skal man ikke deltage i lotteriet for at få tildelt en licens til afskydning.

Da vi efter morgenmaden forlod New Mexico satte vi for sjov GPS'en på Grand Canyon, og den sagde noget med 500 miles og ankomst først på aftenen. Vi havde dog regnet lidt forkert, da der er 2 timers tidsforskel på Arizona og New Mexico, og det endte med 13 timers uafbrudt kørsel - dog gennem de mest fantastiske landskaber. Desto tættere vi kom på Grand Canyon, desto smukkere blev naturen.

Det var nær blevet til en overnatning i bilen, da den pågældende weekend var "Labour Weekend" i USA, og helligdag om mandagen, så alle hoteller og moteller var stoppede med gæster i weekenden. Til slut fandt vi dog et værelse ved Jacob's Lake - kun 30 miles fra Grand Canyon, så vi kunne være der til solopgang næste morgen. Det var en rigtig turistfælde - en fransk toast viste sig at være et stykke ristet franskbrød drysset til med flormelis. Det kulinariske ude på landet i USA er ikke noget man skal sætte for store forventninger til, og på jagtområderne spiser man fra paptallerkener og bruger plastic bestik - et faktum som dog ikke just afspejler sig i priserne!

Jens og jeg har oplevet mange solopgange sammen - ofte sammen med Benny eller deres respektive familier. Vi har set solen stå op over Ayers Rock i Australien, over Machu Piccu i Andesbjergene i Peru, over indlandsisen på Grønland, over Iguazù faldene i Argentina og Victoria Falls i Zimbabwe, og nu også over Grand Canyon. Vi følte os begge meget privilegerede den morgen - blot manglede vi vor bedste kammerat, som vi begge savnede meget på turen. Grand Canyon er et syn for guderne, og allersmukkest ved solopgang.

Til slut forlod vi Grand Canyon og passerede over Navajo broen over Colorado floden, som gennem millioner af år har skabt den fantastiske canyon gennem det arrede ørkenlandskab.

Jens mente at have fundet et af mine favoritsteder på kortet, men havde stavet lidt forkert, så efter en lille "genvej" på 350 miles og et mindre træf med det lokale færdselspoliti, gik det den følgende morgen mod Monument Valley, som ikke mindst er kendt fra mange af John Wayne's cowboyfilm. Som dreng har jeg præsteret at køre 45 km. på cykel for at se en af disse fremragende film, så jeg følte mig godt tilpas derude!

John Wayne var ingen steder at se, men vi fandt da hesten et sted på vor vej!

Denne klippeformation hedder "Mexican Hat" og har givet navn til den lokale by. Vore øjne kunne næsten ikke få nok af denne særprægede natur, men vi skulle jo videre og indlogeres på vor følgende jagtlodge i Rocky Mountains i Utah.

Turens hovedformål var nemlig at jage wapiti (elk) i Utah - også her havde vi købt en landejer-licens til wapiti og desuden en muldyrs hjort. Det her område er kendt for at rumme en af USA's bedste bestande af wapiti på fri vildtbane, og ingen af os havde lyst til at jage en farmet elk, uanset hvor fantastisk store disse kan blive. En milliardær har i 19 år i træk købt halvdelen af de 15 licenser på stedet, så der er rift om at komme på jagt her!

Indkørslen til staten Utah og den berømte tvillingeklippe og herunder et kæmpemæssigt hul i bjergformationen, tæt ved byen La Sal.

Til slut kørte vi et halvt hundrede kilometer på grusvej fra byen La Sal til jagtområdet, hvor vi blev indlogeret i en camp, som heller ikke helt afspejlede prisen, men som dog var komfortabel. Alle vore lange sokker og underbukser fik vi aldrig brug for, for USA var ramt af en hedebølge, som desværre også satte en vis dæmper på brunsten.

Til vor store overraskelse skulle vi allerede ud på jagt på ankomstdagen, og da vi gik til ro om aftenen, var det i bevidstheden om at Jens havde valgt rigtigt på dette område, for der var masser af wapiti - jeg selv så over 20 tyre den første aften, men de helt store står dog ikke ligefrem til udstilling og venter på at blive nedlagt - dem skal der arbejdes for!

Jens skød den følgende aften en flot wapiti, med fantastiske lange sprosser, og stor var glæden, selvom Jens ærgerligt nok havde efterladt kameraet i bilen, og pga det uvejsomme terræn, var det blevet helt mørkt, da man ved hjælp af motorsav og indtil flere folk havde fået en bil bukseret ind til tyren. Jens skød tyren mens den var i aktiv kamp med en anden stor tyr - en oplevelse, som han givetvis aldrig glemmer. Som lidt kompensation, tog vi hovedet med ud til fotografering den følgende morgen, inden Jens færdiggjorde hovedskindet til saltning.

Den følgende aften var det min tur - jeg havde dagen før set en kæmpe tyr ved solnedgang, og den gik vi efter om morgen, hvor den dog snød os, og derfor besluttede min guide Bryan og hans assistent Tim at vi skulle kravle op på bjerget modsat dette sted, og afvente tyrens mulige komme, men knapt var vi kommet i stilling, før en endnu større tyr dukkede op, og i løbet af 5 minutter var den nedlagt på godt 300 meters afstand. Jeg skød 4 skud på den - 2 ramte på bladet, 1 højt på bladet i spring, og desuden en fangstkugle bagfra. Rosenkransene målte hver 13,5 tommer i omkreds, og jeg har lagt kikkerten på til sammenligning, så man kan se tyrens enorme dimensioner. Det var en stor dag for mig - jeg må tilstå at jeg havde noget svært ved at falde i søvn den aften!

Efter at vi var kommet op til wapiti hjorten på bjerget, fik jeg halvanden time alene sammen med min drømmehjort, og kunne fundere over mit held, og mindedes Benny's glæde over at have fået turen i julegave sidste år, selvom han nok inderst inde selv var klar over at der næppe blev mulighed for endnu et eventyr sammen med Jens og jeg. Jeg tror han ville have været tilfreds med min skydning, men hvor ville jeg dog gerne have set ham nedlægge den i stedet for mig - sådan ville skæbnen det altså desværre ikke.

Det er en gevaldig opgave at få læsset en sådan krabat på den lille bil, men til slut lykkedes det, efter at en lokal cowboy havde fældet ganske mange træer, så bilen kunne komme op på bjerget. Man slæber altså ikke nogen steder med en wapiti - heller ikke efter at indvoldene er taget ud! Under opbrækningen viste det sig at den ene af de to kugler havde gennemboret hjertet - de to bladkugler sad placeret med 10 centimeters afstand, og når jeg får færdig redigeret filmen, vil man nemt kunne se hvor godt tyren tegner i skuddet. Reglen er dog at man skyder ligeså længe tyren står op, for en anskydning betyder at jagten stoppes i 48 timer, hvor man kun må bruge tiden på at lede efter dyret.

Den følgende morgen fik jeg også min muldyrs hjort, og dermed var var det "jagt forbi" for mit vedkommende. Jens brugte endnu to dage på at finde en stor muldyr hjort.

Jens fik desuden undervejs nedlagt 2 prærieulve. De var så befængte med lus, at han måtte stoppe dem i fryseren over natten for at få dræbt utøjet!

Derefter kunne vi holde parade og takke vore værter for en velgennemført jagttur - vi blev færdige tre dage før tid, og besluttede at søge nye eventyr!

Tidligt den følgende morgen kørte vi igennem dette landskab på vej til konservatoren i Fort Collins i staten Colorado, hvor vi afleverede trofæerne for eksporten til Sydafrika. Både Jens og jeg skal have vore wapiti'er udstoppet brølende, for den lyd glemmer vi aldrig, så glæd Jer til filmen!

Jens organiserede en tidligere flyrejse til Danmark, men da jeg selv var på en bonusbillet, kunne jeg ikke ændre afrejsen, og valgte derfor at spendere de sidste to dage i New York - på mange måder en crazy by, men også en oplevelse jeg ikke ville være foruden! Forinden nåede vi dog en dag med sightseeing i Denver området, og besøgte både Museum of Nature and Sciense og mindemuseet med Buffalo Bill's grav - jeg føler mig lidt relateret til sidstnævnte, da jeg selv for nogle år siden nedlagt en bison på prærien i Nebraska!

Jeg var naturligvis på første færge til Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York. Dejligt at stå næsten hele alene derude på dette historiske sted.

Jeg nåede også lige en middag og Broadway musical "The King and I" på Lincoln Center den sidste aften i New York. Bagefter spadserede jeg forbi Metropolitan Opera, som jeg dog måtte nøjes med at drømme om, da sæsonen først starter i slutningen af september!

Times Square er et sted hvor man ikke sover tiden væk, men monumentet for 9/11 gjorde et stort indtryk på mig - tænke sig at religiøse fanatikere kan hitte på at dræbe så mange uskyldige mennesker. Heldigvis går livet videre i New York, og byggearbejdet omkring monumentet minder om et samfund der absolut ikke er gået i stå, eller lader sig kyse.

Årets foreløbig sidste jagtsafari ved Limpopo blev en god oplevelse med intensiv jagt og nogle dejlige gæster - en kom for fjerde gang, en anden for tredje gang, og sidste mand for anden gang, så det var endnu engang en genganger safari, som naturligvis startede med servering af hummer ved Limpopo Tented Camp.

På førstedagen havde jeg det uheld under jagten at blive bidt af en genstand af ukendt art - hvorvidt det var en slange, skorpion eller edderkop må stå hen i det uvisse, men pludseligt begyndte min arm at svulme op. Heldigvis kunne det klares med almindelig husgeråd og piller fra landejerens kone!

Starten ved floden var meget succesfuld, i det vi allerede efter 1½ døgn havde 3 smukke busbukke, og det er bestemt ikke nogen selvfølge.

At vi skulle få nedlagt to fine elandtyre var derimod ikke nogen overraskelse, da der er en rigtig god bestand af udvoksede tyre på området ved Limpopo.

Årstiden var også medvirkende til at vi fik fuldt hus med to fine kudutyre.

En enkelt flot impalabuk blev nedlagt af jægeren der ikke tidligere havde nedlagt denne art. De er lidt sværere at jage nu hvor brunsten er overstået og bukkene gemmer sig lidt.

Vor bayerske bjergschweisshund "Harald av Fjellstølen" er med overalt, og er tilmed meget fotogen. Tv. en vandbuk, dernæst en sortrygget sjakal, en stenbuk og en eland. Yderligere to stenbukke blev nedlagt (herunder).

En enkelt zebra blev det også til - lidt af en svipser, da en forkert blev udpeget, så den blev uden beregning!

Ikke mindre end 3 vandbukke tyre blev det til - har vi vist aldrig prøvet før!

Det sidste stykke vildt nedlagt var en vortesvin, og dermed havde alle tre jægere også nedlagt fine vortesvine orner. Beklager billedkvaliteten herunder, men synes alligevel de skulle med, så vore kunder kan se kvaliteten af orner nedlagt på en 5-dages jagt!

Denne uges jagt gik endnu engang til Limpopo Tented Camp, og involverede bl.a. en spændende pürsch på en virkelig stor eland tyr. Herunder ses tv. den traditionelle velkomstfrokost med hummer, og th. stemning ved lejrbålet om aftenen.

Vi startede hårdt ud med at nedlægge denne flotte vortesvine orne midt på eftermiddagen nede ved Limpopo floden. Vi bliver bare ved med at høste rekordstore svin på vort jagtområde ved Limpopo - takket være det faktisk at vi forsøger at undgå at skyde orner der ikke er udvoksede.

Allerede den første dag lykkedes det at opfylde jægerens højeste ønske - at nedlægge en god buskbuk, hvilket aldrig var lykkedes på tidligere safarier. Selvom vi fik en pragtfuld gammel buk med slidte horn, synes den meget trofæ fikserede jæger ikke den var helt stor nok. Det var buskbuk nummer to derimod, og så var der stor glæde!

Impalaen fik vi nedlagt på pürsch ved området nær Limpopo floden - spændende og krævende jagt, for de bare vakse og ifølge mange hundyr der holder vågent øje.

Højdepunktet for 17-årige Daniel var nok denne kudutyr, og med hele fem vildtarter nedlagt på den første safari nogensinde, må man sige at den unge gut fik en brandstart!

Der findes uden tvivl en ganske stor bestand af penselsvin ved Limpopo, men selvom jeg i over 30 år har jaget til fods på dette område på kryds og tværs har jeg aldrig tidligere pürschet mig ind på denne sky vildtart. En gang skal jo være den første, og denne heldige jæger fik en usædvanligt trofæ med hjem.

Den afsluttende trofæparade inden turen gik mod lufthavnen.

Som vi oplyste forleden, har Sydafrika indført nogle meget strenge regler for indrejse med børn under 18 år, og da denne familie checkede ind i Hamburg Lufthavn, havde de også medbragt både originale dåbscertificater, samt attesterede breve fra fraværende ekskone og hvad der ellers hører sig til. Alligevel fortolkede check-in personalet i lufthavnen papirerne som værende utilstrækkelige og nægtede at checke de to mindreårige piger ind. Enden blev at 3 personer rejste mod Sydafrika og faderen blev tilbage med de to børn. Først mandag morgen lykkedes det at få attesteret de selvsamme dokumenter på Dommerkontoret i Esbjerg, og derefter gik det mod Kastrup for en flyrejse med to dages forsinkelse. Vi underholdet familien i Pretoria imens, og omlagde jagten ved Limpopo, så der stadigvæk blev tre døgn, og det var med nogen lettelse, da vi om eftermiddagen kunne bænke alle deltagerne ved modtagelsen frokosten ved Limpopo Tented Camp. Planlægger man at rejse med børn skal man nøje gennemlæse dokumentationen på dette link

Så var vi omsider på jagt, og vi nåede inden solnedgang at nedlægge en fin impala buk.

Zebraen stod øverst på ønskesedlen, men det er ikke noget man per automatik nedlægger. Vi havde dog pürschet os en på en gruppe oryx antiloper, men opdagede til vor forbavselse at der både var elander og zebraer på stedet, så prioriteten blev i stedet zebraen, som desværre fik et lavt skud på bladet, som ikke var øjeblikkeligt dødbringende. 13,6 kilometers sporing senere fik vi skudt et par fangstskud, så kuglen midtpå var altså ikke den oprindelige kugle, som egentlig sad fint og ville have været dødbringende hvis den blot havde siddet 5 cm. højere.

Stenbukke er små vævre dyr, som kan være svære at nedlægge i begyndelsen af jagtsæsonen, men nu er græsset lidt mindre højt, og vi ser mange af dem - dog mest i de åbne græsområder, som er deres foretrukne biotop.

I de sidste minutter ved lukketid rendte vi ind i en fin nyala tyr, og det var for fristende, og dermed var jagten slut, og vi havde godt og vel indfriet vort løfte om gennemsnitligt et stk. vildt per dag i bushvelden!

Søren har tidligere arbejdet som assistent i Jensen Safaris, og han nedlagde i den forløbne weekend endnu to fine trofæer - en rød koantilope og en vandbuk, men iflg. ham selv var det allerbedste trofæ Kristina, som han friede til i et overraskelsesangreb på bredden af Limpopo floden, og selvfølgelig faldt hun straks for denne charmeoffensiv og sagde prompte ja, så nu kan Søren prale med at have nedlagt et tobenet trofæ ved floden!

I den forløbne uge gik turen til det østlige Kapland, som vi kun besøger en enkelt gang om året. Boniteten er ikke så god, og de mere almindelige arter bærer ikke ret gode trofæer i denne del af landet, så dem foretrækker vi at jage ved Limpopo, men til gengæld findes der nogle mindre almindelige arter, som gør området attraktivt. Herover er det en smuk almindelige rørbuk, og nedenfor en bjergrørbuk. Især bjergrørbukken er i rekordklasse.

Ugen var præget af særdeles dårligt vejr, med nedbør og gråvejr, men under en lille opklaring søndag, lykkedes det at nedlægge en grå dykkerantilope, hvorefter regnen styrtede ned igen.

Der er en stor bestand af buskbukke i denne del af landet, men trofækvaliteten står ikke helt mål med Limpopo - vi fik dog den sidste dag en fin gammel buk på pürsch - tv. er vor mangeårige partner Rex, som jeg har gået på jagt hos i 25 år. Han er 78, men still going strong, og vi havde nogle dejlige middag, hvor vi genopfriskede minderne fra mange dejlige jagtsæsoner. Vi ville også gerne have nedlagt ørkenlos, men vejret gjorde at vi kun kunne få hundekoblerne på job et par enkelte dage, og pga den megen nedbør, endte denne del af jagten resultatløs. Vovserne havde det til gengæld sjovt!

Familien fra sidste uges Limpopo jagt mødte os, efter nogle dages fotosafari, i det østlige Kapland, hvor faderen ønskede at jage nogle bestemte arter til samlingen. Herover er det lykkedes at nedlægge en bontebok og en oribi i øsende regnvejr, og herunder er det hhv. oribi og den lille blå dykkerantilope, som jages fra camouflerede skjul i bushen. Der skal lidt held til - især i det dårlige vejr, men den sidste morgen gav vor tålmodighed bonus.

I denne uge havde vi en kort, men udbytterig jagt ved Limpopo Tented Camp, hvor en familie med børnene Julius (12) og Valdemar (10) kom på genbesøg efter en 2 års pause.

Den første aften kom denne impala til vandhullet, og selvom Valdemar et par år tidligere, da han var 8 år gammel, havde nedlagt sin første impala, kunne han ikke stå for denne gamle tyr, og besluttede på stedet, at den skulle nedlægges, selvom den ikke var del af "fars kvote"! Kommer der senere et vortesvin forbi, snupper jeg den fra lommepengene bebudede Valdemar!

Både Julius og Valdemar fik nedlagt oryx antiloper - et par flotte trofæer til værelset derhjemme!

Valdemar var godt tilfreds med ornen - nedlagt på anstand ved et vandhul nær floden. Her er de to friske drenge tilbage ved campen.

Lige får solnedgang fik Julius sin drøm opfyldt om at nedlægge en vortesvine orne, og selvom der var lidt schweiss på stedet, var der ingen gris at se, så vi satte superhunden Harald av Fjellstølen på opgaven, og det tog mindre end et minus for ham at lokalisere ornen, så det sidste fangstskud kunne afgives.

På en tidlig morgenpürsch langs med Limpopo floden lykkedes det at nedlægge denne fine buskbuk, med meget lange horn, selvom de drejede minimalt.

Hulepindsvin er et sjældent bytte på en jagtsafari, da de er deciderede nattyr, og sjældent træffes om dagen, men på den seneste tids pürscher, havde jeg opdaget et par små kolonier af hulepindsvin, som lejligvis lod sig se sent om eftermiddagen og meget tidligt om morgenen. Efter en resultatløs venten i går aftes tog far og ældste søn med mig ud i morgenskumringen, og minsandten om ikke et af hulepindsvinene returnerede til dens hule og gav lejlighed til et hurtigt skud. Vi fandt dog ikke andet end nogle overskudte pigge, men et kig med vor spotlight ned i hullet afslørede hvad der så ud til at være et forendt pindsvin 1½ meter inde i hullet. Gode råd var dyre - jagthunden Harald av Fjellstølen har et personligt had til hulepindsvin, da de snupper hans mad om natten inde i campen, men et pindsvin på 25 kg kunne han ikke trække ud, og næste løsning var at putte jægerens lille søn ned i hullet, efter passende udgravning, og det lykkedes os efter en halv times masen og trækken at få monsteret ud i det fri. En sjov oplevelse, og jeg har lavet en lille film på YouTube Kanalen SafariJensen - tryk på dette link eller billeder herover for at se hvordan vi fik kalorius ud! https://youtu.be/5on4Tx6HB1w

Et par tilfredse gutter med høsten på kun 3 dages jagt - 2 oryx antiloper, 1 impala og 2 vortesvin og nogle oplevelser, som de givetvis aldrig vil glemme!

Den seneste uges jagt bød på en tur med hele tre blondiner, hvoraf de to døtre fik deres debut på hhv. jagt og Afrika jagt. Det blev til et fint familiebillede, da vi på fjerdedagen havde nedlagt to vortesvin tæt ved Limpopo floden. På ankomstdagen blev der, traditionen tro, serveret hummer med tilbehør ved ankomsten til teltlejren, men ellers var det en uge præget af hårdt arbejde efter en lidt sløv start, hvor tingene ikke rigtigt ville lykkes, men når enden er god er alting som bekendt godt, og alle fik nedlagt vildt og pürschet særdeles mange kilometer i bushen.

Første stykke vildt nedlagt var en flot gemsbuk (oryx) tyr - det kostede noget sporingsarbejde, selvom kuglen sad ganske godt lige bag ved bladet. Når enden er god er alting som bekendt godt, og man må sige at det var en fin debut for den unge kvindelige safari jæger. Snr. startede også vildt ud med en flot nyala tyr, men først på tredjedagen.

Far og den ene datter fik begge nedlagt impalaer - Snr's på en spændende morgenpürsch, efter at jeg havde spottet en gruppe bukke fra toppen af en vindpumpe.

Efter megen tålmodig venten nedlagde denne debutjæger en fin vortesvine orne ved et vandhul - den gik godt 200 meter med en fin bladkugle, og forårsagede en større eftersøgning med både mænd og hund, men lå dog forendt. Lige inden havde vi med Snr. haft en virkelig spændende pürsch ved floden, hvor vi overraskede en hel vortesvine familie, og da ornen endelig kom fri, var der kun min skulder til rådighed for anlæg. Det gik dog perfekt - ornen var død på stedet, og glæden var stor over dette dejlige trofæ.

Sidste uges safari var et dejligt far/søn arrangement ved Limpopo Tented Camp. Turen var en gave fra far til søn i anledning af en rund fødselsdag, og bestod af 5 dages jagt og afskydning af 1 eland tyr og 1 oryx tyr. Ikke så svær en opgave på denne årstid, men oryx'en skulle vise sig at blive sværere end antaget, selvom vi på talrige pürscher så masser af dyr. Herover er det et nysgerrigt vortesvin, som stiller sig an, men ornen var dog ikke stor nok til afskydning.

Traditionen tro serveres hummer ved første frokost, og her nyder vi det gode vejr ved kanten af Limpopo floden, med udsigt til Botswana og fiskeørnens skrig til akkompagnement.

Vi startede med nogle timers resultatløs pürsch, hvorefter jeg besluttede at tilbringe den sidste time inden solnedgang ved et vandhul. Efter kun 30 minutter skete miraklet - først kommer to elandtyre ind til vandhullet, og til slut var der faktisk hele 9 tyre. Tyren no. 2 fra højre var den største (se den tykke hals og lange bovlap) og jeg gav jægeren OK til at afgive skud, så snart den fik bredsiden til.

Det var så spændende at vi næste ikke turde trække vejret, men her afgives skud.

Jægeren havde i skyndingen glemt at tage højde for at vi sat ganske højt i hochstanden, og selvom skuddet på bladet var placeret perfekt, ramte det skråt ned under hjerte regionen, og tyren endte med at gå ganske langt. Takket været et godt samarbejde mellem hunde og mennesker og en god nyindkøbt håndholdt projektør lykkedes det dog at finde tyren i det tætte buskads og give fangstskud på halsen. En kæmpemæssig tyr med en meget tyk hals, så nu var halvdelen af fødselsdagsgaven indfriet allerede på første jagtdag!

Vi kom lidt let til elanden på første jagtdag, men til gengæld fik vi lov til at arbejde for oryx tyren. Vi så masser af dyr - hver gang vi kom tæt på var det beklageligvis enten hundyr eller unge tyre, men heldigvis nød både far og søn de mange oplevelser vi fik - her er det en flok sabel antiloper og vortesvin, som vi er kommet ganske tæt på.

Jægeren leverede et pragtskud på bladet til denne oryx tyr, som vi overraskede i tæt buskads på vor morgenpürsch - kun et kvarter efter at have forladt bilen. Vi så den fik en fin kugle, men lod alligevel vor nye jagthund Harald av Fjellstølen (Bavarisk Bjerg Schweisshund) gå på blodsporet, så den kunne få lidt mere rutine. Harald fyldte et år under opholdet, og har allerede haft flere fine eftersøgninger. Allervigtigst er den blevet særdeles jagtivrig, og tog en brav "kamp" med den døde gemsbok tyr.

Det sidste stykke vildt på turen blev nedlagt på aftenpürsch langs med floden - lige ved det sted, hvor Benny aske er spredt, og da jægeren også var en god ven af Benny, følte vi begge at han havde haft en finger med i spillet. Han ville i hvert fald have frydet sig over den fine pürsch til bukken, som stod i tæt krat, og det afstumpede højre horn vidner om en gammel buk, som har haft mangen en kamp med andre artsfæller.

Når vi kommer tilbage til campen om aftenen efter solnedgang, er der tændt op på bålpladsen, og der serveres G&T og snacks ved bålet, men nattens lyde begynder at komme frem udenfor. Det er det suverænt bedste tidspunkt på dagen, og mange gæster kommer tilbage år efter år for at opleve det ægte campliv på deres jagtsafari.

Denne kunde er en ven af huset og kommer hvert eneste år på jagt, men havde endnu aldrig selv nedlagt en kudutyr, selvom flere gæster og familiemedlemmer havde haft fornøjelsen. Derfor blev det i denne sæson til en solotur, og selvom vi tog til det fine kudu område ved Bushveld Vest, havde vi ikke det store held - først den allersidste eftermiddag lykkedes det at få en fin tyr, og forinden var der også nedlagt et vortesvin.

Nu er det blevet vinter og "rigtig" jagtsæson, hvor bushen åbner sig, og det er langt lettere at finde vildtet. Når mange af arterne tilmed er i brunst, går det jagtudøvelsen både spændende og udfordrende - ikke hver dag at man efter blot et kvarters pürsch på anden jagtdag render ind i en fin kudutyr som denne. Lidt modigt at tage et barn u. 2 år med på en sådan jagt ved Limpopo Tented Camp, men med en tålmodig hustru gik det fint, og familien blev hentet hver gang vi havde haft en heldig pürsch.

På ankomstdagen var det jægerens 27 års fødselsdag, og det blev allerede den første dag til en fin fødselsdagsbuk - en impala nede ved floden. Zebraen gik ikke helt så let, men på fjerdedagen kom også denne lidt svære vildtart i hus efter en meget lang gåtur i bushen.

Den sidste aften inden jagtens afslutning fik vi en grå dykkerantilope på pürsch - et sjældent stykke vildt at nedlægge, og tilmed lykkedes det den følgende morgen af finde en virkelig stor stenbuk, så det bliver et flot par at få op på væggen.

Vor assistent Philip udlevede også en drøm om at nedlægge en giraf - der var et afskydsdyr til salg på nabofarmen, og fik tilmed også en fin impala buk.

Den første uge af maj var det tid til vor årlige Kombijagt med springbukke drivjagt i Karoo ørkenen, kombineret med lidt trofæjagt, duejagt ved Pretoria og gåsejagt ved Oranjefloden. Lederen af gruppen var en garvet genganger, med en jagtkammerat fra Danmark og to kammerater fra Norge, som var ret nybagte jægere, og uden tvivl fik deres livs oplevelse og flere skudchancer end gennem 10 jagtsæsoner i de norske fjelde!

Nogle af jægerne benyttede også lejligheden til at jage farvevarianter af springbukke og nedlagde 2 hvide og 5 sorte springbukke.

Parade fra det sidste drev - den sorte buk har fået æren af at blive lagt på fløjen!

Der blev også tid til at par gåsetræk ved Oranjefloden - her er det nilgæs og sporegæs (sidstnævnte var meget talrige i år) og herunder en endnu større fugl - en hanstruds nedlagt efter en ganske omfattende jagtekspedition!

På trofæjagten blev nedlagt 2 oryx tyre, 1 hvidhalet gnu (herover), 1 steppezebra, 1 rød ko-antilope og 1 mankefår, så nu er fryseren i vort gæstehus i alvorlig grad fyldt op med vildtkød til den kommende turistsæson.

På ankomstdagen søndag, hvor vi egentlig blot skulle indskyde riflerne, lykkedes det at nedlægge et mankefår med et flot skud på langt hold - det er normalt et meget vanskeligt dyr at komme på skudhold af, så en heldig start for denne dygtige jægersmand!

Vor stolte Bayer Harald av Fjellstølen ser ud som om at det er ham der har fundet dem allesammen, men vi bruger nu ikke meget schweisshund på denne jagtform. Herunder har vor assistent Philip nedlagt to fine springbukke på første post.

I sidste såt blev vi advaret om at farmeren havde udsat en avlsbuk - indkøbt i dyre domme fra Namibia, for at højne størrelsen på både horn og slagtevægt i bestanden, men den var tydeligt afmærket med to røde øremærker, og skulle naturligvis ikke nedlægges. Well - det går ikke altid som præsten prædiker, og vi skal ikke nævne navne, men lad os sige at en håndværksmester fra roehakkerland præsterede at aflive avlsbukken, men da han allerede har lidt megen tort og spydige bemærkninger fra de medrejsende, har jeg valgt at camouflere hans identitet. Vi tænker på at lade den udstoppe og fremsende til yderligere hån og pinsel....!

Der var gang i slagtehuset i den uge - hele 57 springbukke blev flået eller skinnet og parteret, og lørdag morgen ved solopgang sagde vi farvel til Karoo og på gensyn i 2016, hvor vi allerede har solgt den første drivjagtsgruppe.

I slutningen af april gik turen tilbage til Limpopo for endnu en far/søn jagt, og højest på ønskelisten var en kudu og zebra til Jnr. og en oryx til Snr., og begge dele lykkedes mirakuløst, for det er ingen selvfølge på denne årstid. Herunder ses selve køkken-området i campen ved Limpopo Tented Camp, hvor vi har spenderet mange dejlige timer i årenes løb. Bl.a. blev køkkenet for nogle år siden udvidet, og senere suppleret med elektricitet, hvilket er en stor bekvemmelighed, når altså strømnettet er på. Vi oplever næsten daglige strømafbrydelser pga et statsligt monopol Eskom, som pga inkompetence og deraf manglende planlægning ikke længere formår at supplere permanent strøm til alle del af landet. Vi har heldigvis et back-up som tager højde for dette.

Jnr. fik zebraen, selvom det holdt hårdt - det kan være en af de sværeste vildtarter at jage, og i det her tilfælde måtte vi også på en halv dags sporjagt, hvilket dog var glimrende for vor nye sporhund Harald av Fjellstølen, som fik dejlig træning ud af den sag!

Jnr. fik nedlagt et dejligt vortesvin på pürsch ved Limpopo floden - her er landejeren Rudie med seneste hundeindkøb - en dejlig lille Jack Russel terrier tæve Sami-Sami.

Kuduen lykkedes på tredjedagen - ikke nogen let opgave på denne årstid, men det var en lykkelig jæger der kunne tage dette smukke jagttrofæ i øjesyn - han fik også gået nogle kilometer, inden det lykkedes, så alt sammen velfortjent.

Snr. fik allerede på første pürsch opfyldt ønsket om en oryx - den fik han dog også lov til at arbejde lidt ekstra for, men når enden er god, er alting som bekendt godt, og vi glædede os på hans vegne over den flotte gamle tyr med tykke horn.

En enkelt sortrygget sjakal måtte også lade livet - det er gratis at nedlægge sjakaler, da dette er en vigtig del af revirplejen.

Til slut blev der lejlighed til at lufte haglbøsserne i solsikkemarkerne nær Pretoria, og det var ikke mindst vore Labrador hunde Bruno og Thor begejstrede for - de fik løbet lidt af sommerfedtet væk, og alle havde en dejlig dag.

Begge disse vortesvin blev nedlagt på pürsch nede ved selve Limpopo floden.

En enkelt sjakal blev det også til - her er det Snr. der har leveret varen!

I den forløbne uge var igen tilbage ved Limpopo med en af vore tidligere gæster på genbesøg - denne gang med det ene formål at nedlægge et stor oryx tyr, og med Vorherres hjælp også en stor kudutyr. Det første lykkedes allerede efter et døgn - en særdeles god tyr, men trods en trodsig indsats i op til 40 graders varme fik vi ikke helt med kuduen. Det tog jægeren dog i stiv arm, for vi så meget vildt, og kunne have nedlagt toptrofæer af en stribe arter, hvis det havde været på programmet - bl.a. pürschede vi os helt tæt på to kæmpestore elandtyre. Vi tager nok kampen igen en anden gang, men så må det blive på en mere velegnet årstid i den egentlige jagtsæson, som går fra april-september. Vor nye Bayerske Bjergschweisshund Harald av Fjellstølen var naturligvis med på jagt igen.

Pürschture langs med Limpopo floden har i de seneste år fået et ekstra aspekt - foruden alle de almindelige dyr, og det rige fugleliv og aber og bavianer, støder vi nu også på sabelantiloper, som blev udsat for år tilbage, og har formeret sig fantastisk. Overskuds hundyr sælges stadigvæk for enorme summer levende, men vi kan i indeværende sæson for første gang tilbyde fine trofætyre til afskydning. Gratis er det ikke, men det er ikke dyrt, hvis man sammenligner basispriserne for en tilsvarende jagt i Zambia og Mozambique.

Vor assistent Philip skulle også lave lidt, mens vi rendte rundt på pürsch, og han fik ved denne lejlighed nedlagt et virkeligt godt vortesvin til trofæsamlingen. Philip er uddannet kok - sågar fra Søllerød Kro, og det har givet et helt nyt aspekt til assistent tjansen, da han også er yderligst nyttig i køkkenregionerne.

Se dette link til de sidste safarier i 2014 sæsonen

HUSK AT BESTILLE VOR NYE DVD "PÅ JAGT KLODEN RUNDT"
- se de første anmeldelser på dette link