|
Vi har altid gjort meget ud af forplejningen hos Jensen Safaris - ikke blot hjemme i Jensen Safaris Guesthouse, men også ude i felten, hvor et amerikansk outdoor tidsskrift engang deklarerede at vi havde "the worlds best Camp Cuisine"! Størstedelen af maden serveres dog i The Manor House ved Jensen Safaris Guesthouse, som ses herover. Vi byggede for et par år siden et super moderne køkken med alle hjælpemidler, bl.a. et "hot-table", som kan holde op til 60 middagstallerkner varme under serveringen. Vi kan tilbyde middage for op til 80 siddende gæster i The Manor House, men er ofte flere, når vi i sommerhalvåret tager haven i brug.
Gæstekok fra Uganda!
Tidligere havde vi hvert år i højsæsonen gæstekokke fra Danmark, som fremtryllede de mest fantastiske retter - de kom fra nogle af Danmarks bedste hoteller og restauranter, men da vi ikke længere har nogen rigtig lavsæson, har vi nu ansat en lokal helårskok Johns Piek, som helt og holdent står for vort køkken, men også har tillært sig at lave retter med et vist dansk islæt. For nyligt sendte vor jagtoperatør i Uganda kokken Tyson på lynkursus i vort køkken i Pretoria. Det blev en oplevelse for alle parter
Foruden at assistere i køkkenet i to uger i vor absolutte højsæson, nåede vi at få vist Tyson lidt af Sydafrika's seværdigheder, herunder Sun City, og det kan nok være at han har fået noget at snakke om hjemme i campen!
Her er han sammen med vor daværende assistent Jonas i The Lost City ved Sun City - en menneskeskabt badestrand midt ude i bushen ved Pilanesberg National Park!
Her gøres friskskudte duer klar til fryserrummet
Vi satser på at købe og finde de bedst mulige materialer, og ofrer de midler der skal til for at sikre dette, og derefter behandler vi råvareprodukterne ordentligt. Vildt udgår en vigtig del af råvarerne - duer, perlehøns, francoliner og ænder, men også mange forskellige antilope arter, herunder omkring 150 udbenede springbukke puttes hvert år i fryserummet. Ved juletid importerer vi omkring et tons varer fra Danmark, således at vi kan sikre kvalitet og et danske islæt ved juletid - en god del af disse varer sælges dog videre til indkøbspris til herboende danskere, som sætter stor pris på denne service.
|
![]() |