Limpopo


Rød ko-antilope (red hartebeest)

Jagten ved Limpopo er særligt velegnet for de jægere, som ikke tidligere har været i Afrika, og derfor ikke har nedlagt de mere almindelige vildtarter. Hovedattraktionen er nok den smukke storkudu (greater kudu) og oryx antilopen (gemsbuck), som netop i dette område trives særdeles godt og ofte producerer rekordtrofæer. Impala og vortesvin (warthog) er de to mest almindelige vildtarter på distriktet, men desuden er der gode chancer for de små antiloper som stenbuk (steinbuck), grå dykkerantilope (grey duiker) og desuden den sortryggede sjakal (black-backed jackal). Ørkenlos (caracal) og penselsvin (bushpig) ses ikke ofte, men er til rådighed for jagt. Vandbuk (waterbuck) og buskbuk (bushbuck) har deres naturlige biotop langs med Limpopo floden, og lidt længere oppe i terrænet træffer man desuden rød ko-antilope (red hartebeest) og steppezebra (Burchells zebra). Jagten kan gennemføres af enhver, da den ikke indebærer de helt store anstrengelser. En del af jagten foregår fra hochstand, andre dele som en rolig pürch, især ved vandhuller i tørtiden, og ofte afsøges det enorme terræn med jagtvogn, hvilket sparer på de rent fysiske udfoldelser. Det er kvalitetsjagt, og der nedlægges normalt kun et styk vildt per mand per dag i dette område. l Overnatningen kan arrangeres i et komfortabelt farmhus med indlagt vand og el, men den særlige attraktion på dette terræn er den smukt beliggende teltlejr, som leder tanken hen på safarier som i de gode gamle dage. Hver telt (3 gæstetelte med to sengepladser i hver) har udsigt over Limpopo floden. Jagten er altid baseret på minimum fem dages jagt, men ønskes mange forskellige arter bør der afsættes mindst otte jagtdage i området. Vi benytter sporhunde til eftersøgning af evt. anskudt vildt i dette område.

Jagtbare arter :

Buskbuk (bushbuck)
Eland
Grå dykkerantilope (grey duiker)
Impala
Kudu (greater kudu)
Oryx (gemsbuk)
Rød ko-antilope (red hartebeest)

Sjakal (black-backed jackal)
Stenbuk (steinbuck)
Steppezebra (Burchell zebra)
Stribet gnu (blue wildebeest)
Vandbuk (waterbuck)

Vortesvin (warthog)
Ørkenlos (caracal)


Teltlejren ved Limpopo floden


Stenbuk (steinbuck)


Kudu (greater kudu)


Vortesvin (warthog)


Hyggelig stemning omkring lejrbålet om aftenen