Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her

Jensen Safaris e-mail Club no. 132 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 6.200 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

 MUGABE'S "POPULÆRE" GENVALG

Den 31. juli gennemtvang despoten Mugabe et parlamentsvalg i Zimbabwe, som muligvis er det mest manipulerede valg nogensinde i Afrika's historie. Sandheden var at Zimbabwe rent teknisk set slet ikke var klar til et valg, og så sandelig heller ikke økonomisk. Igennem de seneste 5 år havde Mugabe meget imod sin vilje været påtvunget et samarbejde med oppositionspartiet MDC, men reelt regerede han solo som en slags diktator, da såvel politi som militær var styret af ZANU-PF partiet, ligesom et uafhængigt retssystem for længst var gået fløjten. Derfor valgte Mugabe netop retssystemet til, under talrige protester, at fremskynde valgprocessen, uden at de rent tekniske og økonomiske aspekter var på plads, og højesteret i Harare befalede at valget skulle afholdes inden udgangen af juli måned 2013. På det tidspunkt havde statskassen iflg. finansminister Tendai Biti fra MDC, en kontantbeholdning på sølle 138 US Dollars!

 

Iflg. Zimbabwe's valglov, skal valglisten stilles til rådighed for alle partier, i både trykt og elektronisk format, i god tid inden valget, således at alle fejl kan blive rettet i god tid inden valghandlingen, og evt. manglende vælgere tilføjet. Den mulighed fik oppositionspartiet dog ikke hverken før eller efter valget, og man regner med at rundt regnet en million vælgere blev afvist fra valgstederne på stemmedagen - sjovt nok næsten udelukkende i de byområder, hvor opposition traditionelt har været stærk blandt de mere oplyste sorte. Samtidigt var befolkningstallet i de fjerne landområder, hvor Mugabe står meget stærkere blandt de mindre uddannede vælgere, nærmest eksploderet, og flere valgkredse havde pludseligt tre eller fire gange flere vælgere end ved sidste valg. Pudsigt nok var det også netop de valgsteder, hvor man løb tør for den blæk, som skulle sikre, at ingen stemte to gange...!

 

Statistisk set var det lykkedes at få 99,6 pct. af alle vælgerne i landområderne på valglisten, mens registrerings procenten for byområderne kun var 67 pct. I landområderne gik registreringen helt uden tekniske problemer af nogen art, mens det tog en halv time for hver enkelt vælger der skulle registreres i byområderne, og derved forhindrede man, at det rent praktisk kunne lade sig gøre at få registreret alle potentielle oppositionsvælgere.

 

En anden del af den massive manipulation, var afgivelsen af brevstemmer, hvor man ved sidste valg havde modtaget 55.000 brevstemmer - hovedsageligt fra ansatte i militær og politi. Denne gang trykte man 650.000 brevstemmer - sådan lige for en sikkerheds skyld. Man havde generelt for valghandlingen trykt 65 pct. flere stemmesedler end antallet af registrerede vælgere - den internationale norm er 5 pct. ekstra.

 

Gennemsnits levealderen for mænd i Zimbabwe er 37 år, og for kvinder 34 år, men alligevel indeholdt den tidligere publicerede valgliste 116.000 navne på vælgere over 100 år! Det må siges at være godt gået! Det er nemlig kun Mugabe og hans kumpaner der har håb om nogensinde at nå en så høj alder i Zimbabwe, for de bliver ved den mindste skavank sat på en flyver til Malaysia, for den allerbedste medicinske behandling - Mugabe stoler nemlig ikke på læger fra Sydafrika, hvor han er notorisk upopulær.

 

Den omfattende valgsvindel var ikke noget ZANU-PF partiet selv havde opfundet - denne gang havde man ansat et israelsk sikkerheds firma NIKUV, som spillede en central rolle i organiseringen af valget og den omfattende manipulation af valglisterne. Efter at have lidt det sviende nederlag ved i valget i 1998, tog man ingen chancer, og ansatte professionelle folk til at sikre, at ZANU-PF aldrig igen ville tabe et valg i Zimbabwe. NIKUV firmaet arbejdede således i flere år tæt sammen med chefen for landets valgregistrering,

 

Som bekendt endte Mugabe med 60 pct. af stemmerne, og næppe havde AU præsidenten Nkosazana Dhalimin-Zuma (præsident Zuma's ekskone) sat sine ben i Harare lufthavnen før hun bakkede op om valget, og deklarerede at det var både "frit og retfærdigt", og Sydafrika's præsident nærmest snublede over sig selv for at kongratulere Mugabe's "populære genvalg"! Tænke sig hvilken prestige Sydafrika kunne have opnået internationalt, hvis man fra første færd havde standset denne gale despot og sikret en demokratisk udvikling i vort naboland? Man kan næsten ikke tænke sig en mere destruktiv adfærd, end deres næsegruse beundring for Afrika's "Grand old man" Mugabe, som står for alle de ting der sætter Afrika i et dårligt lys - mangel på respekt for menneskerettigheder, manglende retssikkerhed, ingen statslig respekt for ejendomsbesiddelse og ejerskab af firmaer og farme og - ja, listen er meget lang i Zimbabwe.

 

Udenlandske valgobservatører, udover observatører fra Afrika og en lille liste af "venligtsindede lande", havde ingen adgang til at overse valget, og USA's præsident har klart tilkendegivet at man ikke anerkender resultatet eller valghandlingen selv. De afrikanske valgtilforordnede ved tidligere valg har spenderet valgperioden på bekvemme luksushoteller, med dertil hørende fribar og passende kvindeligt selskab.

 

Oppositionen fik bagefter det råd at gå til domstolene, hvis der var noget de var utilfredse med, men da hele retssystemet er i lommen på Mugabe og ZANU-PF partiet, var der reelt intet de kunne gøre, og slet ikke når resten af Afrika ikke bakkede dem op. Mugabe og hans partikammerater står økonomisk stærkt, på trods af landets ruin, da deres indtægter hovedsagelig stammer fra de odiøse diamantudgravninger i den østlige del af landet - indtægter der burde komme hele befolkningen til gavn, men i stedet havner i Mugabe's meget store lommer.

 

Sådan tryller man med demokratiet i Afrika, og den danske minister for ulandsbistand har da også belønnet Zimbabwe med en genåbning af ulandsbistanden, således at Danmark i dag er en af de største bidragydere, da hovedparten af de øvrige donorlande i verden for længst har lukket kassen.

 

Dansk forskning fra Christian Bjørnskov, lektor og ph.d. ved Nationaløkonomisk Institut, har allerede tidligere vist, at ulandsbistanden til Zimbabwe havner i de forkerte lommer. Landets rigeste har lukreret på bistanden, og de fattigere blot blevet endnu fattigere, men hvad gør det, når man nu med vold og magt skal have fordelt en fast procentsats af det danske nationalprodukt til bistandsindustrien?

 Danmarks Jægerbund - status quo eller?

Det er ingen hemmelighed at vi var med i forreste række ved afsløringen af den omfattende svindel og nepotisme i Danmarks Jægerforbund. Vi publicerede den hemmeligholdte revisor rapport og afslørede nøglepersonerne, der var ansvarlige for at det kunne gå så galt som det gjorde. Vi afslørede også hvorledes DJ havde fået hånden ned i DANIDA kassen, og sendte nøglemedarbejdere ned til håbløse ulandsprojekter i bl.a. Tanzania, mens organisationen i Danmark sejlede retningsløst, og jægerne kontinuerligt blev ramt af lovmæssige indskrænkninger på alle fronter.

 

Efterfølgeren til despoten Raunkjær valgte i stedet for en ordentlig oprydning. at "slå en streg" over fortiden, og i stedet kigge frem. Det kan der have været en del fornuft i, for var de skyldige blevet forfulgt, så ville ikke blot Raunkjær være endt bag tremmer og modtage et pænt brev fra hofmarskallet om at aflevere kors og hånd og stjerner, men en god part af hovedbestyrelsen stod også til at blive retsforfulgt, og det må siges at være en kompliceret affære. På trods af tilgivelsesprocessen, eller måske netop på grund af den, blev Ole Roed Jakobsen afsat ved et spektakulært repræsentantskabsmøde sidste år - og når jeg siger spektakulært, så er det ikke overdrevet, for et sådant magtskifte svarer nogenlunde til en regeringsændring i Nordkorea! På en måde var det forbundets redning, for utilfredsheden blandt medarbejderne med formandens arrogante ledelsesform var udbredt, og flere havde allerede besluttet at forlade organisationen i tilfælde af genvalg.

 

Efterfølgeren blev overraskende en strandjæger fra Jylland, med relativ lav profilering. Jeg stillede inden valget Claus Lind Christensen nogle spørgsmål omkring specifikke katastrofale forhold i foreningen, men dem valgte han klogelig nok at ignorere, og gik i stedet til valg på et  meget løst løfte om større åbenhed og ærlighed, ikke mindst overfor foreningens ofte hårdt arbejdende græsrødder, der snart i årevis kun havde hørt om skandaler og magtmisbrug. Bl.a. skulle der nu "ryddes ordentligt op efter fortiden" og den nye formand ville sågar offentliggøre sin ansættelseskontrakt i bladet JÆGER. Det var sød musik i medlemmernes ører, efter at have gennemlevet mange år med skandaløse forhold i foreningen, hvor de med rette havde følt at deres kontingentkroner blev anvendt på en højst uforsvarlig facon.

Hvad skete der mon så bagefter? I almindelig fairness var var man jo nødt til at give manden en chance - Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og blandt både medarbejdere og medlemmer var der en god stemning omkring det faktum, at det faktisk var netop græsrødderne der med god hjælp fra internet kommunikation og de sociale medier havde afstedkommet et så overraskende magtskifte. Nogle hævder nu, at forvandlingen fra en simpel pramjæger til det mere velfriserede herregårdsmiljø, har været både hurtig og smertefri. Ansættelseskontrakten blev aldrig publiceret, som det ellers var blevet lovet, og den kagekasse tradition, der havde udviklet sig i forbundet, ser bestemt også ud til at have overlevet de nye vinde, med indkøb og leasing af dyre biler og et tøjbudget (ja, I læste rigtigt) i 400.000 kroners klassen, der lever i bedste velgående. Altså intet nyt under solen her.

 

Det foreløbige lavpunkt kom den 15. juni, 2013, da foreningens ledelse i et øjeblik af malplaceret "spin" ved en tårepersende ceremoni overrakte den detroniserede formand Kristian Raunkjær DJ's højeste udmærkelse guldnålen, da man derved mente at kunne slå en endelig streg under foreningens ulykkelige fortid - det var reelt et velrettet spark i underlivet til de mange menige DJ medlemmer, der havde krævet en ordentlig oprydning, og et klart signal fra den nuværende ledelse om at man ikke længere ville tolerere nogen form for misforvaltning af foreningens midler. Raunkjær havde ved ansættelsen af venner og bekendte i millionstillinger etableret et velorganiseret spind af misbrug, som næsten omfattede den samlede hovedbestyrelse og størsteparten af den administrative ledelse, men nu modtog han altså en officiel benådning og tilgivelse, og i tillæg et varmt kram og en guldnål og klapsalver fra det repræsentantskab, som heller ikke selv havde rene  hænder efter affæren. I forvejen har bekendtskabet med Raunkjær, som forgyldte sig selv med en helt enestående pensionsordning som HB underskrev uden at have læst igennem, kostet DJ et millionbeløb, og min mening er at DJ's ledelse ved deres seneste handling har bevist at de mangler enhver situations fornemmelse og i stedet har valgt at sende de helt forkerte signaler ud til skaffedyrene, som jo i virkeligheden er dem som holder foreningen flydende og betaler for festen.

 

Den forestående jagtlovsrevision tyder på nye alvorlige indskrænkelser for danske jægere - bl.a. et højst ejendommeligt forbud mod mågejagt, netop som mågerne er blevet en stor plage i mange danske havnebyer. Logikken er svær at få øje på, men også her griber man til god gammeldags "spin" - en slags LP plade der i årevis har kørt i den samme rille - noget om "nødvendige kompromisser" i Vildtforvaltningsrådet og hvad man ellers kalder det. Med andre ord - heller ikke her er det noget nyt under solen, men måske skal man bare glæde sig over at man lever i et land hvor jægerne trods ikke lever uden fredningstid?

 Hvor er etikken blevet af hos jagtens koryfæer?

Måske er det mig der er blevet lidt nostalgisk, men hvad er der blevet af de virkelige eventyrere og ægte jægere, som prægede jagtscenen, da jeg selv boede i Danmark? Finn Kristoffersen (alias Stoffer), Børge Hinsch og alle de andre spændende mennesker var jægere, som man kunne se op til, og ikke den flok halvkorrupte kumpaner som præger scenen nu - en god part af dem i lommen på kommercielle interesser. Først blev nordmanden Kristoffer Clausen afsløret som vaskeægte platugle, da han rapporterede fra overlevelsesturen i "vildmarken" fra et bekvemt hotelværelse i Sverige, og senest blev det sære fænomen "Max Hunt" taget med bukserne nede, da han for den tyske våbenfabrikant Sauer producerede en film om det helt store vildmarkseventyr i New Zealand - vi har tidligere berettet hvorledes den storskrydende sønderjyde med stor bravo nedlagde en meget "søvnig" guldmedalje råbuk med bue på en åben græsmark i Ungarn - hagen var bare at storvildtjægeren Freddy Wulff kendte det pågældende sted i New Zealand indgående og bagefter kunne bevise at hjorten rent faktisk var blevet nedlagt i en ganske lille indhegning, og at hele den famøse jagthistorie var falskneri.

 

Reklamefilmen er monumental plat fra start til slut, og viser hvordan den brave jæger bliver droppet med en helikopter, kun iført riffel og rygsæk og et lille orange telt. Da han iflg. filmen den følgende morgen banker på hos en bonde i "vildmarken" i et lille stenhus hopper filmen helt af sporet - lettere åndeløs - og hviskende - fortæller jægeren at han har "stalked" i to dage i det New Zealandske "vildnis" og nu har fundet drømmehjorten.

 

Jagten foregår i virkeligheden i et lille hegn hos Mt. Cecil Safaris, og hjortens blodlinje er fra hjorte importeret fra Warnham Park i England, på linje med det lokale malkekvæg. Der bor heller ingen i det stenhus - absolut 100 pct. Hollywood og rent plat, og når man så ved hvorledes denne brave jægersmand har efterladt en stribe ubetalte regninger i flere verdensdele, så undrer det at firmaer som Sauer & Sohn, og senest et konservator firma i Jylland, kan hitte på at benytte en så odiøs person som reklamesøjle.

 

Jeg har tidligere lavet mange artikler til diverse jagt- og fagblade i Danmark, men jeg har ganske enkelt mistet gejsten, da jeg ikke vil dele spalter med denne type platugler, eller jægere der foregiver at have været på drabelige løvejagter, hvor vi alle ved at der var tale om en ganske gemen dåseløve. Det fjerner simpelthen det eventyrlige islæt, og man kan man godt få det indtryk, at netop den branche lider af et alvorligt troværdighedskompleks.

 Jensen Safaris jagtafdeling bliver mere international

Som det fremgår at det seneste nyhedsbrev, udvider vi udlandsafdelingen og formaliserer samarbejdet med en række af de jagtoperatører, som vi selv har anvendt på vore jagtrejser rundt omkring på kloden. Vi vil gerne dele nogle af vore bedste oplevelser med vore gæster, og den personlige kontakt og vore egne erfaringer med samtlige samarbejdspartnere er garanti for en god oplevelse. Det er ikke hos os i skal kigge efter "konkurrencer" eller "specials" - vi er for de kunder som ønsker noget der fungerer og ikke ønsker at spilde hverken feriedage eller penge på sekundære produkter. Til gengæld følger vi med hele vejen, og i reglen vil trofæerne havne her hos Trans African Taxidermists cc i Sydafrika, og dermed være omfattet af samme leverings- og prisgaranti som der gælder for trofæer fra Afrika. Vi har en kæmpe forsendelse på vej, med trofæer nedlagt op til 03/08/13 - med lidt held skulle de være klar til udlevering i Danmark ultimo oktober/primo november, og altså i god tid inden fragtophobningen ved juletid i Kastrup.

 

Vi har netop publiceret to nye film på YouTube om jagt på Rusa Hjorte på øen Mauritius og om spændende tjurjagt i Rhodope bjergene i Bulgarien. Mauritius filmen blev allerede set af mere end 700 YouTube gæster det første døgn - ny rekord for vor meget velbesøgte YouTube kanal Safari-Jensen

 


 Kontoret i den kommende tid

Vi har meget travlt med især grupperejser fra 11/10/13 - 07/11/13 og beklager, hvis vi er lidt sent ude med besvarelser af e-mails. Forsøg at rette henvendelse om tilbudsgivning tidligst muligt, så vi kan give Jer den bedst mulige service.


Med venlig hilsen,

JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

 

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!

 

DANIDA bladet har også opdaget os....!
Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA

tryk her på link til Udenrigsministeriet

 

Se Fokus på Afrika no. 131 her

Se Fokus på Afrika no. 130 her

 Se Fokus på Afrika no. 129 her

Se Fokus på Afrika no. 128 her

Se Fokus på Afrika no. 127 her

Se Fokus på Afrika no. 126 her

Se Fokus på Afrika no. 125 her

Se Fokus på Afrika no. 124 her

Se Fokus på Afrika no. 123 her

Se Fokus på Afrika no. 122 her

Se Fokus på Afrika no. 121 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her

Se Fokus på Afrika no. 111 her

Se Fokus på Afrika no. 110 her

Se Fokus på Afrika no. 109 her

Se Fokus på Afrika no. 108 her

Se Fokus på Afrika no. 107 her

Se Fokus på Afrika no. 106 her

Se Fokus på Afrika no. 105 her

Se Fokus på Afrika no. 104 her

Se Fokus på Afrika no. 103 her

Se Fokus på Afrika no. 102 her

Se Fokus på Afrika no. 101 her  

 

Tilmelding til nyhedsbrev på dette link