Det er ikke just nogen hverdagskost at vi introducerer nye rejsemål til vore gæster, men I erkendelse af at vi nu har haft 800 gæster på de fantastiske Safari Cruise ved Lake Kariba, er vi nødt til at udvide horisonten, så vore mange gengangere får mulighed for nye store oplevelser med splinternye facetter. Her er Botswana en velegnet destination - naturen i Kalahari og ved Okavango deltaet er fantastisk, og dyrelivet og buskmændene vil give nye og store rejseoplevelser. Programmerne sammensættes individuelt, og vi beder om at man indhenter et specifikt tilbud fra os på jensen@icon.co.za

JACKS CAMP - KALAHARI
Jack´s camp er en luksuriøs teltlejr beliggende i hjertet af Kalahari ørkenen ved de berømte saltsletter Makgadikgadi Pans. Det er ikke en decideret BIG 5 camp, selvom der lejlighedsvis kommer elefanter og løver forbi, men til gengæld er der en række andre dyrearter, som vil tryllebinde gæsterne, sammen med den utrolige naturoplevelse. Der bliver gåture med buskmænd over sletterne, et besøg ved et kæmpemæssigt baobabtræ og nærkontakt med de besynderlige "meerkats" (suricater), som lever i familiegrupper omkring campen.

I tørtiden fra 15/04 - 31/10 er hovedvægten lagt på disse aktiviteter, men i sommerperioden 1/11 - 14/04 blomster ørkenen op og vandringen af store zebraflokke og andre dyrearter, bringer ekstra liv til den gold ørken. Campen er åben året rundt.

Gæster flyver fra Johannesburg til Maun, og herfra med mindre charterfly til campen. Vi indhenter i hvert tilfælde tilbud på flytransfer (afhænger af antal gæster), men basispriserne, som inkluderer alle aktiviteter, måltider og drikkevarer er som følger:

USD 1.000 per person per døgn i dobbelt telt
USD 1.300 per person per døgn i enkelt telt
Børn under 8 år er velkomne, men kræver at man betaler ekxtra USD 550 for en privat guide med eget køretøj. I perioden november - marts gives 33 pct. rabat til børn u. 8 år. Der anbefales 2-3 overnatninger.

KUBU EKSPEDITIONER
Fra Jack's Camp organiseres i tørtiden fra 15/05 - 30/09 ekspeditioner med en ekspert zoolog længere ind i Kalahari ørkenen, hvor man sover i det fri under stjernehimlen. Der kræves min. 4 personer for denne udflugt, og børn under 8 år kan ikke medtages.

USD 1.000 per person per døgn ved par
USD 1.250 per person per døgn ved enkeltpersoner

SAN CAMP - KALAHARI
Denne camp er en lidt mere intim, men luksuriøs teltlejr beliggende i Kalahari ørkenen lige ved kanten af de berømte saltsletter Makgadikgadi Pans. Dette er heller ikke en decideret BIG 5 camp, men der er mulighed for de samme aktiviteter som ved Jack's Camp, blot i lidt mere intime omgivelser.

Campen er kun åben tørtiden fra 15/04 - 31/10

Gæster flyver fra Johannesburg til Maun, og herfra med mindre charterfly til campen. Vi indhenter i hvert tilfælde tilbud på flytransfer (afhænger af antal gæster), men basispriserne, som inkluderer alle aktiviteter, måltider og drikkevarer er som følger:

USD 650 per person per døgn i dobbelt telt
USD 900 per person per døgn i enkelt telt
Børn under 8 år er velkomne, men kræver at man betaler ekxtra USD 550 for en privat guide med eget køretøj. I perioden november - marts gives 33 pct. rabat til børn u. 8 år. Der anbefales 2-3 overnatninger.

MOREMI MOBILE CAMP - OKAVANGO DELTAET


Dette er ganske enkelt den ultimative safari, hvor man inden gæsternes ankomst slår lejr i det bedst tænkelige områder, og herfra med åben Landrover udforsker helt uberørt natur og får fremragende oplevelser med elefanter, løver, leoparder, bøfler og andre vilde dyr.

Der er ingen afsavn ved denne form for safari, som er virkelig luksuriøs, men der er dog ikke en-suite badeværelsesfaciliteter, men derimod et udendørs brusetelt, som virker aldeles fint. Det er en del af oplevelsen, men mad og service er helt i top.

Gæster på denne safari form mødes ved ankomsten til Maun lufthavn, så det er altså ikke nødvendigt med nogen form for charterfly transport.

USD 850 per person per døgn i enkelt- eller dobbelt telt
Børn er mere end velkomne - maksimum kapacitet er 12 personer, men der skal afregnes for min. 4 personer i 5 døgn for at campen kan etableres, men så har man naturligvis også en privat ekspert guide og eget køretøj og camp under hele opholdet.

Det er også muligt med denne mobile camp at udforske andre dele af Botswana - bl.a. at studere busmændenes liv og ritualer. Alt bliver sammensat efter den enkeltes behov.

Kontakt jensen@icon.co.za for yderligere informationer og bestillinger!