|
|
||
|
Zululand er en del af KwaZulu-Natal provinsen, og for de gæster der har særlig interesse for kultur og dyreliv er området det helt rigtige valg. Her findes en perfekt kombination af lækre kysthoteller og smukt beliggende lodges i dejlige grønne landskaber med vild natur, afvekslende med ananasmarker, bananplantager og sukkerrørsmarker. Det er Afrika som man virkelig forestiller sig kontinentet. Provinsen kaldes for Sydafrikas have, og er fyldt med kontraster, hvor man oplever grønne landskaber, barske bjergformationer med sne i vinterperioderne og store plantager. Derudover er der flere kulminer, der bestemt ikke er skaber idyl, men som udgør en stor indtjeningskilde for provinsen og derfor er meget vigtige. Området er dog nok mest kendt for at være hjemsted for Sydafrikas største befolkningsgruppe, for det er her de stolte og traditionsrige zuluer høre til. Det var her de kendte zulukonger Shaka og Dingaan levede, og hvor Zuluriget blev skabt ved kongernes store erobringstogter. For at holde nogle af de mange traditioner ved lige, samles hvert år en stor folkemængde, for at festligholde de store slag, der udkæmpede sig i det forrige århundrede. Den nuværende Kong Goodwill er ikke så krigerisk anlagt, men fremstår stadig som en samlingsfigur for Zulu nationen. Også han er meget traditionsbevidst, og hvert år fremviser han den såkaldte Umhlanga - en dans der nu om stunder skal forsøge at gøre unge Zuluer bevidste om Aids. |
||
| KLIMA / SÆSON | ||
|
KwaZulu-Natal har det hele. Smukke grønne landskaber, barske bjergformationer hvor der om vinteren kan ligge sne, store plantager og en lang række miner. Der er varmt og fugtigt langs kysten ved Det Indiske Ocean, men hvor bjergene rejser sig er der en afkølende brise der bringer regnen med sig, og skaber både en grøn og lukrativ vegetation, og fylder floderne til bristepunktet. Provinsen har flotte strande og dyreparker, og det subtropiske klima trækker folk til hele året rundt, selvom der i perioder kan forekomme kraftig regn. Temperaturen er normalvis meget høj i alle døgnets 24 timer, og det sammenholdt med en meget høj luftfugtighed, gør at det næsten føles meget varmt året rundt. |
||
![]() |
||
| SIMUNYE ZULU LODGE | ||
|
En af perlerne i Zululand er Zululandsbyen Simunye, hvor virkelig mange af vore gæster overnatter - det er meget mere end en overnatning - derimod en totaloplevelse, hvor gæster bliver indbyggere i en landsby og følger døgnrytmen. Mest velegnet for kør-selv gæster, som parkerer lejevognen ved det gamle handelssted, og derefter begiver sig på den timelange tur ned til lodgen i bunden af dalen. Denne rejse foregår enten på hesteryg eller med en oksetrukket kærre - turen går igennem en flod, og blot denne tur er faktisk hele rejsen værd! Dernæst bydes gæsterne velkommen på lodgen og efter en traditionel zulumiddag følger dans og underholdning, og den følgende morgen en rundtur i landsbyen hvor man får en lynkursus i Zulu sproget og møder høvdingen og lærer om de forskellige indbyggeres funktioner og hierarkiet inden for en typisk Zulu familie. Alt i alt en betagende oplevelse! |
||
![]() |
![]() |
|
| PRISLISTE SIMUNYE ZULU LODGE | ||
|
INDTIL 30/04/2008 |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| HYTTE MED PRIVAT BAD/TOILET | R1.900 | R1.325 |
|
FRA 01/05/2008 - 30/04/2009 |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| HYTTE MED PRIVAT BAD/TOILET | R | R |
|
FRA |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| HYTTE MED PRIVAT BAD/TOILET | ||
|
FRA |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| HYTTE MED PRIVAT BAD/TOILET | ||
|
Inkluderer middag, morgenmad og kulturelt program |
||
![]() |
![]() |
|
| GOLFMULIGHEDER | ||
|
Golfbanerne i KwaZulu-Natal provinsen matcher områdets skønne natur, og ofte er der udsigt til Det Indiske Ocean og de pragtfulde subtropiske omgivelser. Til gengæld strækker provinsen sig helt op nordpå i Drakensbjergene, hvor banen ved Champagne Sports Resort udmærker sig ved at være beliggende i det mest dramatiske bjerglandskab, som findes nogetsteds i det sydlige Afrika, tæt ved Mont-Aux-Sources - det højeste punkt i Sydafrika. |
||
|
Et par timers kørsel fra Durban findes Wild Coast Sun Country Club der ses på billedet t.h. - en utrolig golfbane med flere interessante attraktioner. På de fleste baner i Sydafrika er der mulighed for at få en caddie, men på denne bane er det kvindelige caddier, der alle bærer køllerne på hovedet! |
![]() |
|
| Det 18. hul er meget særpræget - vandet strækker sig så langt øjet rækker, og især damerne bedes medbringe et par ekstra golfbolde til lejligheden. Golfbanerne ligger som på perlesnor langs Det Indiske Ocean, og der rig mulighed for at enhver golfspiller kan blive udfordret af de fantastiske rammer på denne tropiske kyststrækning. | ||
![]() |
Banerne i KwaZulu-Natal provinsen er utrolig flotte, er der er rig mulighed for at spiller på alle niveauer kan blive udfordret. Flere af dem ligger i naturskønne områder og nogle endda helt op af forskelle parker, med et imponerende dyreliv. På billedet t.v. ses Southbroom Golf Club, hvor fjerde hul er beliggende helt ud til Det Indiske Ocean, og hvor man med lidt held kan få et glimt af en hval eller delfin! |
|
| UDFLUGTSMULIGHEDER | ||
|
Alene i KwaZulu-Natal provinsen findes der mere end 60 reservater og nationalparker, der især rummer en stor bestand af sorte og hvide næsehorn. Hluhluwe/Umfolozi Game Reserve og Lake St. Lucia, der ses på billedet nedenfor, rummer desuden en stor bestand af den sky nyala-antilope og den sjældne blå dykkerantilope. Ønsker De at vide mere om flere af provinsens mange parker, kan de trykke her. Billedet th. er fra Loteni Nature Reserve, der er en af de mindre parker i området. Den er præget af en utrolig smuk natur omkring Loteni floden. Parken er beliggende lige ved foden af Drakensbjergene, og stedet må betragtes som et paradis for fotografer, naturelskere og ikke mindst fiskere. |
![]() |
|
![]() |
Zululand er Afrika som de fleste skandinaver nok forestiller sig kontinentet. Små hyttebyer hvor indbyggerne er festligt klædt i krigsmaling og parker hvor der er en stor variation af dyrearter. Det anbefales alle vore gæster der er i KwaZulu-Natal provinsen at besøge en af de mange spændende parker, og et godt udgangspunkt er lufthavnen ved Durban, med direkte fly fra Cape Town. |
|
|
Der er ingen tvivl om at Durban er en dejlig by, og blandt mange Sydafrikaner er det også et yndet feriested, på grund af det subtropiske klima, der gør at man kan bade på de hvide sandstrande året rundt. Men det er ikke en større attraktion, og byen er på ingen måde noget man bare skal se når man er i landet. Det er dog stadig et vigtigt knudepunkt, og lufthavnen benyttes hyppigt af vore gæster, der ønsker at køre rundt i den smukke provins. Durban er Sydafrikas tredje største by, men tilflytningen hører til blandt de største i hele verden. Det har medført at der er kommet en skæv fordeling af befolkningsgrupper, og den før så velfriseret bykerne er nu ved at blive overtaget af tilflyttere. Den mere velhavende del af befolkningen trækker sig derfor ud til en af de mange forstæder, der med tiden er blevet meget luksuriøse og forbeholdt dem der virkelig har råd. Byen skal dog fremhæves for de fantastiske strande, der især langs Marine Parade er meget tiltalende. Faktisk minder det mest af alt om Rivieraen med imponerende hoteller, parker, forlystelser og meget mere. Desuden er byen kendt som "sukkerbyen" som et alternativ til det måske lidt mere flatterende "guldbyen" som Johannesburg kaldes. Men klimaet i provinsen giver gode forudsætning for at dyrke sukkerrør, og rent faktisk er det en af de største indtjeningskilder i KwaZulu-Natal, foruden en meget væsentlig bilindustri. |
||
![]() |
![]() |
|
![]() |
Durban den største af byerne i provinsen, men nok ikke den mest attraktive. Så hellere besøg en af de mange små zululandsbyer i området, og de er alle meget fornøjelige og bestemt et besøg værd. Hovedstaden er Ulundi der var centret for det oprindelige kongedømme, og byen er fortsæt sæde for zulu kongen. Derudover kan nævnes Eshowe der blev ødelagt under borgerkrigen fra 1899 - 1902 og den lille Mgungundlovu, der er den nuværende zulukonges hjemby. |
|
![]() |
Shakaland ved Eshowe er en traditionel zulu landsby, hvor man virkelig kommer tæt på det sande Afrika. Hele byen har en atmosfære fra det forrige århundrede, med de små hytter, den festlige dans og naturligvis den traditionelle heksedoktor. Desuden kan man møde sangomaen, der har forbindelse til forfædrenes ånder. |
|
|
Byen blev oprindelig bygget i forbindelsen med optagelsen af filmen "Shaka Zulu" der fortæller historien om hvorledes Zulu stammen blev en af de største og mest frygtindgydende i hele Afrika. Shaka var søn til den mand der for alvor iværksatte zuluernes indtog på den sydafrikanske kyst, og han viste sig hurtigt at være en stor kriger. Som ganske ung opfandt han et specielt spyd der var yderst effektivt og som fjenden kun sjældent slap levende fra et møde med. I 1816 blev Shaka kronet som høvding over de mægtige zuluer, og på få år lykkedes det ham systematisk at angribe alle selvstændige stammer, og fordrive dem. På kun 10 år var Shaka blevet en af Afrikas største triumfator, med en overlegen hær ingen kunne matche. I 1827 døde Shakas mor, og det var en stor personlig tragedie for høvdingen. |
||
![]() |
Det skulle derfor hævnes, og i sorg over moderens død foranstaltede han en massakre hvor mere end 7000 indvånere fra forskellige stammer blev likvideret. Blot et år senere var det dog hans egen tur, da han i sit eget hjem blev stukket ihjel af to brødre. I dag mindes zuluerne stadig Shaka, og for dem vil han altid være det sande Zulu overhoved. Efter Shakas død havde zuluerne mange kampe mod "voortrekkerne" eller boerne, der var efterkommere af hollandske indvandre. |
|
|
Det måske største af alle slag skete i det herrens år 1838, hvor en større gruppe boere havde stillet deres vogne i en rundkreds for på bedste vis at kunne beskytte kvinder, børn og ejendele. En tidlig december morgen angreb over 10.000 zuluer, men de blev hurtigt mødt af et overraskende modangreb, der drev dem på en kaotisk flugt. Mange af dem stormede ud i en lille biflod til Tugela, og det menes at omkring 3000 zuluer her måtte lade livet. Den blodrøde flod kaldes i dag for Blood River. |
![]() |
|
![]() |
Der hvor Mhlatuze floden møder Det Indiske Ocean, ligger Richards Bay. Stedet var under mange af zulukrigene et vigtig depot for de britiske soldater, og er også opkaldt efter den britiske admiral Sir F. W. Richards. Dengang var det udelukkende et vigtigt knudepunkt for soldaternes fartøjer, mens det i dag er meget mere end det. For udover den atmosfæriske havn der blev indviet i 1976, er der senere kommet en lille intim by til, ligesom et besøg i den nærliggende Richards Bay Park bestemt også er et besøg værd. |
|
|
Nogle steder er Drakensbjergene en decideret mur, hvor man pludselig står ansigt til ansigt med en lodret klippevæg. Det højeste sted er 3348 meter høj og kaldes i dag for Champagne Castle. Egentlig hed den Cathkin Peak, men to britiske soldater gav den i 1860erne det nye navn, da de overlevede flere dage i bjergene. |
![]() |
|
|
De forsøgte flere gange at passere bjergryggen, og skiftede på solidarisk vis til at slæbe på en skuldertaske, der blandt andet indeholdte en flaske champagne. Efter flere dages hårde anstrengelser opgav de dog deres mission, og besluttede derfor at dele den flaske champagne de havde slæbt på så længe. Men til begges store overraskelse var flasken kun halv fyldt, og da ingen ville tage skylden, beslutte de at det måtte være bjergets skyld. Derfor kaldet de det for Champagne Castle, og det er det navn som vi nu om stunder benytter! |
||
| GUIDEDE TURE I ZULULAND | ||
|
Med de flotte naturområder, mange parker og intime små landsbyer er der mange spændende attraktioner i zululand, vi virkelig kan anbefale vore gæster at besøge. Det er naturligvis en mulighed at følge vore detaljerede køreplaner, men for dem der ikke har mod på at køre rundt på egen hånd, er der mulighed for guidede ture. Ønsker man dette, anbefaler vi vore gæster at flyve til lufthavnen i Durban, hvor den guidede tur kan starte fra Sydafrikas sukkerby. |
||
![]() |
||
| ZULULAND SIGHTSEEING/TRANSFERS | ||
| HOTELMULIGHEDER | ||
| KATEGORI: | LUKSUS | |
| Helt ud til Det Indiske Ocean, med adgang til en af de mange smukke badestrande i området ligger The Boathouse****. Hotellet ligger i den lille kystby Ballito, der ligger i hjertet af den såkaldte "Dolphin Coast", hvor der som navnet antyder, er mulighed for at se delfiner. Det er et lille dejligt gæstehus ved bredden af Det Indiske Ocean, og er en god base for en række golfbaner i omegnen. | ||
![]() |
||
| PRISLISTE THE BOATHOUSE**** | ||
|
INDTIL 31/05/2008 |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| LUXURY ROOM | R1,690 | R995 |
| STANDARD ROOM | R1,380 | R845 |
|
01/06/2008 - 31/08/2008 |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| LUXURY ROOM | R1,490 | R895 |
| STANDARD ROOM | R1,290 | R795 |
|
Værelsesprisen dækker overnatning og morgenmad |
||
|
Se rejseforslag for kør-selv gæster i Zululand inkl.
The Boathouse**** |
||
| HOTELMULIGHEDER | ||
| KATEGORI: | SUPER LUKSUS | |
|
En af vore mest populære hoteller er Zimbali Lodge*****, og vi vil varmt anbefale alle vore gæster der skal besøge Zululand, til at tage mindst en overnatning på dette udsøgte hotel. Selve Zimbali området er hele 370 hektar stort, og det ene hjørne smukkere end det andet. Oversat fra zulu betyder Zimbali "Valley of flowers" og det naturskønne område der er placeret i hjertet af en subtropisk have, er da også rig på flora. |
![]() |
|
![]() |
Alle værelserne på Zimbali Lodge***** har en egen balkon, med en fantastisk udsigt blandt andet ud over dalen og hele vejen ned til oceanet. Der er en behagelig stemning på hotellet og personalet gør virkelig hvad de kan for at man skal få et uforglemmeligt ophold. Således bliver man mødt med cocktails ved indgangen, mens kammertjenerne tager sig af både bagagen og bilen. Derudover er der en imponerende pool med udsigt over havet, og flere andre faciliteter til at behage gæsterne. |
|
![]() |
||
|
Hele KwaZulu/Natal provinsen har en lang række spændende og attraktive golfbaner, der er udfordrende for alle niveauer. En af disse baner er Zimbali Golf Course der ligger lige ved Zimbali Lodge*****, og som virkelig er en af de mest enestående baner ved Det Indiske Ocean. Banen er designet af Tom Weiskopf, der er tidligere vinder af både British og South Africa open, og der er bestemt ikke sparet på de fantastiske rammer ved linksbanen nær den tropiske kyststrækning. |
||
| PRISLISTE ZIMBALI LODGE***** | ||
|
INDTIL 30/11/2005 |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| LUXURY TWB / KING | R2.200 | R2.045 |
| LUXURY SUITE | R5.710 | R5.555 |
|
01/12/2005 - 30/11/2006 |
||
| VÆRELSESTYPE | DOBBELT | ENKELT |
| LUXURY TWB / KING | R2.320 | R2.150 |
| LUXURY SUITE | R6.000 | R5.835 |
|
Værelsesprisen dækker overnatning og morgenmad |
||
|
Se rejseforslag for kør-selv gæster i Zululand inkl.
Zimbali Lodge***** |
||
| Bestillinger via jensen@icon.co.za |
||