|
Zululand
Jagten i Zululand drejer sig specielt om den sky Zululand nyala (udtales Ænjala) som er en udfordrende vildtart, der skjuler sig i tæt bevoksning og kun undtagelsesvis træffes ude i det åbne landskab. Derfor er pürchen på nyala spændende og fyldt med overraskelser. I samme område findes hvert år til afskydning enkelte rørbukke (common reedbuck) og vandbukke (waterbuck), og desuden grå dykkerantilope (grey duiker), impala, stribet gnu (blue wildebeest) og steppezebra (Burchells zebra). Vi råder over en fortræffelig og særdeles smukt beliggende camp i området, med udsigt til et imponerende vandfald. I denne camp er et værelse med dobbeltseng, samt et værelse med fire enkeltsenge. Jensen Safaris sørger selv for forplejningen og transporten under jagten i det sceniske og meget bjergrige jagtområde. Jagten kan gennemføres med ældre og svagt gående jægere, men det vil altid være en fordel, hvis deltagerne er rimeligt mobile. Jagten er altid baseret på tre dage i nyala området, og derefter flytter vi til et alternativt jagtdistrikt i Drakensbjergene (ca. 2½ times kørsel) hvor der kan jages eland antilope, blisbuk (blesbuck), stenbuk (steinbuck), oribi, grå dykkerantilope (grey duiker), bjergrørbuk (mountain reedbuck), springbuk og steppezebra (Burchells zebra). Her er også nogle nyalaer, men bestanden er ikke så tæt på det pågældende jagtområde, og desuden frigives der hvert år enkelte røde ko-antiloper (red hartebeest) og hvis kvotaen for rørbukke (common reedbuck) er opbrugt for området i Zululand, kan vi lave en udflugt til Natal Midlands, hvor der findes en meget stor bestand af disse interessante dyr. Jagtbare arter :
|