Hvad er Balut egentlig vil mange sikkert spørge? Joh, det er en avanceret form for Ludo, men hvis vi skal definere det nærmere, så er det nok mest nærliggende at kalde det uskyldigt tidsfordriv med det formål at skabe socialt sammenhold mellem danskere i forskellige egne af verden, og i den forbindelse give dem chancen til at indtage passende mængder af god mad og drikke (det vides dog ikke med bestemthed hvad den officielle klubledelse vil mene om denne udlægning....!). Næste verdensturnering foregår fra 06/04/2006 - 10/04/2006 i Cape Town, men før og efter har vi fornøjelsen at tilbyde en række spændende udflugter og safariture til forskellige destinationer i det sydlige Afrika, og vi håber at se mange af medlemmerne som vore gæster.

Jensen Safaris har i et kvart århundrede serviceret mest skandinaviske rejsende i det sydlige Afrika og vi håber at I får lyst til at anvende et veletableret dansk firma med solid jysk service! Vi er totalt selvfinancieren og modtager ikke en krone i ulandsbistand eller andre almisser fra det offentlige, men overlever på at levere god service til en trofast kundeskare.

Mange af deltagerne vil  rejse til Sydafrika på en række vidt forskellige luftfartsselskaber, og derfor er alle rejsetilbud ekskl. indenrigsfly, da det er væsentligt billigere at foretage tilkøb af indenrigsfly på eksisterende flyrejser fra oversøiske destinationer. Skulle nogen have brug for indenrigsfly, ordner vi det naturligvis gerne via et lokalt rejsebureau til indkøbspris eller I kan selv købe dem på nettet - enten på www.kulula.com eller www.flysaa.com

Rejsearrangementer kan købes enten som pre-tours eller som forlængelser til opholdet i Sydafrika - klik på billederne for at se specialprogrammer og priser på de forskellige produkter.


Skal man på rigtig off-road BIG 5 safari i Sydafrika, så er Sabie Sands Private Game Reserve lige stedet og vor faste samarbejdspartner Idube Game Lodge det helt ideelle sted - og så skader det jo ikke at april måned faktisk er til lavsæson priser - se følgende priseksempler:

DAG 1
Gæster ankommer til Kruger Mpumalanga International Airport (daglige non-stop forbindelser fra Cape Town, Johannesburg eller Durban). Herfra sørger vi for transfer til Idube Game Lodge i Sabie Sands Private Game Reserve, hvor gæster får serveret velkomstdrinks og derefter indkvarteret på lodgen med efterfølgende frokost. Sidst på eftermiddagen afgår den første safaritur med åben safaribil - der bliver kørt off-road med en tracker og ranger om bord, og der venter enestående BIG 5 oplevelser, hvor man kommer ganske tæt på de vilde dyr. Ved solnedgang serveres en traditionel Sundowner Drinks (en god afrikansk tradition som sikkert vil falde i god jord hos de kære balut folk!), efterfulgt af safari med spotlight i mørket. Til slut ankommer gæster tilbage til lodgen for en drink i baren og efterfølgende middag i The Boma ved lodgen.
Transfer til Idube Game Lodge - R450 pp
Idube Game Lodge chalet D/B/B/L/Act. - R2.950 pp
Evt. tillæg for enkeltværelse - R1.030 pp
Børn under 17 år der deler værelse - R1.750 pp

DAG 2
Gæster vækkes med tidligt for the/kaffe med biskuiter og afgang ved solopgang på den følgende safaritur. Efter morgenmad/brunch på lodgen eller på visse dage et udvalgt sted i bushen, følger en "walking safari" med en bevæbnet ranger. Tid til lidt afslapning før frokosten og derefter gentages programmet for den foregående dag.
Idube Game Lodge chalet D/B/B/L/Act. - R2.950 pp
Evt. tillæg for enkeltværelse - R1.030 pp
Børn under 17 år der deler værelse - R1.750 pp

DAG 3
Opholdet kan forlænges med et ekstra døgn, men på nuværende tidspunkt har alle gæster oplevet BIG 5 på ganske tæt hold, og er nok for de flestes vedkommende mættet af de spændende oplevelser og de ganske lange dage i bushen.
Transfer til Kruger Mpumalanga International Airport - R450 pp



OPTIONEL FORLÆNGELSE TIL DRAKENSBJERGENE
Opholdet på Idube Game Lodge kan fint forlænges med et 2-3 dages ophold i Drakensbjergene. Gæster forlader Sabie Sands Private Game Reserve kl. 09:30 og kører med lejevogn eller chauffør/guide op gennem Blyde River Canyon med stop ved God's Window, Berlin & Lisbon Falls, Bourcke's Luck Potholes og til slut de fantastiske Three Rondawels ved Blyde River Canyon, som er verdens tredjestørste canyon - kun overgået af Grand Canyon i USA og Fish River Canyon i Namibia. Til gengæld er den canyon grøn og frodig, bestemt ikke noget ørkenlandskab. De følgende døgn opholder gæster sig på Coach House***** i Drakensbjergene - et af Sydafrikas bedste landhoteller med en fantastisk udsigt over Drakensbjergene.
Evt. lejevogn - indhent tilbud
Coach House***** - R925 pp i delt dobbeltværelse / R1.150 pp i enkeltværelse B/B/Act.


Jensen Safaris Guesthouse i hovedstaden Pretoria har i flere år været rammen for den årlige finale i den lokale Balut klub, og stedet er en glimrende base for dagsudflugter til Pilanesberg National Park, Sun City, townships og Ndelebe landsby.

SPECIALTILBUD TIL BALUT MEDLEMMER OG DERES FAMILIE:
R350 pp i dobbeltværelse - R450 pp i enkeltværelse B/B per døgn


Lad os sammensætte en spændende kør-selv ferie før eller efter konferencen. Flyv f.eks. til Durban og få udleveret en lejevogn, derefter første overnatning i en Zululandsby ved Simunye, efterfulgt af besøg i et af Zululand vildtreservaterne, måske med en afstikker til Lake St. Lucia og til slut via Swaziland til Krugerparken eller Idube Game Lodge i Sabie Sands Private Game Reserve, hvorefter turen går via Coach House***** i Drakensbjergene retur til Pretoria og Jensen Safaris Guesthouse inden hjemrejsen eller afrejsen til Cape Town for deltagelse i verdensturneringen.


Vi har på hjemmesiden under "Badeferie" priseksempler på ophold på den femstjernede Benguerra Island Lodge i 3, 4 eller 5 døgn - inkl. regionalfly fra Johannesburg.


Lad os sammensætte en 2 eller 3-dages besøg ved Victoria Falls, med mulighed for Elephant Back Safari, Lion Encounter, Sunset Cruises, Canoo Safaris og alle de vilde ting som bungee jumping, white water rafting etc. etc. På trods af Mugabe stadigvæk en magisk destination!


Netop den dag hvor turneringen slutter afgår det private luksustog Rovos Rail "The Pride of Africa" på en 2-dages rejse mod Pretoria, med udflugter til stationsbyen Matjiesfontein i Karoo ørkenen og diamantminebyen Kimberley. Efter to fantastiske døgn ruller toget ind på den private station i Pretoria, hvor vi kan arrangere afhentning og transfer til lufthavn eller vort gæstehus.

Er der ingen af disse tilbud som har haft interesse, så send os en e-mail med Jeres ønsker, hvorefter vi hellere end gerne udarbejder et individuelt turforslag.

Alle reservationer via nærmeste rejsebureau eller Jensen Safaris jensen@icon.co.za