For gæster med kun kort tid til rådighed duer det simpelthen ikke at vælge en jagt i den tætte bushveld ved Limpopo eller områder der ligger for langt væk fra vor base i Pretoria. På Highvelden kan man derimod regne med at nedlægge flere arter, også selvom man kun har 1 eller 2 døgn til rådighed. Man bor på en komfortabel lodge og ikke-jægerne vil se mange forskellige antilopearter og få mulighed for glimrende ørredfiskeri i de mange søer. Fordelen er også at man i dette område kan jage året rundt, da vi naturligvis aldrig jager hundyr.

 PRISLISTE 2024

1 DAG

2 DAGE

  1 JÆGER / 1 PROFESSIONEL JÆGER

DKK 5.000

DKK 8.000

  2 JÆGERE / 1 PROFESSIONEL JÆGER

DKK 3.500 per jæger

DKK 6.500 per jæger

  IKKE JAGENDE GÆSTER

DKK 2.500 per gæst

DKK 4.500 per gæst

  PRISER INKLUDERER FØLGENDE YDELSER

Service af godkendte professionelle jægere med gyldig licence og erfaring i jagt på de anvendte områder. Lovpligtig ansvarsforsikring og alle koncessionsafgifter. Transfers fra Jensen Safaris Guesthouse i Pretoria og al transport på jagtområdet med køretøjer i velholdt stand. Overnatninger baseret på ophold i dobbelt- eller enkeltværelse, afhængig af antallet af deltagere. Desuden er inkluderet al forplejning under jagten, herunder alle drikkevarer uden alkohol og alle almindelige personlige fornødenheder. Ligeledes inkluderet er råpræparering af trofæer og transport af disse til Trans African Taxidermists cc. efter jagtens afslutning. Organisering af prisbillig samlet afsendelse af jagttrofæer til Danmark, hvor alle trofæer nedlagt inden 1/9 afsendes inden jul.

  PRISER EKSKLUDERER FØLGENDE YDELSER

Flytransport til og fra Sydafrika, samt evt. indenrigsfly eller charterfly under opholdet. Trofæafgifter som angivet i prisliste, drikkevarer med alkoholind-hold, som afregnes efter jagtens afslutning. Flytransport og hotelophold før og efter jagten. Videre-forarbejdning af jagttrofæer og pakning og forsendelse af disse.

Jagtbare vildtarter er de dyr som har tilpasset sig det mere åbne landskab - herunder blisbuk (herover) og springbok (herunder), og det er jagt for alle aldre, da man i Sydafrika ikke behøver jagttegn for at udøve jagt.

Steppezebraen er talrig på området, og en populær vildtart - både som hovedmontering eller pedestalmontering, hvilket tager sig virkelig godt ud, eller som et skind til at hænge på væggen eller lægge på gulvet.

Vi har også hvert år et antal sabel antiloper og elandtyre til afskydning (herover) og desuden et mindre antal almindelige rørbukke og hvidhalede gnuer (herunder).