Nyhed/Tilbud

HURTIG LEVERING AF TROFÆER

I 2004 slog vi alle tidligere rekorder i hurtig levering af trofæer, vel at mærke med prisgaranti på luftfragt, told og moms. Mange jægere som køber discount tilbud på jagtmarkedet får kærligheden at føle, når trofæerne senere ankommer med et stort efterkrav, der ikke mindst er påvirket af de stærkt stigende fragtudgifter. Vi nedbringer prisen ved to samlede afsendelser hvert år, hvilket samtidigt nedbringer speditionsomkostningerne betragteligt. Se under "Konservator" for info omkring prisgaranti for behandling og hjemtransport af trofæer.  

 

KOMBIJAGT

TROFÆJAGT OG DRIVJAGT PÅ SPRINGBOKKE I KAROO ØRKENEN 2004

KOMBINERET MED BLANDET FUGLEJAGT

 Vi laver gerne individuelle tilbud om kombijagter i Sydafrika, en ny jagtform opfundet af Jensen Safaris for de gæster som gerne vil gennemføre en hyggejagt der ligner danske jagtformer, en blanding af drivjagt på springbukke, lidt trofæjagt og blandet afskydning af fugle, heriblandt nilgæs og "Spurwing Geese" i Karoo ørkenen og ænder, duer, perlehøns og francoliner oppe nordpå i landet. Drivjagter på springbukke kan gennemføres fra 1. marts - 1. september, men 

Vi har desuden en fast afgang på KOMBIJAGT som individuelle jægere kan tilmelde sig, i år 2003

Eksempel:

Dag 1.
Afrejse fra København med Swissair til Zürich og herfra videre til Johannesburg med South African Airways på økonomiklasse.

Dag 2.
Efter ankomsten til Johannesburg International Airport fortsætter gæster med indenrigsfly til Kimberley, hvorfra transporten foregår med VW Microbus til jagtområdet ved Prieskapoort. Ca. to en halv times kørsel. Indkvartering på privat farm, baseret på dobbeltværelser på delebasis. Der kan ikke garanteres badeværelser en suite, men til gengæld er forplejningen i top og atmosfæren venlig og betjeningen meget personlig. Vi har anvendt etablissementet i de forløbne fire jagtsæsoner og denne første dag når vi lige at tage et par prøveskud med riflerne og der gives en lille orientering om jagtudøvelsen de følgende dage.
 

Dag 3-4-5.
Drivjagt på springbukke. Jægere sættes af på deres respektive poster og snart efter starter drevet, som bliver foretaget med off-road motorcykler. Såterne er enormt store og man ser kun lejlighedsvis de to drivere, som kommer forbi og brækker de nedlagte dyr. Der er ingen restriktioner på afskydningen, og på en normal jagtdag kan forventes nedlagt 30 - 50 springbukke.
 

Dag 6-7.
Trofæjagt med mulighed for kudu, oryx antilope, eland, rød ko-antilope, blisbuk, stenbuk, grå dykkerantilope, steppezebra, impala etc. Trofæafgifter afregnes efter normal prisliste.
Desuden mulighed for blandet fuglejagt, herunder aftentræk og morgentræk på vildgæs.  

Dag 8.
Vi pakker trofæer og bagage og når lige at besøge "Big Hole" og saltsøen med flamingo kolonien ved Kimberley, hvorefter vi flyver til Johannesburg med S.A. Express og fortsætter til Jensen Safaris Guesthouse i Pretoria for en
middag på egen hånd i byen. 


"Big hole" i Kimberly

Dag 9.

Sightseeing i hovedstaden Pretoria og indkøbstur i Brooklyn Mall. For deltagere som evt. ønsker at returnere til Danmark er der afrejse fra Johannesburg International Airport. Den øvrige del af gruppen kører til jagtområdet i Drakensbjergene for indkvartering i bjerghytte. 

Dag 10-11.
To dages blandet jagt i Drakensbjergene, ænder og gæs på opfløj og en drivjagt på blisbukke (1/3 af normal trofæafgift). Desuden mulighed for trofæer, bl.a. nyala, zebra etc.  

Dag 12.
Efter morgenjagten returnerer vi til Pretoria for overnatning i Jensen Safaris Guesthouse

Dag 13.
En hel duejagtsdag med fri afskydning af duer. Overnatning igen Jensen Safaris Guesthouse i Pretoria.

Dag 14.
Vi tager op i bushvelden for at lave en blandet jagtdag på perlehøns, francoliner og duer. Sen hjemkomst til Pretoria for en sidste overnatning i gæstehuset.

Dag 15.
For en gangs skyld en afslappende morgen hvor gæster kan sove lidt længere, tid til sidste indkøb og afslapning i haven ved Jensen Safaris Guesthouse inden turen går til Johannesburg International Airport for returfly til Danmark.

Dag 16.
Efter en kort transit i Zürich går det videre med Swissair til København.

Afskydning af springbokke R800 for bukke - R600 for hundyr

Øvrige vildt iflg. prisliste

 

Se specialtilbud for maj 2005