New Page 1

2005

September / Oktober

To gengangere havde bragt deres respektive hustruer med på safari -
det skulle de hvis aldrig have gjort, for nu er det slut med at tage på safari alene.
Den slags kan man nemlig meget hurtig vænne sig til !!!!

Den nye indskydningsbane ved Limpopo blev indviet på denne safari.
En mindre justering og vi var klar til at tage på jagt.

Denne jæger fik ikke en stenbuk på hans første safari. Det gjorde hans så noget ved på den anden,
det blev nemlig ikke til mindre end to stenbukke - en den første dag og en på den sidste jagtdag.

En rigtig fin gnu tyr (blue wildebeest).

Gnutyren forlod skudstedet, men var meget nem at følge. Der var meget schweiss hele vejen op
til det sted hvor den forendte - ca. 70 m. fra skudstedet.

Skuddet til denne meget fine vandbuk, havde taget halspulsåren. Så efter en times "tracking",
kom vi op til den igen, hvor den ikke var i stand til rejse sig igen, og vi kunne give den fangst.

Det blev til to grå dykker-antiloper på de tre dage. På denne årstid er de lidt nemmere at se,
da vegetationen er meget sparsom, den første regn er endnu ikke faldet ved Limpopo.
Det har med andre ord ikke regnet i over seks måneder.

Den sidste morgen fik vi chancen til dette vortesvin. Det er ikke alle der er så heldige at få
et svin i fødselsdag gave (jægerens hustru havde nemlig fødselsdag), så hun fik lov til at bestemme om den skulle udstoppes helt eller "bare" hovedmonteres !!!!!!

På vej tilbage tilbage til campen den sidste morgen stødte vi på en flok røde ko-antiloper,
og efter en mindre skudduel, løb jægeren til venstre af med trofæet....

****

Mens Benny jagtede rundt ved Limpopo læssede "bossen"
hundene og drog til Bushveld Vest, hvor vi på grund af en nylig
ildebrand, som bl.a. havde destrueret lodgen på området, var
nødt til at indlogere os på et nærliggende hotel. Efter en intens
jagt nedlagde vi denne særprægede kudutyr.

Det blev også til to impalaer til spejlarrangementet derhjemme!

Kuduen leveres ved det delvist nedbrændte slagtehus

****

Det var lige ved at blive for spændene da vi nedlagde denne oryx.
På et tidspunkt var vi nærmest omringet af oryx, og vi var godt klar
over at der snart skulle skydes, før de ville få færten af os.
Vi tog dette dejlige billede lige da solen var gået ned.

Skuddet her sad en smule for lavt, det resulterede i at der næsten
blev brugt en hel dags "tracking" inden den vi kom til skud igen. Her
rejste svinet sig og stak af igen. Heldigvis stillede den lille vakse terrier den igen,
hvor der så bød sig endnu en chance.

Til slut gik "sønnike" så i aktion. Den sidste morgen nedlagde han denne fine impala med et perfekt skud, med den lille 222'er. Bukken løb under 40 m. hvorefter den forendte. Der kræves ikke jagttegn for at gå på jagt i Afrika, så selv om man "kun" er 12 år, kan det sagtens lade sig gøre at tage med far på safari,
og jage helt lovligt !!!

****

Safarien startede i den nordlige del af landet, hvor vi skulle jage
den majestætiske sabel. Det lykkedes os at komme på skudhold
af denne tyr på andendagen.

Efter sabel jagten kørte vi til Drakensbjergene, hvor der bla. skulle jages nyala.
Men først fik vi lige en chance til denne blisbuk.

På vejen tilbage med blisbukken fik vi øje på denne nyalatyr. Efter en kort pürch hvor vi måtte helt
ned på knæ og albuer, kom vi helt ind på under 30 m. Efter skuddet sprang tyren ca. 50 m.
hvor jægeren måtte give den et skud mere. Så inden vi havde fået den ud til farbar vej,
var det blevet meget mørkt, som det ses på billedet, og vi var blevet godt forrevne
af at gå i mørket i det uvejsomme terræn.

Det var lidt af en pürch vi havde til denne stenbuk. Som det kan ses på billedet,
var der ikke meget at gemme sig bag. Så da det lykkedes os at komme ind på 120 m. afstand,
var vi enlig ret stolte af os selv, og besluttede at det ville være umuligt at komme nærmere !!

Et trofæ billede bliver taget, i det åbne landskab. Hvor vi bla. også stødte på oribi,
på vores pürch, som ikke længere må jages på dette terræn.

****

En glad jæger med en fin ørkenlos, og hunde teamet der gjorde et godt stykke arbejde.

Hundene har sat ørkenlossen...

På vej ud af bushen med byttet, som vi allerede fik den første morgen.

Godt begyndt, er halvt fuldendt. Safarien kunne ikke gå helt galt med sådan en start.

Den følgende dag gik vi gang med at jage den lille blå dykker antilope.

Jagtcampen som vi bor på, når vi jager i det Østlige Kapland ses i baggrunden,
hvorfra vi har en helt fantastisk udsigt.

Det var ikke rigtig godt jagtvejr vi havde da vi nedlagde denne fine Cape bushbuck
- blæst og et par enkelte regnbyger.

En af aftenerne stod den på Cape grysbuck (gråbuk) jagt. Som en lille sidegevinst fik
vi også en grå dykkerantilope.

To stenbukke blev det også til. Her den første, som var et særdeles flot eksemplar.

Der var ingen tvivl om at klipspringeren var safariens sværeste bytte. Men ved middagstid,
hvor det var gået hen og blevet meget varmt, fik vi en chance på over 200 m. til denne buk.

****

Limpopo
fra 12/09/2005 - 17/09/2005

Den "gamle kan godt endnu"!

Den formastelige Benny tillod sig i denne måned at holde ferie (med passende ind-
hold af jagt i Danmark og Ungarn....!), men begivenhederne i den forløbne uge vi-
ser at godt nok er han en supergod jæger, men den gamle kan altså også godt end-
nu - en 5-dages jagt ved Limpopo sikrede gæsterne er række flotte trofæer!
Vi lagde ud med en 54½" kudu med en facon der gør den til en drømmekudu!

For nu at blive i den store afdeling, så skød vi også en smuk elandtyr - den store
doglap og de lange hår på panden viser at der er tale om en virkelig gammel
tyr, selvom en ung tyr ville have haft længere horn.

Og da måtte vi erkende at vi savnede Benny "Bomstærk", for at få sådan en krabat
læsset op på bilen kræver sin mand. Dødvægt på denne tyr var 800 kg!

Der blev nedlagt 3 impalabukke i ugens løb - disse to begge i rekordklasse

Endnu et dejligt gammelt trofædyr - en oryxtyr med slidte, men meget tykke horn

Waterbucken blev nedlagt med en fin bladkugle i de sidste minutter lige før solnedgang

Det blev også svinenes uge - læg mærke til det typiske at tanden i den ene side er
kortere end i modsatte side - det skyldes at vortesvinet ligesom elefanten har en
"arbejdstand", som den anvender til at grave rødder op fra undergrunden, og det
forårsager så slitage og risiko for at brække de tynde tandspidser.

Stenbukken er et lille smukt og vævert dyr, som altid er et populært jagtobjekt

Det allersidste stykke vildt blev den grå dykkerantilope

To dygtige unge jægere med jagtens samlede udbytte

Vor assistent Jens Peter havde i weekenden imellem de to jagtsafarier helt til at
nedlægge dette penselsvin - et relativt sjældent jagtbytte, da svinene er meget
sky og mest færdes ved nattetide, og minder på den facon om alm. vildsvin