New Page 1

Denne side er en billedkavalkade fra de jagtsafarier som netop er gennemført indenfor de seneste måneder. Vor mening er at præsentere jagtåret efterhånden som det skrider frem, og vise vore kunder at vi tilstræber på kun at nedlægge fuldt jagtbare trofæer, altså veludviklede handyr. Vi ønsker også at give kommende jagtgæster en ide om, hvad man kan forvente at nedlægge på de antal dage de har til rådighed på det pågældende jagtområde.

Vi havde også fornøjelsen af en ung jæger - denne impala blev nedlagt under
en dejlig pürch langs med Limpopo floden - en spændende situation, hvor
en flok impala bukke var omgivet af en stor flok bavianer og en helt familie
af vortesvin. Gutten her var kun 15 år - der kræves ikke jagttegn for jagt i
Sydafrika, så principielt kan enhver deltage, når man altså har lært at ramme!

Såvel den stribede gnu som zebraen blev nedlagt på en virkelig barsk pürch,
hvor temperaturerne på visse tidspunkter var helt umenneskelige. Undervejs
blev der set 3 geparder og 1 ørkenlos, hvilket gav lidt ekstra spænding!

Mindste udbytte blev den lille stenbuk, som ellers ikke var lette at få øje på
i det meterhøje græs

Vandbukken gav os en lang ufrivillig pürch, men havde faktisk en god kugle fra
en lidt skæv vinkel.

Til gengæld stødte vi under eftersøgningen på denne flotte vortesvine orne,
midt inde i det allermest tætte buskads.

Nyala'en var vor debut på denne vildtart ved Limpopo, men vi regner med at
der i de følgende år vil blive frigivet flere tyre. Et virkeligt godt trofæ!

Det blev til en hurtig smuttur til vort terræn tæt på Sun City - afhentning kl. 04:00
om morgenen på The Palace of the Lost City og hjem til gæstehuset samme aften!
Øverst en flot stribet gnu, og nederst en impala buk

Endnu en minisafari, hvor det blev til en oryx og en impala.

Impalaen blev nedlagt ikke langt fra denne fine termitbo.
Efter jagten gik turen videre op til Coach House, efterfulgt med lidt mere safari,
men denne gang kun med kamera i Kruger parken. Hvorefter gæsterne kørte
til kongedømmet Swaziland, og ned langs Det Indiske Ocean, for at slutte turen i Durban,
og flyve hjem igen.

Vores minisafari produkt er blev en stor succes. Her er
det en jæger fra det sønderjyske, som nedlagde sig en
fin impala buk.

Nu flyder floden atter ved Limpopo !!
I mere end to år har det kun været en tør flodseng.

Denne ældre herre havde gået med drømmen om at komme på en safari i mange år.
Nu havde han fået afviklet sin forretning og havde tiden, så nu skulle det være.

Med et snapskud nedlagde han denne flotte 54" kudu tyr, inden den professional jæger nåede at få kikkerten for øjnene !!!

Da det var umuligt at komme ind til kuduen med noget køretøj, måtte vi dele den i to,
og bære den ud til farbar vej.

En nat blev vor tracker (sporer) vækket ved et værre postyr,
et eller andet var ved at æde hans høns!! Så i nattens mulm og mørke listede
han ud med en tændstik, da det var det eneste han havde ved hånden. Jeg så det ikke,
men det siges at han gav et hop over en meter da han fik øje på denne Ægyptiske kobra, som var i gang med at slå hans høns ihjel. Den nåede at nappe to, inden den blev stoppet korporligt!

Så havde vi dog en lidt hyggeligere stemning hjemme i campen. En gin og tonic nydes ved bålet, mens dagens oplevelser blev genopfrisket.

Lidt fast føde skal der jo også til. Denne dag stod desserten på nøddeparfait
med friske jordbær og passionsfrugt.

Back to work !!! Hvis det ikke var hårdt arbejde at nedlægge denne eland tyr,
blev det det i hvert fald hårdt da den skulle læsses.

+ 700 kilo

Vi havde desværre en anskydning af en oryx, så vi holdt meget øje med
gribbene de følgende dage.

Det var ikke svært at friste jægeren til at nedlægge endnu et vortesvin

Den sidste dag ved Limpopo fik vi denne waterbuck - så kunne vi godt med tilfredshed i sindet
flytte ned til Drakensbjergene, hvor safarien skulle fortsætte, de følgende dage.

På toppen.

Et velplaceret skud afsluttede safarien, til denne blisbuk. Så blev riflen lagt på hylden
og kameraet fundet frem.

Den sidste dag stødte vi på dette syn. Gribbene havde fundet et dødt stykke kvæg, som de holdt festmåltid ved. I over en time, holdt vi på under ti meters afstand, det blev til adskillige ruller film.

****

Kære Holger og Benny.

Vel hjemkommen til familien i Odense vil jeg takke for kortet med ”Tak for besøget”, og med opfordringen til KLAGER? Det er mig komplet umuligt at finde et eneste punkt at klage over. Tværtimod er jeg fuld af taknemmelighed over al den venlighed, hjælpsomhed, omhu samt forplejning, som alle udviste. Alle mine ønsker blev opfyldt omgående, maden var perfekt, kørselen blev afviklet efter omstændighederne nobelt, og kammeratskabet i vognene var fint. Benny havde styr på alt!

Til slut en stor tak fordi I alle deltog så varmt i virkeliggørelsen af min livsdrøm.

Med varm jægerhilsen

Vagn

Årets første jagt i Uganda, kan man hvis roligt sige gav en samling trofæer, der bliver
meget svær at stikke noget andet steds i Afrika.

Defassa waterbuck

Vortesvin

Topi

Ingen andre steder i Afrika kan man nedlægge impalaer i denne kaliber.

Årets første safari, var en to dags tur til Limpopo. Og allerede den
første eftermiddag, lykkedes det os at få nedlagt denne rigtig fine impala.

Billedet her blev taget et par sekunder før impalaen blev nedlagt.
En mere behagelig skydestilling kan ikke tænkes !!!

Så var der lidt at gå i gang med for skinnerne. De har prøvet det mange gange før,
en halv time senere hængte den i kølerummet, og skinnet var saltet.

Den sidste morgen fik vi os pürch'et ind på en flok oryx. Selv med et lungeskud gik den over en kilometer. Oryx er og bliver bare et skudstærkt stykke vildt....

Her er en rapport fra jægeren som lige er hjemvendt (brev sendt til venner og bekendte):

Netop hjemvendt fra smuttur til Sydafrika. Igen rejste jeg med Holger fra www.jensensafaris.com og kan det varmeste anbefale at du benytter dig af hans services. Udover jagt på det meste af det afrikanske kontinent, har han alle mulige tilbud på alm. Safari og hygge, golf og sol ferier.

Jeg tog til Sydafrika for at møde en kammerat og sammen med ham sparke vores bygge projekt i gang. Vi valgte så at kombinere business and pleasure og tog på jagt safari i bushen. Det koster kun kr. 5000 for 3 dages jagt, ”all inklusive, ophold, transport, jagt, våben osv. Men dyr der skydes koster ekstra, alt efter hvilke der nedlægges. Det jagtområde vi rejste til, ligger helt oppe ved grænsen til Botswana, fysisk på selve bredden af Limpopo River (der hvor elefanten ifølge savnet får sin snabel) som deler de 2 lande.

Jeg har aldrig været på rigtig jagt før og det er ca 15-18 år siden jeg sidst har skudt med en riffel (uden rekyl) i militæret, og inden jagten fik jeg kun 2 prøveskud med riflen. Men anyway, glædede mig helt vildt, så vi tog derop med Benny ( jæger/guide) og hans (assistent) Jes.

Dag 1.
Pakning og transport til Limpopo. Så tog vi ellers på jagt ved 14 tiden. Inden afgang havde vi fået at vide at de for 8 dage siden, havde spottet en løve blot 8 meter fra bilen. Så det var med stor spænding når vi stod af bilen og på fods begav os ind i bushen. Når der er sommer i Sydafrika (som nu!) er der også ret regnfuldt og det gør at det hele er super grønt og tilgroet og vi havde svært ved overhovedet at spotte dyrene. Målet var at skyde mindst én antilope og helst også få et Zebra skind med hjem

Efter ca. 1,5 time spotter vi et vildsvin (vortesvin) og hopper af bilen og fortsætter til fods. Jeg kaster et skud efter det gennem krat og grene men rammer den desværre et eller anden sted i munden i stedet for i brystet og den løber. Vi får kaldt på sporhunden og sætter efter den. Efter 1,5 times søgning er vi nødt til at give op, da blodsporene forsvinder og vi gennem ind i område med en masse andre spor. SURT SHOW

I flere timer kører vi rundt, men dyrene er ”usynlige” Lige ved sol nedgang spotter vi så en stor antilope flok af arten Impala og bag ved den står en flot han. Vi kører bilen ind til siden og sniger os tættere på. Hunnerne forsvinder, men bukken bliver stående midt på sporet så vi maver os ud i kanten af sporet, da vi kommer i stilling går den halvt ind i bushen og jeg har ikke skud, men så kommer den ud igen og står med front direkte mod os, og stirrer. Benny spørger om jeg kan holde riflen rolig, og jeg ligger mig hen over hans ryg og rammer den forfra i brystet på 170 meters afstand. Den hopper helt vildt i luften og springer ind i bushen, så vi og sporhunden, går derop for at finde den. Vi finder den ca 300 meter inde i krattet hvor den kæmper, men dens skulder er smadret og den kan ikke løbe, så Benny tager sin jagtkniv frem og stikker kniven i hjernen på den mens jeg holder dens farlige horn. Og mit første dyr er nedlagt.

Så tager vi fotos og kører til skinner pladsen, så den kan blive flået. Det tager de 3 sorte ca. 15 minutter, så er den skindet og klar til at ryge i et kølerum.

Godt trætte efter en lang jagt kører vi til teltlejren og slapper af, mens Benny og Jes forbereder en 3 retters middag, med lakseforret, T-bonesteaks og iskager til dessert. Så vi sidder midt i bushen ved bålet og råhygger til langt ud på aftenen – super hyggeligt

Dag 2.
Starter med kaffe kl 0500 og så er det ellers derud af. Min kammerat ville hellere sove længe og arbejde. (han havde fået minimal internet forbindelse til en mast i Botswana) så farmeren der havde jagten (Rudy) tog med. Vi spotter en zebra flok på 3 dyr og jeg tænker: Hvor svært kan det være at skyde en pony, HA ! Zebra er nok de mest udspekulerede dyr jeg nogensinde har oplevet. De spurter af sted og tilbagelægger store afstande, og når de gør holdt. Gør de det i halvbue så vi når vi følger deres spor kommer til at gå med vinden i ryggen og de så igen får fært af os. På den igen, ud over bush stepperne. Efter 1,5 time giver vi op. Er helt smadrede og går tilbage til bilen og kører videre. Endnu ingen held ved frokost tid, så vi tager en middagspause og kl. 14 går det derudaf igen.

Vi spotter en kæmpe antilope – Irox og hopper af vognen. Jeg kommer på skudhold og forsøger at at ramme, den er lidt lang ude, MEN MISSER – gud fader bevares en amatør. Vi har en sort tracker med, Louie og han insistere på at vi følger den. Det er nemlig således at hvis dyret blot er anskudt, også selvom vi ikke finder den, koster det normal jagt/trofæ afgift. Så i bagene hede følger vi dens spor på tværs over kontinentet ( føles det J ) Efter ca 1,5 time erkender vi at den ikke er ramt og vi går videre gennem bushen og lander ved en indtørret sø. Her får vi øje på en vildsvine flok og udvælger en han, der sniger sig gennem bushen. Jeg prøver igen og GUD FADER BEVARES om jeg ikke rammer ved siden af igen. Nu er jeg overbevist om at jeg er elendig skytte OG at geværet er noget lort. SUK – svinet skal trackes igen, vi vandrer i evigheder uden at finde blodspor. Til sidst giver vi op, og jeg sidder bandende og svovlende i bilen og da vi kører forbi nogle af farmerens køer, er de i overhængende fare....

Benny er efterhånden også træt af at høre på mit pis om, hvor dårlig hans yndlings riffel er. På vej til lejren spotter vi et vildsvin et lille stykke ind i bushen, vi får stille og roligt taget farten af bilen, hopper af og sniger os gennem krattet. Og sørme om den ikke står der endnu. Den er gammel, blind og døv åbenbart. Men kæmpestor så ”gud bedre det” jeg rammer svinet lige i hovedet ( som i ved er vortesvin ligesom Pumba, fra Disney filmene, og hovedet er ret stort.) Sporhunden hører svinet skrige og hopper ud over siden på bilen og spurter op og går til angreb på svinet. På det tidspunkt har vi den dag nok gået ca. 35 kilometer gennem bush (LAAAANGT) så da svinet springer op og forsøger at undslippe, er der ikke 10 vilde heste der kan få mig til at tracke den i mørke i endnu en 1,5 times søgen, så river riflen til skulderen og knalder den en. Dens normalt kæmpe hug tænder er slidt ned og den hoved er sindsygt grimt. Hjem skal den og hovedet skal udstoppes og hænges op til skræk og advarsel

Vi er alle helt smadrede, kan knap gå på vores ben og kører blot forbi skinner pladsen og smider svinet af til de sorte og så er det hjem til lejren og blive forkælet af Benny og Jes. Trods det at Benny var med på hele turen, springer han rundt, kokkerer og forkæler os med gin og tinic, chips og får igen tryllet en 3 retters frem. Struds og Impala kød er der på menuen og bålet. Peter og jeg kommer i gang med at fortælle røver historier (vi kan mange) , det bliver halvsent den aften. Jeg mistænker min kammerat for at blevet lidt småfuld på et tidspunkt, da han begynder at fable om at han godt kunne tænke sig at blive far. Ja! Ja! Lad os nu se!!!

Dag 3.
Næste morgen op igen kl 05. Vi har vel ca. gået 50 kilometer i uvejsomt tærren på 1,5 dag og mine ben er fuldstændigt stive som beton, ømme og smadrede og jeg vralter op til bilen og kravler om bord. Det er en skøn solskinsmorgen og vi tager Louie, trackeren, på vognen og kører ud i den fantastisk flotte Afrikanske natur.

Efter ca. 1,5 times kørsel uden at have set nogen dyr af betydning, hopper vi af bilen og begiver os gennem tæt bush, mens vi leder efter spor efter en Orex eller en Kudu (en anden stor antilope) går vi frem mod en udtørret sø, hvor Benny mener der er chance for at spotte nogle dyr. Vi ser et par Impala i gang med brunst og territorie kampe, som taget ud af en Animal Planet udsendelse, er de ca 50 meter fra os i gang med kæmpe og lægger slet ikke mærke til os. Så kommer der 2 andre Impala bukke, brølende og stangende rundt bag om os og bushen er fyldt med lyde fra hannernes kamp. Et fantastisk ”real life, show” Afrika er bare det fedeste land at rejse til !

Efter 1,5 times pürch gennem bushen, får vi så endelige øje på 3 Oryx antiloper der står og slikker på en salt sten og i ly af larmen fra Impalaerne, sniger og kravler vi os tættere og tættere på. Jeg er vildt nervøs for at 1: At de får fært af os og løber og 2: Jeg ikke rammer dem og jeg igen er en total fiasko som jæger. Vi sniger os ud gennem en busk og jeg får rettet geværet mod dyrene og Benny hvisker advarende at jeg må skyde da jeg kan risikere at skyde gennem den første Oryx og kun såre den næste, der står bagved. Oryx er som du kan se på billederne kæmpe stor, vejer ca 140-160 kg og er ligeså høj over ryggen som en hest og med ca 1 meter lange spidse horn, som den MEGET gerne bruger til at forsvare sig med.

Jeg syntes det hele er ret fantastisk og super spændende. Jeg står med tilbageholdt åndedræt og blodet pumpene og prøver at slappe af, mens jeg venter på at dyrene skal flytte sig fra hinanden. Vi vil skyde hannen i midten, men den vender sig om og Oryx’en til venstre bliver fri. Den har lidt mindre horn, men hva’ faen, jeg squeaser skuddet af og rammer den umiddelbart bag ved hjertet og i lungen (jeg skal altså have det gevær indstillet til MIN skydning snart ) Trods det at dyret er dødeligt ramt, springer det af sted i fuld fart. Vi sætter efter den og lander i et område FYLDT med spor i alle retninger, Benny, Louie og jeg søger rundt i alle retninger. Efter en ½ time får vi fat i sporet og ganske rigtigt lidt efter finder vi store blodpøle på jorden. Da vi nærmer os i krat ryger Oryx’en ud af sit skjul og drøner af sted, os efter den, Benny og Louie med blikket fast mod jorden og jeg med geværet klart, hvis antilopen i dødsangst skulle finde på at angribe os. Endnu engang finder vi det under et stort træ, men vi ser kun røven af den, da den galoperer derudaf.

Benny er bange for at dette her skal fortsætte hele dagen, så han beslutter at dyret skal have lov til at ligge sig og dø, og vi imens henter bilen frem. Jeg er ikke så meget for det, havd nu hvis vi ikke kan finde sporet. Afrika er ret stort Benny er eksperten, så han bestemmer. Bilen holder af H.. til, så ”Louie go get the car, fast” og den sorte får lov at løbe. Vi sidder så i bagende hede og drømmer om cola og vand, som vi har medbragt i kølebokse på bilen.

40 minutter efter kommer bilen og Louie, vi er fuldstændigt dehydrerede og tanker op, mens jeg står og tripper. Oryx’en er ligesom Kudu’en en af de flotteste antiloper i Afrika og jeg er KLAR ! Af sted med næsen i sporet igen. Benny og Louie går til højre for mig, da jeg spotter Oryx’en under en busk, jeg kalder på de andre og de spørger om den er død ?? I det samme rejser den sig op og vil løbe igen, så i bedste Western stil knalder jeg kasteskud af sted og rammer den i ryggen, skuddet er ikke særligt godt, men den falder om igen og jeg melder ”NU er den! og vi løber hen til den. Benny mener den vil dø om lidt, så han går af sted for at hente bilen, mens Louie og jeg bliver tilbage. Vi står 4-5 meter fra den og "holder vagt", så begynder den rejse sig op og vil prøve på at løbe, så jeg tager sigte igen, denne gang direkte efter dens hjerte, og KLIK. Benny den nærig røv har ikke fyldt magasinet op, så vi brøler på ham at skal komme. Han kommer stæsende, jeg får genladt lynhurtigt og denne gang tager roligt sigte og dræber den med et skud direkte i hjertet (på 4-5 meter kan jeg ramme hvad som helst ) Endelig dør den, og jeg er den sejeste jæger i skoven. Vi får slæbt dyret ud i det fri og får taget de obligatoriske foto. Så får vi kæmpet antilopen op på bilen og kører videre.

Det er nu bagende hedt, ikke en vind af betydning rører sig og temperaturen sniger sig op på ca. 36 i skyggen. Lidt i 10 ser vi en flok zebraer, 10 styks, dundre derudaf langs bilen og 400 meter foran os krydser de sporet og forsvinder i bushen. Vi tænker, hva’ fa’en, døden skal have en årsag. Kører frem, sender Jes tilbage til skinner pladsen med Oryx’en, beder ham returnere hurtigt og vi sætter efter zebraerne. Skindet SKAL med mig hjem til Danmark. Vi sætter næsen i jorden og daffer derudaf. Sporet efter de 10 zebraer er nemt at følge, men de løber jo ligesom noget hurtigere end os og vi daffer og daffer derudaf. Vi finder flere steder deres standard teknik med at gå i halvbue, græsser, mens de får færten af os – SUK ! Bushen er fyldt med lyde fra alle mulige dyr, cikaderne larmer løs og det er faktisk en fantastisk oplevelse, men da vi indser at nu er de f....b.... zebraer på vej retur hvor vi kom fra, gi’r vi efter ca 1,5 time op. Desværre er vi en milliard kilometer fra bilen og i bagende hede slingrer vi retur, Benny, der jo er den sejeste jæger, beder Louie om at tage ham på ryggen, men Louie er en slapsvans og siger nej. Jeg selv er nødt at forrette nødtørft i krattet, med geværet i hånd og skulende ud i bushen og NEJ, der ikke toiletpapir i bushen.

Da vi kommer ud på sporet igen, efter i alt 2 timers vandring gennem bushen i bagende hede, kan vi se bilen ca. 1,5 km væk. Vi råber på Jes, men han ligger og sover og jeg har bare vildt lyst til fyre et varsel skud af, men geværet og jeg, er jo ikke just gode venner. Så det er fremad og piftende henad sporet. Op på bilen, tømme alt hvad vi har væske og tilbage mod lejren. Så troede jeg vi skulle pakke, men nej! Kæmpe frokost bord blev der anrettet, mens jeg gik under bruseren og fik en velfortjent bad. Jeg havde nu på ca 2 dage gået 75 km og var helt smadret, svedig, forbrændt, men opfyldt af stor indre glæde.

Afslutning.
Jeg har som sådan jo aldrig været den store jæger, men jagt safarien, var en AHA oplevelse. Det er fantastisk hårdt og varmt, og hold kæft, hvor er det svært at komme på skudhold og så også skulle ramme! Dyrene har MEGET bedre udviklede sanser end vi har og når vi gik ”pyrsch jagt” har dyrene alle chancer, i hvert fald i det terræn vi gik i. Så når det lykkedes med hjælp fra Benny og Louie og Big Berta (det kalder Benny sin yndlings riffel) Så er det bare den fedeste natur oplevelse.

Alle dyrene, Impalaen, svinet og oryx’en bliver sendt til konservator, det tager ca. 5-6 måneder, og så bliver trofæerne sendt hjem til Danmark og skal op og hænge på væggen herhjemme (de kommer til at fylde lidt.

Det går forrygende med safarierne i Uganda - vi kan på nuværende
tidspunkt melde udsolgt i Uganda for 2006 jagtsæsonen, og er allerede
startet på 2007 sæsonen !!

De to jægersmænd nedlagde fire bøfler tilsammen
Der var tale om en slags oprydningsmanøvre i årets sidste ledige licenser

Endnu en bøffel.

Hjemkomsten til campen!!! Det går lystigt for sig - en dag der ikke sådan lige vil blive glemt.

Årets sidste jagt var en mini safari på Bushveld Vest terrænet.
Vejret var ikke helt med os på denne 1-dags jagt, men trods det lidt kedelige vejr, lykkedes det os at nedlægge først en impala, og sidst på dagen en blue wildebeest.

Et fint skudt med 300'eren slukkede lyset for denne impala buk.

Før og efter....
En brand som var startet på nabo terrænet, var skylden i at campen som vi benytter
på dette terræn, brændte ned for en måned siden. Heldigvis skete det uden for "hovedjagt" sæsonen,
- vi er blevet stillet i udsigt at den vil står klar til næste jagtsæson.

Vi havde nogle varme dage på denne sæsons næstsidste jagtsafari.
Et par og fyrre grader i skyggen, gjorde at det næsten var uudholdeligt
at opholde sig i solen midt på dagen. Parret her havde sammen
taget dansk jagttegn for et par år siden, så de var ikke gamle i "faget"
- trods det gik det rigtig fint. Har poserer parret med hustruens impala.

Oryx'en var endelig ikke på "programmet", men meget kan ændre sig, når først situationen byder sig, heldigvis da, det er vel det der gør en safari så spændende - muligheden for på et jagtområde at træffe

Også vortesvinet var en tillægsgevinst....Hvem kan sige fra til sådan en !!!!

Parret havde fået en bestilling på to zebraer, til deres to døtre. Det var lidt af en opgave,
hvor zebraerne ikke var særlige samarbejdsvillige - vi måtte virkelig kæmpe for dem. Hvis man tror at en zebra er "bare" noget man går ud og nedlægger, kan man roligt tror om, spørg bare parret her !!!!!

Der blev til gengæld set mange eland antiloper, og vi havde nogle fine chancer til nogle rigtig gode tyre.

Inden vi smuttede tilbage til vore gæstehus i Pretoria, en dag før beregnet, da gæsterne
ikke ønskede at nedlægge mere, kørte vi lige en tur op for at se grænseovergangen til Botswana,
over Limpopo floden.

Flod og flod er så meget sagt, lidt dansk vejr kunne godt bruges her !!
Der har ikke været vand i floden de sidste to år, i dette område, da det ikke er flodens udspring
der får den til at flyde, men alle de bifloder som løber i Limpopo floden undervejs til det Indiske ocean. Indtil nu er der faldet 15 mm. i denne regnsæson.....

To gengangere havde bragt deres respektive hustruer med på safari -
det skulle de hvis aldrig have gjort, for nu er det slut med at tage på safari alene.
Den slags kan man nemlig meget hurtig vænne sig til !!!!

Den nye indskydningsbane ved Limpopo blev indviet på denne safari.
En mindre justering og vi var klar til at tage på jagt.

Denne jæger fik ikke en stenbuk på hans første safari. Det gjorde hans så noget ved på den anden,
det blev nemlig ikke til mindre end to stenbukke - en den første dag og en på den sidste jagtdag.

Gnutyren forlod skudstedet, men var meget nem at følge. Der var meget schweiss hele vejen op
til det sted hvor den forendte - ca. 70 m. fra skudstedet.

Skuddet til denne meget fine vandbuk, havde taget halspulsåren. Så efter en times "tracking",
kom vi op til den igen, hvor den ikke var i stand til rejse sig igen, og vi kunne give den fangst.

Det blev til to grå dykker-antiloper på de tre dage. På denne årstid er de lidt nemmere at se,
da vegetationen er meget sparsom, den første regn er endnu ikke faldet ved Limpopo.
Det har med andre ord ikke regnet i over seks måneder.

Den sidste morgen fik vi chancen til dette vortesvin. Det er ikke alle der er så heldige at få
et svin i fødselsdag gave (jægerens hustru havde nemlig fødselsdag), så hun fik lov til at bestemme om den skulle udstoppes helt eller "bare" hovedmonteres !!!!!!

På vej tilbage tilbage til campen den sidste morgen stødte vi på en flok røde ko-antiloper,
og efter en mindre skudduel, løb jægeren til venstre af med trofæet....

****

Mens Benny jagtede rundt ved Limpopo læssede "bossen"
hundene og drog til Bushveld Vest, hvor vi på grund af en nylig
ildebrand, som bl.a. havde destrueret lodgen på området, var
nødt til at indlogere os på et nærliggende hotel. Efter en intens
jagt nedlagde vi denne særprægede kudutyr.

Det var lige ved at blive for spændene da vi nedlagde denne oryx.
På et tidspunkt var vi nærmest omringet af oryx, og vi var godt klar
over at der snart skulle skydes, før de ville få færten af os.
Vi tog dette dejlige billede lige da solen var gået ned.

Skuddet her sad en smule for lavt, det resulterede i at der næsten
blev brugt en hel dags "tracking" inden den vi kom til skud igen. Her
rejste svinet sig og stak af igen. Heldigvis stillede den lille vakse terrier den igen,
hvor der så bød sig endnu en chance.

Til slut gik "sønnike" så i aktion. Den sidste morgen nedlagde han denne fine impala med et perfekt skud, med den lille 222'er. Bukken løb under 40 m. hvorefter den forendte. Der kræves ikke jagttegn for at gå på jagt i Afrika, så selv om man "kun" er 12 år, kan det sagtens lade sig gøre at tage med far på safari,
og jage helt lovligt !!!

Safarien startede i den nordlige del af landet, hvor vi skulle jage
den majestætiske sabel. Det lykkedes os at komme på skudhold
af denne tyr på andendagen.

Efter sabel jagten kørte vi til Drakensbjergene, hvor der bla. skulle jages nyala.
Men først fik vi lige en chance til denne blisbuk.

På vejen tilbage med blisbukken fik vi øje på denne nyalatyr. Efter en kort pürch hvor vi måtte helt
ned på knæ og albuer, kom vi helt ind på under 30 m. Efter skuddet sprang tyren ca. 50 m.
hvor jægeren måtte give den et skud mere. Så inden vi havde fået den ud til farbar vej,
var det blevet meget mørkt, som det ses på billedet, og vi var blevet godt forrevne
af at gå i mørket i det uvejsomme terræn.

Det var lidt af en pürch vi havde til denne stenbuk. Som det kan ses på billedet,
var der ikke meget at gemme sig bag. Så da det lykkedes os at komme ind på 120 m. afstand,
var vi enlig ret stolte af os selv, og besluttede at det ville være umuligt at komme nærmere !!

Et trofæ billede bliver taget, i det åbne landskab. Hvor vi bla. også stødte på oribi,
på vores pürch, som ikke længere må jages på dette terræn.

En glad jæger med en fin ørkenlos, og hunde teamet der gjorde et godt stykke arbejde.

Godt begyndt, er halvt fuldendt. Safarien kunne ikke gå helt galt med sådan en start.

Jagtcampen som vi bor på, når vi jager i det Østlige Kapland ses i baggrunden,
hvorfra vi har en helt fantastisk udsigt.

Det var ikke rigtig godt jagtvejr vi havde da vi nedlagde denne fine Cape bushbuck
- blæst og et par enkelte regnbyger.

En af aftenerne stod den på Cape grysbuck (gråbuk) jagt. Som en lille sidegevinst fik
vi også en grå dykkerantilope.

To stenbukke blev det også til. Her den første, som var et særdeles flot eksemplar.

Der var ingen tvivl om at klipspringeren var safariens sværeste bytte. Men ved middagstid,
hvor det var gået hen og blevet meget varmt, fik vi en chance på over 200 m. til denne buk.

Den "gamle kan godt endnu"!

Den formastelige Benny tillod sig i denne måned at holde ferie (med passende ind-
hold af jagt i Danmark og Ungarn....!), men begivenhederne i den forløbne uge vi-
ser at godt nok er han en supergod jæger, men den gamle kan altså også godt end-
nu - en 5-dages jagt ved Limpopo sikrede gæsterne er række flotte trofæer!
Vi lagde ud med en 54½" kudu med en facon der gør den til en drømmekudu!

For nu at blive i den store afdeling, så skød vi også en smuk elandtyr - den store
doglap og de lange hår på panden viser at der er tale om en virkelig gammel
tyr, selvom en ung tyr ville have haft længere horn.

Og da måtte vi erkende at vi savnede Benny "Bomstærk", for at få sådan en krabat
læsset op på bilen kræver sin mand. Dødvægt på denne tyr var 800 kg!

Endnu et dejligt gammelt trofædyr - en oryxtyr med slidte, men meget tykke horn

Waterbucken blev nedlagt med en fin bladkugle i de sidste minutter lige før solnedgang

Det blev også svinenes uge - læg mærke til det typiske at tanden i den ene side er
kortere end i modsatte side - det skyldes at vortesvinet ligesom elefanten har en
"arbejdstand", som den anvender til at grave rødder op fra undergrunden, og det
forårsager så slitage og risiko for at brække de tynde tandspidser.

Stenbukken er et lille smukt og vævert dyr, som altid er et populært jagtobjekt

Vor assistent Jens Peter havde i weekenden imellem de to jagtsafarier helt til at
nedlægge dette penselsvin - et relativt sjældent jagtbytte, da svinene er meget
sky og mest færdes ved nattetide, og minder på den facon om alm. vildsvin

Benny gennemførte også en fin jagt med to jægersmænd inden han drog på ferie

Svinene måtte også i denne uge holde for, men de er også mangfoldige ved Limpopo