|
Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et
tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter
det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som
gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået
adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, som aldrig
ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et
misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre
end 5.200 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug
og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at
skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler
der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for
landet egne ældre skatteborgere. |
Hvor godgørende har man egentlig lov at
være?
Sydafrika er af uransagelige årsager blevet modtager af
ulandsbistand, ligesom det er sket med mange andre afrikanske lande efter
deres såkaldte "uafhængighed" fra tidligere kolonimagter. De fleste
besøgende til Sydafrika undrer sig over, hvorledes forretningslivet i et så
højt udviklet samfund som det sydafrikanske, overhovedet kan komme på tale
som modtager af ulandsbistand, når man med lethed kan etablere en profitabel
virksomhed indenfor de fleste brancher.
Enhver der åbner en sydafrikansk avis, vil dagligt se
beretninger om misbrug og ødsel med statslige midler. Der er næsten ingen
ende på historierne om bedrageri, snyderi og bestikkelse indenfor den
offentlige sektor. Flere kommuner er på fallittens rand, fordi borgmestre og
byråd har drevet nepotisme med ansættelse af uduelige familiemedlemmer og
svindel med offentlige licitationer.
Alligevel sender lande som Danmark lystigt bistandsmidler
hertil, og mener at vide, at vi i Sydafrika har et reelt behov for bistand
udefra, for overhovedet at få samfundet til at fungere, og levere en
tilfredsstillende service overfor mindrebemidlede befolkningsgrupper.
Sydafrika yder "statslån" til tyranen
Mugabe i Zimbabwe!
I den forløbne uge har misbruget af offentlige skatteydermidler i
Sydafrika nået nye højder, da præsident Mbeki officielt gødede vejen for et
lån på ca. 1 milliard US dollars til diktaturstyret i vort naboland
Zimbabwe, hvor samfundet, takket været Mugabe's håbløse racistiske politik,
nu er så tæt på totalt økonomisk sammenbrud som det næsten er fysisk muligt.
Vi har alle vidst det måtte komme, for selv i Afrika fungerer naturlovene da
nogenlunde, men situationen er altså, at Sydafrika endnu engang tillader sig
at udfordre tålmodigheden hos vestlige donorlande, og direkte modarbejder de
bestræbelser som man fra Europa gør for at komme Mugabe's diktatur til livs,
og søge en genopretning af Zimbabwes infrastruktur og økonomi. Det bør
nævnes at Mugabe's regering blot i det seneste kvartal har brugt 1,3
milliarder kroner til indkøb af våbenudstyr og tåregas, herunder
sydafrikanske reservedele
til de helikoptere, som har været benyttet til at kontrollere hævnaktionen
mod oppositionens tilholdssteder i byernes slumkvarterer. Der er dog
ikke den ringeste risiko for at Danmark kritiserer den sydafrikanske
håndsrækning til Mugabe. Der er tradition for at lande i den tredje verden
med den ene hånd kan modarbejde alle vestlige interesser, og samtidigt med
den anden hånd indkræve bistandsmillioner fra de lande som man åbenbart har
så lidt sympati for.
Angola - et bistandsland med milliard indtægter fra olie
Et særligt grelt eksempel er landet Angola, som nu også er kommet
på den danske bistandsliste, på trods af at landet hvert år formår at lade
næsten 12 milliarder US dollars i olieindtægter forsvinde ud i den blå luft.
Landets magthavere, og deres samarbejdspartnere, sylter milliardindtægter på
hemmelige bankkonti i udlandet, samtidigt med at man kræver ulandsbistand
fra den vestlige verden. Det gælder også det vestafrikanske land Ækvatorial
Guinea, hvor præsident Obiang's søn i den seneste uge har været på
indkøbstur i Cape Town, og på få døgn spenderede mere end 10 millioner
kroner på indkøb af 3 luksusbiler, mens han i forvejen har investeret godt
50 millioner kroner i to luksusboliger i moderbyen. Hr. Teodorin Obiang
boede i en luksus suite på Hotel Mount Nelson***** og udmærkede sig bl.a.
ved at spendere 15.000 kroner på fransk champagne under en enkelt middag,
mens de to nyindkøbte Bentleys og den splinternye 2005 model 6-liter
Lamborghini var parkeret udenfor. De fleste indbyggere i Ækvatorial Guinea
overlever på mindre end 1 dollar om dagen. Landets ambassade nægtede at
kommentere præsident sønnens lille indkøbstur i Sydafrika, da dette
naturligvis var et helt "privat anliggende".
Hvornår slipper tålmodigheden op?
Man undres over de seneste demonstrationer imod G8 landene, hvor
popstjerner og alverdens godgørere forsøger at indgyde vestens indbyggere
dårlig samvittighed over hvor elendigt man egentlig behandler den tredje
verden, og hvorledes man giver dem alt for lidt ulandsbistand. Er der aldrig
nogen der stiller sig op og forlanger bare en lille smule fra modparten? At
toldbarrierer og EU-støtte skulle ødelægge profitabelt landbrug i Afrika er
jo det rene vrøvl. Takket været ineffektivitet og korruption er der praktisk
taget ingen lande udover Sydafrika (hvor hvide farmere stadigvæk sørger for
at producere mere end nok fødevarer til alle), som overhovedet har mulighed
for at eksportere fødevareprodukter. Resten af kontinentet er ødelagt af
inkompetente og korrupte ledere, hvoraf Mugabe må siges at være den suverænt
værste - han omdannede på kun fem år et velfungerende samfund til at rumme
en af verdens mest fattige og undertrykte befolkninger, og nu er det altså
sydafrikanske skatteborgeres tur til at redde diktatoren ud af sin
selvskabte økonomiske pine! Og ulandsbistanden fortsætter - stol trygt på
det!
Se Fokus på Afrika no. 103 her
Se Fokus på Afrika no. 102 her
Se Fokus på Afrika no. 101 her
Se Fokus på Afrika no. 100 her
Tilmelding til nyhedsbrev -
jensen@icon.co.za
|