|
Pumajagt i Rocky
Mountain
Den populære leder af vor jagtafdeling
Benny Bjerg var i den første uge af januar 2005
på sit livs hårdeste jagt i Rocky Mountains i staten Utah. Her nedlagde
han en fin puma -
en velfortjent jubilæumsgave for 10 års loyal ledelse af Jensen Safaris
Jagt.
Herunder fortæller og viser han selv
lidt billeder fra den spændende jagttur:

Efter tre dages hård jagt, kunne jeg slynge pumaen op
over skuldrene....

Det kræver meget dygtige hunde for at jage puma,
uden dem er det næsten umuligt at få succes

Typisk landskab i Rocky Mountain, et godt råd ville være:
sørg for at være i god form, MEGET god form...

Der er ingen tvivl om, at vi følte at vi havde fortjent denne puma
(Mountain Lion som amerikanerne kalder den) - det var blevet til mange
kilometers
gåture og strabadser i bjergene - en stor del af tiden med en halv meter
sne!

Flere gange måtte vi pejle hundene, for at finde dem,
og det skete ofte at de var så langt væk,
at vi ikke kunne pejle dem, så var der ikke andet at gøre, end at starte
med at gå i den retning
vi troede de befandt sig...!!!!!!

Jeg var ret heldig med vejret - da jeg ankom var der
ingen sne, men i løbet af den første nat,
faldt der 30 cm. nu skulle det bare holde op med at sne igen, for ellers
kunne vi jo ikke finde
sporene fra pumaerne. Det gjorde det så den følgende dag, hvorefter vi havde
to pragtfulde jagtdage.

Efter vi havde nedlagt pumaen, kørte vi direkte op til "Fish and
Wildlife Department",
for at få den registreret. Her blev den målt, og en tand blev trukket ud,
for at aldersbestemme den.
Så var der en mindre på kvotaen tilbage denne sæson. Jagten foregår
nemlig på denne måde at når antallet er nået på kvotaen, bliver jagten
lukket.

Et eller andet sted i bjergene, gemmer der sig en puma, det
er bare med at finde den!
|